Overordnede dispositioner, Jægersborg Hegn og Dyrehaven

Uddrag af driftsplan for Dyrehaven

Beskrivelse
Administrativt består Dyrehaven af skovene Jægersborg Dyrehave Nord og Jægersborg Dyrehave Syd, beliggende i Lyngby-Taarbæk kommune på nær arealerne nord for Mølleåen (Søllerød kommune) og Bellevue (Gentofte kommune). Skovene er ikke naturligt afgrænset fra hinanden i terrænet, og de beskrives derfor samlet som én skov. Det totale areal er 1.088,4 ha – med Mølleådalen som nordgrænse mod Jægersborg Hegn, jernbanen som østgrænse mod Strandparken, og i syd grænsende op til Ordrup Krat og Ermelunden.

Arealerne, der i hovedtræk græsses af då-, kron- og sikavildt, er med deres århundreder lange historie som jagt- og vildtreservat for Kongehuset, deres landskabelige egenart og store rekreative værdier helt enestående i det danske landskabsbillede. Centralt i Dyrehaven ligger Eremitageslottet (opført især til brug for jagtselskaber), hvorfra der strækker sig et parforcejagt-vejsystem til alle sider, og i den sydligste del findes sommerforlystelsescenteret "Dyrehavsbakken", som er et af de mest benyttede i landet af sin art.

Dyrehavehegnet omgærder i alt ca. 860 ha, inkl. en lille del af Jægersborg Hegn. Hjortene afgræsser skovbunden og afbider grene i op til 2 m’s højde. Herved holdes vegetationen lysåben og bevoksningerne "gennemsigtige" for publikum. Hjortene er dog med vildthegn forment adgang til alle yngre bevoksninger (op til 50 års alderen – dog ikke elleskov).

I konturform ses nedenfor en (historisk begrundet, jf. bilag 3.9.2.) underinddeling til forskellige skovdele:

"Den centrale Dyrehave" har været tilgængelig for hjortegræsningen gennem det meste af Dyrehavens mere end 300-årige historie. Her finder vi derfor de store sletter og alle mellemstadier fra sluttet ung (hegnet) skov til ældgamle fritstående træer.

Ranglerne/Fortunens Indelukke ligger udenfor dyrehegnet og er derfor "traditionel" højskov, med anemoner under bøgen etc.

Områderne mellem "den centrale Dyrehave" og Ranglerne/Fortunens Indelukke hører også i dag til græsningsområdet. Der er dog her tale om plantager fra det 20. hhv. 19. århundrede og dermed endnu fortrinsvist sluttet skov.

Det samme gælder Chr. IX’s Hegn.

Von Langens plantage, hvis oprindelse (1764-74) røbes af navnet, er ligeledes med i dyrehegningen. Her opretholdes dog en forholdsvist sluttet skovtilstand ved aktiv underplantning, efterhånden som den gamle "søjlehal" bliver udlevet. Disse ca. 100 ha er som de eneste på distriktet blevet taxeret i forbindelse med nærværende driftsplanrevision, p.g.a. den videnskabelige interesse i at følge vor ældste eksisterende plantages udvikling i forlængelse af tidligere taxationer.

Cottageparken er dels det hjørne af von Langens plantage som blev afskåret ved jernbaneanlægget, dels de omkring 1940 erhvervede parkarealer helt mod syd og øst. Der er således tale om sluttet skov med store gamle træer, uden hjortegræsning; i øst dog plæne med spredte træer.

Stampeskov har også længe ligget udenfor dyrehegningen og er sluttet skov, indeholdende bevoksningsdele helt fra Dyrehavens oprettelse.

Wesselsminde m.v. er mølledamme og ellemoser vest for Rådvad, foruden Wesselsminde-agrene og skovkulisser heromkring.

Sagt i korthed ser vi i dag produktet af 300-årig dyrehavedrift, en skovdriftsmæssig laden stå til (på nær i større "indelukker" og "hegn") fra ca. midten af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet, samt løbende plantningsbestræbelser igen i hele Dyrehaven de sidste godt 100 år. Dette betyder først og fremmest en meget skæv aldersklassefordeling – men også det usædvanlige at der i det hele taget er en gammel (i økonomisk forstand overmoden) bevoksningsmasse af betydning.

Udover de 552,3 ha bevokset med skov (næsten udelukkende løvtræ, med bøg som dominerende art) fordeler arealet sig på 478,8 ha åbne arealer foruden 57,5 ha hjælpe- og servicearealer. De åbne arealer omfatter 79,8 ha ager – dels Wesselsminde, dels havremark-skiftet indenfor dyrehavehegnet. Endvidere Danmarks ældste golfbane (syd for Stampeskov), omfattende 20,3 ha greens og fairways. Sidst, men ikke mindst, Bellevue Strandbad (i fællesdrift med Gentofte kommune).

De naturbeskyttede arealer kan talsættes som følger (se dog indledningen til bilag 1.3.1. for mulige modifikationer, som ikke mindst kan angå von Langens plantninger):

Disse arealer fordeler sig til i alt 44 fortrinsvist våde biotoper og 23 tørre, udadtil mere eller mindre afgrænsede enheder.

De mange søer, vandhuller og ferske enge er meget værdifulde i biologisk sammenhæng. Et særligt økosystem udgøres af de temporære søer, der tidligere var almindelige i landbrugslandet, men nu anses for sjældne. De giver plads til et højt specialiseret liv og findes flere steder i Dyrehaven. Udover Mølleåen er Tårbæk Rende stort set eneste vandløb i Dyrehaven. Grøfterne er få og sjældent vandførende.

Jægersborg Dyrehave indeholder mange biologiske specialiteter, bl.a. formentlig den ældste navr i Danmark.

Uddrag af driftplan

Ret beset kan hele Jægersborg distrikt karakteriseres som et "lystskovdistrikt", idet befolkningens friluftsmuligheder er centrale overalt. Nogle af arealerne skiller sig dog helt særligt ud i denne henseende. Som de eneste statsskove har Jægersborg Dyrehave og Hegn hidtil haft et politisk vedtaget og nedfældet driftsformål lydende i al sin korthed således:

"Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn drives udelukkende som lystskov og dyrehave"

hvilket senest har været indeholdt i "Bestemmelser vedrørende driften af Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn", underskrevet af miljø- og energiministeren først i planperioden. Disse hhv. tilsvarende forudgående bestemmelser har samtidig dannet kommissorium for Dyrehaveudvalget, som fra 1926 og indtil udvalgets nedlæggelse primo 2002 varetog en rådgivende funktion vedr. driften af Jægersborg Hegn og Dyrehave. Som konsekvens af udvalgets nedlæggelse er bestemmelserne også ophævet, men det citerede driftsformål for Jægersborg-skovene fastholdes.

Dette skovkompleks indtager således en helt egen stilling blandt statens skove. Det meste af Jægersborg Hegn indgår p.t. ikke i Dyrehaven, men historisk kan hegnet ikke adskilles fra Dyrehaven, og såvel topografisk som landskabeligt er det naturligt at anskue disse skovstrækninger såvel som Strandparken, Ordrup Krat og Ermelunden som et samlet hele.

Det overordnede skov- og landskabsbillede er i dag, at der er højskov fra Jægersborg Hegns nordgrænse til Eremitagesletten. Desuden omfatter "skovlandskabet" et vestligt bælte af Dyrehaven omfattende Fortunens Indelukke og sluttende i Ermelunden, og et mindre sydligt massiv bestående af Ordrup Krat og det sydøstlige hjørne af Dyrehaven (Von Langens plantage og Cottageparkens bevoksninger).

Også i det herimellem liggende område er der højskovspartier, men disse indgår i en snævrere mosaik af lysninger, bevoksede overdrev og deciderede åbne drag og sletter, hvilket yderligere understreges af det frie sigt gennem de modne og gamle bevoksninger, som holdes fri fra opvækst og opbidte af hjortene. Dette Dyrehavelandskab afbrydes af jernbanen og Strandvejen, men fortsættes landskabeligt både nord og syd for Taarbæk, i form af park med spredt åben bevoksning og solitærtræer indtil Øresund.

Selve dyrehavelandskabet er således indrammet af højskovskulisser, mod nord, syd og vest – samt mod øst hvor Taarbæk ligger, hvilket - set i lyset af arealernes beliggenhed – overalt omgivet af by – giver et byvant publikum den enestående visuelle landskabsoplevelse, at der er natur "så langt øjet rækker".

Sådan har det i det store hele været siden "Guldalderen", hvor dog Fortunens Indelukke var utilplantet (men hvor der også var ubebygget på arealerne vest herfor), medens et friere udsyn i mellemtiden er tilvejebragt over Øresund mod øst fra Eremitagesletten, idet Springforbiplanens opkøb og nedrivninger har genskabt det, der i dag er Strandparken.

Det ovennævnte driftsformål har været gældende siden 1926 (for Dyrehaven endog siden 1843) og blev ved sidste driftsplanrevision udlagt således:

• at bevare skovområder og sletteområder i et nøje sammenføjet landskab
• at opretholde en dyrebestand på en stor del af ejendommen
• at vedligeholde en hel del elementer som i fælles bevidsthed er nøje knyttet til Jægersborg Dyrehave og skovene
• at undgå store forandringer i tilstand og udseende.

Umiddelbart synes denne udlægning stadig aktuel og dækkende. Specielt Dyrehaven er formentlig i de fleste danskeres øjne umistelig, som den fremtræder – over 2 mio. årlige besøgende vidner herom. Landskabeligt er Dyrehaven et af de største, bevidst menneskeskabte landskabsrum i Danmark – og dermed et af vores mest unikke kulturmiljøer.

Såvel dens indre udtryk og karakter, som den landskabelige indramning, med den heraf følgende overordnede balance mellem arealer med højskov, græsningsskov og slette, er det derfor helt essentielt at søge fastholdt. I denne stræben efter fastholdelse bør der i det kulturmiljømæssige lys skeles bagud mod guldaldertidens Dyrehavekompleks, som i høj grad var inspirationskilde til det romantiske natursyn, der den dag i dag er meget fremherskende i befolkningen.

Den væsentligste trussel mod landskabsbilledets fastholdelse i Dyrehaven er det naturligt forløbende bortfald af gamle bevoksningspartier, kombineret med en "menneskelig" ulyst til og modvilje mod at etablere de nødvendige nye plantninger, som skal blive deres arvtagere, ude i det der "i nuet" opfattes som det historiske landskab. Det må konstateres at i kultur-landskabelige sammenhænge er menneskeligt kortsyn blandet med naturligt fremadskridende forfald en uheldig cocktail, som planlægningen skal søge at imødegå.

Modviljen mod nødvendige plantninger styrkes yderligere af at der p.g.a. de særlige driftsformer, de gamle bevoksninger, den høje koncentration af dødt ved, den floristiske indvandring i skovens lysere partier etc., etc. opbygges en helt enestående koncentration af biologisk indhold i dette særlige kulturlandskab – en biologi som selvsagt forstyrres ved nyplantninger, men som til gengæld indvandrer og øges i de bevoksninger som andetsteds i Dyrehaven bliver gamle og går i forfald. Denne biologi skal man selvfølgelig være glad for, men også erkende at driftsformen er forudsætningen for biologiens tilstedeværelse – ikke en trussel mod den.

Såvel kulturmiljø som biologi "cirkulerer" således umærkeligt rundt på arealerne, i en 250-400 årig rotation, som ej erkendes af den enkelte menneskegeneration, men som er helt nødvendig for at opretholde det unikke landskab som er skabt. Denne nødvendige, meget langsomme "alternering" af skov og åben natur bør forvaltningen stedse have for øje at sikre, så der ikke opstår fare for at enkelte generationers eventuelle kortsigtede ønsker om "bevaring" og fastfrysning af status quo sætter det overstyr, som det har taget mange generationer at opbygge. – Vi forvalter en 300-årig historie, med et lige så langt fremtidsperspektiv.

Dyrehavehegnet har gennem tiderne været flyttet, således at afgrænsningen mellem Hegn og Dyrehave har varieret og tidvist manglet (i afsnit 1.2.2 findes henvisninger til historisk litteratur om distriktet). Senest besluttedes efter indgående drøftelser i 1980’erne at Mølleådalen igen i sit fulde tværsnit nord om Chr. IX’s hegn skulle indlemmes i dyrehavehegningen, således at topografien i landskabet bedre kan komme til sin ret når bevoksningerne her efterhånden bliver præget af hjortegræsningen.

For ca. 80 år siden lancerede botanikeren Raunkier sin såkaldte alterneringsplan, efter hvilken man koldblodigt skulle lade dyrehavebevoksningerne henfalde totalt uden løbende at anlægge arvtagere, for så at flytte hjorte og hegning op i Hegnet og til Fortunens Indelukke m.v. og lade det tilsvarende sammenbrud forløbe der over nogle hundrede år, medens en koncentreret genkultivering og skovdrift fandt sted i den gamle dyrehave.

Denne stort dimensionerede rotation i arealanvendelsen blev dog skrinlagt og findes også i dagens planlægning helt unødigt drastigt og i praksis lidet fremkommeligt med dagens naturbeskyttelsesbestemmelser. Men som det nærmere er beskrevet i bilag 3.9.2., må målet om at bevare landskabsbilledet uvægerligt medføre at man løbende alternerer i lille skala. Udfordringen består dermed i at finde den rette middelvej mellem de sjældne, men store forandringer og de små, men mange og hyppige forandringer i landskabsbilledet.

I udgangspunktet findes dyrehavehegningens nuværende placering og udstrækning for tiden nogenlunde passende. "Alterneringen" mellem skov, forfald og slette bør således hovedsageligt finde sted indenfor denne bruttohegning. Men set i det lange perspektiv bør afgrænsningen selvfølgelig løbende kunne gøres til genstand for justeringer, som kan bidrage til at opfylde driftsformålene, således at de omgivende skovarealer udgør en slags "reserve". Pga. den ujævne aldersklassefordeling vil summen af arealer med gammel skov indenfor dyrehavehegnet svinde mærkbart ind i de kommende årtier. Under indtryk heraf indgår det derfor i denne driftsplan, at den sydlige del af Fortunens Indelukke i løbet af planperioden indlemmes i indhegningen og dermed åbnes for hjortegræsning.

Fremtidige mål

Jægersborg Dyrehaves oprindelige driftsformål (jagtterræn for kongen) er således fornyet i overensstemmelse med at ejerskabet er flyttet fra regenten til hele folket. I dag er hovedformålet at producere det som ingen tager fra nogen ved at tage det med hjem, nemlig en god oplevelse. De gamle driftsformål er indordnet under nutidens, så jagt, salg af hjorte, vedligehold af sletter og skove, veje og så videre nu er underordnede mål, der tjener det formål at skabe rammen for gode oplevelser. En virkeliggørelse af lystskovbegrebet, hvor oplevelsen af hjortevildtet står centralt.

Da dyrehaven er kulturskabt og ikke kan "opretholde sig selv" (ingen spontan foryngelse og erstatning for bortdøende træer på de arealer der nu af hjorte holdes som underskov-frie bevoksninger og græssede sletter), er fortsat styret drift en forudsætning for i hovedsagen at opretholde dens udtryk. En af de aktuelt største udfordringer for driftsplanlægningen er at forholde sig til de meget store udsving over tid som kan forudses i antal ha (gammel) skov indenfor dyrehavehegningen.

Enhver disposition med hensyn til tilplantning, anden arealreservation, metodevalg osv. har direkte indflydelse på landskabsbilledet. Dette gælder i meget forstærket grad i Jægersborg Dyrehave, hvor arealfordelingen ca. 1:1 mellem åbne og skovklædte partier lader den besøgende "se landskabet for bare træer".

Man kan vælge to tilgange til delemnet, idet man kan vælge at træffe beslutninger om metodevalg, arealfordeling osv. ud fra andre planelementer og derefter beskrive disse valgs virkning på det fremtidige landskabsbillede – eller man kan vælge at ville noget med landskabet, ønske at analysere og foretage bevidste prioriteringer angående landskabsoplevelsen, landskabsrummene og landskabs-trækkenes størrelsesforhold og lade andre valg påvirkes heraf eller underordnes disse hovedlinier. Jævnfør den tidligere konstatering har landskabsoplevelsen en sådan vægt i Dyrehaven, at det findes berettiget at forsøge sig med det sidstnævnte i denne driftsplan.

Der tages således udgangspunkt i at landskabet er et kulturlandskab, som er opstået gennem bevidste valg, at disse valg kan beskrives historisk både med tanker bag og resultater, og at eftertiden med rette kan forlange af os, at også vi træffer bevidste valg ud fra landskabelige vurderinger.

Af landskabelige, som af andre, grunde foreskriver driftsplanen ikke ét og samme udtryk for hele Dyrehaven. Flere forskellige driftsprincipper vil kunne være aktuelle, afhængigt af placeringen og den karakter, der fra sted til sted ønskes opnået/fastholdt.

På denne baggrund er der fastlagt følgende overordnede driftsprincipper/målsætninger – samt mere detaljerede mål for de enkelte skovdele:

Principper:

I forbindelse med driftsplanlægningen er der ved landskabsarkitektstudiet udarbejdet en opgave af Flemming Kjølstad Larsen om Dyrehavens landskab. Nærværende afsnit bygger i væsentlig grad på den heri indgåede analyse af landskabets rum og størrelsesforhold.

Driftsplanens hovedlinier for landskabets udvikling beskrives herefter således:

1. Det er et af driftsplanens væsentlige mål at fastholde at man som vandrer i Dyrehaven har den visuelle oplevelse til stadighed at være "omgivet af natur så langt øjet rækker". Det stiller krav til forudseende fornyelser eller dublering af visse skovbevoksninger i tide, og til detailplanlægningen hvor kulisserne er "tynde".
2. Landskabets terrænformer skal understøttes og understreges således at overordnede træk fremhæves og gøres mere synlige for publikum. Midlerne hertil er omtanke ved fældning og plantning. Det gælder især højdedraget fra Eremitageslottet over Tøjrslagssletten til Fuglsang Sø. I takt med forfaldet bør også Engdal på længere sigt fritlægges som åbent drag.
   
3. De kulturhistoriske jagtveje (eller rettere sigtelinier, ca. 20 m brede "grønninger") bevares og understreges når der nyplantes.
4. Driftsplanen skal tilstræbe at understrege Dyrehavens store linier og dimensionering ved brug af store elementer. "Reparation" i mindre målestok fravælges hvor det bryder synligt med stedets øvrige dimensionering.
   
5. Landskabet indeholder dog også en række mindre dimensionerede landskabsrum i de store træk. Eksempelvis Tøjrslagssletten og Præstesletten. Sådanne heldigt lokaliserede, intime rum, som ikke anfægter de stort dimensionerede landskabstræk, skal fastholdes – enten konkret eller tilsvarende genskabt.
6. Der skal til stadighed være mulighed for forskellige landskabsoplevelser alt efter valg af indgangsport.
7. Det skal fortsat være oplevelsen at Dyrehaven springer ud i maj, og bøgeandelen fastholdes derfor som "stor".
8. Muligheden for det landskabelige islæt af "store, gamle ege på sletter" ønskes dog også sikret for fremtiden – dels ved anlæg af egedominerede kulturer, dels ved holmevis indblanding af eg i andre kulturer.
9. Særlig opmærksomhed skal rettes mod bevoksningerne omkring de varige sletter. Her udbygges kulisser og afskærmning mod bebyggelse således fortsat, ligesom der skal arbejdes med sikring af kulissernes næste generation i tide før den nuværendes endelige forfald.
10. De førstkommende planperioder søges større samlede fladeforyngelser koncentreret til området med den ældste bevoksning (den sydlige del af "den centrale Dyrehave") samt von Langens plantage. Valg af foryngelsesflader skal dog som hidtil ske ud fra en løbende vurdering af forfaldets fremadskriden og efter konkret drøftelse i Brugerrådet.

Bevoksningsanlæg og –drift i de enkelte skovdele:

En (mindste) fællesnævner for den af naturskovsstrategien udlagte græsningsskov er, at træer over 200 år bevares længst muligt. I de urørte partier må der slet ikke ske indgreb, på nær sådanne som gøres af hensyn til publikums fri passage og ophold. I de øvrige unge og mellemaldrende bevoksninger skal føres en tilpas kraftig hugst til dannelse af sunde og dybkronede individer. (Hugststyrken har hidtil ikke alle steder levet op hertil).

I "den centrale Dyrehave" samt området nord for Ranglerne og området syd for Fortunens Indelukke:

• Højst mulig bev.alder, og derefter langt enkelttræliv
• Blivende yngre træer gives gennem hugsten en hurtig diameter- og kroneudvikling
• I princippet lades alle gamle individer stå til forfald
• Betydelige mængder dødt ved efterlades på skovbunden
• På langt sigt i området som helhed en ligelig repræsentation af alle aldersklasser
• Opretholdelse af skovprocenten, med en mulig øgning med få procentpoints på langt sigt
• Til stadighed repræsentation af alle stadier mellem sluttet skov og træløst overdrev

I von Langens plantage (inkl. Cottage Park):

Plantagen har været fulgt gennem tiden med nøje målinger, fordi den er vort ældste eksisterende, nogenlunde uforstyrrede plantageanlæg af en vis udstrækning. Driften sker derfor under særlig hensyntagen til de videnskabelige interesser i at følge et kunstigt skovanlæg i dets høje alderdom, under opretholdelse af skovtilstand (og dermed "skovklima").

Højstammet skov under successiv foryngelse med mange træarter (indenfor det af von Langen anvendte spektrum), under længst mulig bevarelse af så mange gamle træer som muligt, er målet.

I Cottage Park opretholdes dog status som park.

I Chr. IX’s Hegn:

Som tidligere nævnt er ellesumpen udlagt til urørt skov. På resten af arealerne opretholdes det nuværende præg af overvejende sluttet skov. Der foretages ingen renafdrifter, og individer >200 år bevares længst muligt. Blivende træer i øvrigt gives gennem hugsten en hurtigere diameter- og kroneudvikling end de nuværende yngre/mellemaldrende bevoksninger har været udsat for.

I Stampeskov:

I pagt med, at denne skovdel (udenfor dyrehavehegnet) næsten i helhed er udlagt som plukhugstområde, er det langsigtede mål at opnå en fleretageret skov uden ensaldrende flader, med alle naturligt forekommende træ- og buskarter. Så længe der er bevoksninger af >300-årig eg, går opretholdelse af disse dog forud for førnævnte mål.

Wesselsminde m.v.:

Den økologiske agerdrift fortsættes. Mosaikken af mange træarter kan videreføres; dog skal der ikke fremover plantes nåletræ på fritliggende lodder eller i yderkanter. Den afskærmende plantning øst for Helsingørmotorvejen forstærkes efter det seneste vejudvidelsesindgreb. I de højskovsområder som naturskovsstrategien har udlagt til plukhugst, er det foreløbige hovedmål at bevare de >300-årige ege og at imødegå et massivt islæt af ær.

I Ranglerne og Fortunens Indelukke:

Højskovsdrift under hegn fortsættes, men for at forberede bevoksningerne til en eventuel fremtidig indlemmelse i dyrehaven føres hugsten så stærkt det lader sig gøre uden at det går ud over anemonefloret. For den sydlige del kan inddragelse i dyrehavehegningen blive aktuel allerede i løbet af planperioden. Det skal ved naturskovsstrategiens revision overvejes at ændre dens forskrift (urørt (græsnings)skov) for det 300-årige egeparti, idet egene undertrykkes af bevoksningens bøge.

Naturpleje:

Dødt ved efterlades i stort omfang til naturligt henfald.

M.h.t. §3-områder er disse enkeltvist målsat i bilag 1.3.1., vel at mærke ud fra snævre biotopspleje-betragtninger. Naturplejeindsats som ikke direkte tjener de overordnede driftsformål, må underordnes, uagtet de snævert anførte plejemål og –behov. Men i øvrigt er det målet i størst muligt omfang at tilgodese naturhensyn som ikke kolliderer med lystskov-/dyrehave-målsætningen eller målet om at opretholde skovklima i von Langens plantage.

En række overdrevsarealer skal under alle omstændigheder opretholdes som overdrev a.h.t. dels kendte svampeforekomster, dels anden typisk overdrevsvegetation, dels længe uforstyrret jordbund indikeret ved forekomst af veludviklede tuer af gul engmyre.

Generelt skal græsningstrykket inden for dyrehavehegnet fastholdes.

Friluftsliv:

• Opretholdelse af en stor og for publikum meget synlig bestand af fortrinsvis kron- og dådyr
• Flest mulige tilgængelige arealer til enhver tid
• Landskabelig formidling af det gamle parforce-jagtvejssystem og af større topografiske træk
• I de mest befærdede strøg kan "oprydningsgraden" f.s.a. dødt ved hæves
• Dyrehavsbakken videreføres ligesom udskænkningsstederne i øvrigt

Opsætning af teater i Ulvedalene hver anden sommer kan fortsætte, såfremt "spærretiden" for øvrig brug af området, støjbelastning o.lign. samt det fysiske slid på arealet kan nedbringes til niveauer der af skovdistriktet skønnes acceptable.