Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nørager Skov

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Nørager Skov.Nørager Skov er et igangværende skovrejsningsområde i Midthimmerland lige syd for Nørager by.

Skovrejsningen ved Nørager blev påbegyndt i 1994. Skoven er i udgangspunkt etableret med henblik på at udvikle en bynær skov for Nørager by. Hele skovrejsningsområdets første etape udgør ca. 190 ha. Der var i 2007 opkøbt og tilplantet knap 77 ha fordelt på tre store samlede arealer, hvoraf to af dem er sammenhængende. Der udestår stadig en del opkøb, der kan binde disse arealer bedre sammen. Denne driftsplan omhandler de ca. 77 ha, der er opkøbt og tilplantet.

Nørager Skov ligger på kanten af et randmorænestrøg og terrænet er meget kuperet med skovklædte bakketoppe, stejle skrænter, utilplantede slugter og åbne dalstrøg. Mod nord og øst afgrænses området af ådalen med Thorsdals Bæk. Området gennemskæres tillige af en bæk og deles derved naturligt i en nordlig og en sydlig halvdel. Der er etableret en stiforbindelse hen over private arealer med en bro over Thorsdals Bæk, der rekreativt binder den nordlige og sydlige del af de opkøbte arealer sammen.

De tilplantede områder er domineret af de unge egebevoksninger, iblandet andre løv- og nåletræarter. Der er i dag kun nogle ganske få naturarealer med høj biologisk værdi indenfor det opkøbte område.

 

Kort tekst:Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer, lysåbne arealer og øvrige arealer:

Tabel 1: Skovbevoksede, lysåbne og øvrige arealer

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Piciaarter

Ædelgran

Andet nåletræ

Lysåbent

Total

Nørager

8,1

24,5

3,5

5,8

3,8

3,9

9,6

17,8

76,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Areal i hektar

Hede

Søer mv.

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Total

Nørager

0,8

0,6

 

 

0,6

 

 

3,2

5,2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Areal i hektar

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

 

 

 

 

Nørager

8,5

2,1

1,1

0,9

12,6

 

 

 

 

 

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Nørager Skov er primært etableret som et rekreativt skov- og naturområde med fokus på at fremhæve områdets særlige landskabelige værdier. På den baggrund prioriteres udviklingen af områdets friluftsmæssige- og landskabelige potentiale højst i de kommende år. 

Skovdriften og naturplejen bidrager til at fremme den friluftsmæssige og landskabelige oplevelsesværdi af området samt til at højne mulighederne for biodiversiteten. Naturindholdet er endnu præget af skovens lave alder og vil med tiden øges med den naturnære drift og fortsatte pleje af de eksisterende naturarealer. Fortidsminderne på de opkøbte arealer består af to gravhøje, der udgør markante landskabselementer og plejen heraf er omfattet af naturplejen.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Afdeling 581d på ca. 2 ha tilplantes indenfor de første 5-6 år.

Vandhullet i afdeling 586g er meget tilgroet med dunhammer. Eventuel oprensning vurderes i løbet af planperioden, hvis der opstår mulighed herfor.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at fremhæve det dramatiske landskab med bakketoppe, slugter og dalstrøg, herunder også sikre indkig til markante gravhøje og visuel sammenhæng mellem gravhøjene i landskabet. Skoven fastholdes på bakketoppene og skrænterne, mens slugter og dalstrøg friholdes for bevoksning og indkig sikres gennem fastholdelse af åbne landskabskiler (afdeling 580). Der sikres visuel sammenhæng mellem gravhøjene og indkig hertil fra landevejen syd for afdeling 583d. Derudover er der en række højspændingstraceer, som gennemskærer området, hvilket også bevarer flere arealer utilplantede.

Afdeling 581d på ca. to ha tilplantes indenfor de første 5-6 år af planperioden.

I planperioden etableres vejsystem i afdeling 580. Der er købt en vejret over Thordals bæk, hvor der etableres en kørefast bro. Dermed er de to arealer beliggende syd for bækken bundet sammen med arealet nord herfor og der er etableret et sammenhængende vejsystem rundt i området.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovudviklingen i området er givet ved de udlagte skovudviklingstyper (SUT), som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Det er målsætningen at udvikle en bøgedomineret skov nord for Thordalsbæk. Mens de mere kuperede arealer syd for bækken domineres af eg. Landskabeligt passer det godt med udvikling af lysåben egeskov på skrænterne mod vest og i sammenhæng med den gamle grusgrav i afdeling 590, hvilket også giver en lysåben og publikumsvenlig skov.

I forhold til den tidligere udpegning af skovudviklingstyper betyder ovenstående, at der foretages en ændring af de tidligere udlagte skovudviklingstyper. Skovudviklingstyperne mod syd ændres fra bøgeskov til egeskov med skovfyr og gran. Der er i forvejen plantet meget eg i området, hvilket understøtter en ændring af skovudviklingstypen.

Der er ikke tidligere lagt skovudviklingstype på afdeling 586d. Der udlægges SUT ask med rødel grundet jordbundsforholdene. Arealet er desuden allerede delvist bevokset med rødel og andet løv.

Med henblik på at udvikle en lysåben publikumsvenlig skov foretages der en hård hugst i bevoksningerne allerede i en tidlig alder.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at udvikle små naturarealer i skoven med eng/overdrev på skrænterne, som på sigt kan indgå i sammenhæng med græsningsskov i egeskoven mod syd. De eksisterende lysåbne områder og landskabskiler fastholdes gennem den løbende pleje.

Vandhullerne er under tilgroning, -således er vandhullet i afdeling 586 meget tilgroet med dunhammer. Eventuel oprensning vurderes i løbet af planperioden, hvis der opstår mulighed herfor.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene. Der sikres en visuel sammenhæng og indkig til højene gennem naturpleje af landskabskiler og højenes umiddelbare omgivelser.

1.6 Friluftsliv

Skoven er anlagt som et rekreativt skov- og naturområde. Der er etableret en række forskellige faciliteter og især området mod byen er meget besøgt. Der skal fremadrettet være mulighed for at udvikle friluftslivet i takt med at skovrejsningsområdet eventuelt udvides. Dette afspejles i den udlagte friluftszonering.

Der er udlagt to facilitetszoner. Én omfattende hundeskoven i afdeling 585 og en anden omfattende bålhytte og publikumspladsen ved søen i afdeling 586. Resten af skoven er friluftszone.

Da jagten er udlejet. Kan der være specifikke begrænsninger i den organiserede anvendelse i jagtsæsonen eksempelvis at hundetræning eller andre aktiviteter henvises til perioderne uden for jagtsæsonen, der i givet fald defineres som månederne maj, juni, oktober, november, december.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Områdets nordvestlige hjørne er beliggende på hedeslette, mens resten er beliggende på morænelandskab fra næstsidste istid og på randmoræne. Jordbunden varierer som følge heraf mellem smeltevandssand, moræneler og ferskvandssand.

2.2 Landskab

Skoven ligger i et randmorænelandskab i den østlige del af Hverrestrup Bakker og det omgivende landskab er som sådan præger heraf. Umiddelbart syd for finder man smeltevandsdalen, hvor Simested Å løber. Nord og vest for skovens arealer finder man en sidedal til Simested Ådal, hvori Torsdalbæk løber. Skoven er afgrænset af Nørager by mod nord og er i øvrigt omkranset af landbrugsarealer.

2.3 Skoven

Nørager Skov er anlagt på landbrugsjord som produktionsskov. Generelt er der anvendt gode provenienser. Egebevoksningerne er primært vintereg, som udvikler sig med god formtendens. I egebevoksningerne er der benyttet hassel, avnbøg og lind som indblanding. Disse indblandinger forventes at indgå i den fremtidige underetage med henblik på beskygning af egen, for dæmpning af vandrisdannelse. De fleste egebevoksninger må dog forventes om føje år, at skulle have en supplerende underplantning med arter der kan danne en skyggende underetage, men dette forventes først at skulle gennemføres i en senere planperiode.

Bøgebevoksningerne er anlagt med indblanding af ædelgran. Ædelgranerne har været meget efterstræbt af vildt, men er dog fortsat udbredt til stede. I den kommende planperiode skal indblandingen sikres ved bevoksningspleje målrettet ædelgran i indblanding. Bøgens tilvækst er indtil videre lav. Bøgen virker til at klare sig dårligere i Nørager i forhold til skovrejsningsområderne i Aars og Drastrup, hvor bøg er etableret på samme vilkår som i Nørager, men udvikler sig markant bedre. Der er anlagt flere bevoksninger med blandinger af sitkagran, douglasgran og lærk. Vækstmæssigt har disse bevoksninger høj produktivitet og god trivsel. De anvendte lærk har dog dårlig formtendens, og forventes tyndet ud af bevoksningerne. Douglasgranerne trives så godt, at de forventes at indgå i opstamningsprogram umiddelbart efter 1. gennemtynding, hvilket sker i 1. halvdel af kommende planperiode. Træarterne sitkagran, douglasgran, lærk og grandis har en tilpasset vækst som gør dem velegnede til blanding på de fleste af enhedens arealer. Dette gør sig også gældende i Nørager. Asken er ramt af ”Askens toptørre” og trives i øjeblikket ikke i Nørager Skov. Måske er der en tendens til at ask etableret ved plantning rammes hårdere end ask, som fremkommer naturligt. Om dette bliver bekræftet af forskningen, eller det blot er et udslag af dårligt arealvalg, kan eftertiden måske besvare. Der er enkelte eksempler på ”ædelgrankræft” i Nørager Skov, men ellers ser ædelgranernes trivsel godt ud.

2.4 Natur

Skovens få naturarealerne er koncentreret omkring mindre vandhuller/mose og en sidebæk til Torsdalsbæk med eng og sletteareal, der landskabeligt er friholdt for tilplantning. Desuden findes der mindre arealer med hede, hvoraf nogle er genetableret ved rydning af nyere forsøg på skovplantning inden Naturstyrelsens overtagelse. Heden i afdeling 580 er delvist bevokset med smukke, spredte fuldkronede egetræer.

Der foretages græsning af de større lysåbne arealer og omkring fortidsminderne. Mindre arealer, hvor græsning ikke er rationel, slås. Vandhullerne er under tilgroning, og vandhullet i afdeling 586 er meget tilgroet med dunhammer.

2.5 Kulturmiljø

Der er to store gravhøje på de opkøbte arealer.

2.6 Friluftsliv

Skoven er meget besøgt. Den er hovedsagelig anvendt som bynær skov til Nørager med umiddelbart naboskab til Sortebakkeskolen og flere børneinstitutioner. Tæt ved Nørager er der etableret et mindre nærrekreativt område med sø og bålhytte i afdeling 586. Desuden er der etableret en indhegnet hundeskov i afdeling 585 og en demonstrationsplantning med 42 forskellige træer og buske. Der er endnu ikke etableret markeret stinet i skoven, men spor m.m. slås, så der opretholdes mulighed for gående færdsel. Der er ingen besøgstællinger, men det vurderes, at det primært er almindelige gåture og besøg i hundeskoven der trækker. Der er skabt bedre sammenhæng med den sydvestlige del af skoven, som i dag hænger mere rekreativt sammen med resten af skoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Nørager Skov er ikke beliggende i et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter nogle arealer med § 3hede, sø og mose.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Nørager er beliggende i Rebild Kommune. Der er ikke i Kommuneplan for 2017 – 2029 angivet planer for arealet. Nørager er udpeget som vækstby og grænser mod syd op mod skoven, og for de tilgrænsende områder – sportsplads og tekniske anlæg – er der ikke i lokalplanerne angivet ændret arealanvendelse.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke omfattet af fredninger og er ikke beliggende i et vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke i Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 angivet råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel.

Forsøget i 585e er tyndet to gange og indgår i øjeblikket i forsøgsprojektet Enerwoods. Frøavlsbevoksningen i afdeling 581c er etableret i samarbejde med Planteavls Stationen i Nordsjælland. Det er tyndet kraftigt i 2015 med henblik på at gøre enkelttræerne stabile og dybkronede, for at sikre høj frøproduktion.

Frøavl og forsøg:

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

208

Nørager skov

585

e

BØG

6,88

Biomasseforsøg

IGN 1491

208

Nørager skov

585

a

BØG

4,40

Reolpløjning ved skovrejsning på sandet landbrugsjord

IGN 1534

208

Nørager skov

581

c

ÆGR

2,08

Frøavl

208

Nørager skov

581

d

POP

2,12

Kulturteknik

IGN 1609

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger