Uddrag af driftsplan for Jægersborg Hegn

Beskrivelse af Jægersborg Hegn
Jægersborg Hegn er en skov på 435,4 ha i Søllerød Kommune. Indtil 1832 var hele Jægersborg Hegn en del af Dyrehaven og havde da et skovbillede som svarede til Dyrehavens. Mange af de i dag gamle træer er sået/plantet umiddelbart efter at områderne blev udtaget af dyrehavedriften, men også i slutningen af århundredet blev mange åbne arealer tilplantet med bøg og eg. Dyrehavehegnet er siden sidste driftsplanrevision blevet flyttet mod nord, således at afd. 49 nu ligger inden for hegnet (igen).

Hele 93% af arealet er skovbevokset.

På nær få og små bevoksninger af enkelte nåletræarter er hele den centrale del bevokset med bøg, store arealer i vest, nordvest og øst med eg og enkelte vådområder med ask eller andre løvtræarter. Da foryngelsen først er begyndt omkring 1960, har skoven en stærk overvægt af meget gamle samt helt unge bevoksninger (se nedenstående figur over fordeling efter hovedtræart og –alder samt kortbilag 3.3.D.). Løvtræets vækst på den tykke muld er rigtig god. Mange af de gamle bøge og ege er også af god kvalitet.

Af § 3-beskyttede områder rummer skoven søer, moser og overdrev (se dog indledningen til bilag 1.3.1. for mulige modifikationer).

De naturbeskyttede arealer fordeler sig til i alt 9 udadtil mere eller mindre afgrænsede enheder. Gennemgangen af disse findes i bilag 1.3.1.

Type af § 3-beskyttet område	Antal ha	% af skovareal
Overdrev	0,5	0,1
Søer	2,6	0,6
Moser (hvoraf 78% skovbevoksede)	17,8	4,1
I alt	20,9	4,8

Den naturhistorisk vægtige Bøllemose skal fremhæves. Området huser de rødlistede insekter bølleblåfugl og dykkervandkalv. Søen midt i mosen er Københavnsområdets eneste gode eksempel på en sur og brunvandet sø.

Geologi, jordbund
I Jægersborg Hegn er det hovedsageligt lerede morænebakker, der præger landskabet. Terrænniveauet er omkring 20 til 30 m.o.h. med de højeste strøg op mod 40 m.o.h. beliggende ind mod Nærum. I den sydlige del af området bugter Mølleådalen sig. Denne dal er tolket som en erosionsdal, der i sin tid er dannet af smeltevand uden for isranden. Niveauet i dalbunden er blot nogle få meter over havoverfladen. Langs kysten ved Skodsborg ses stejle kystskrænter, fra dengang Stenalderhavet havde sin maksimale udbredelse. Det nordvestlige hjørne ved Rundforbi befinder sig på kanten af en tunneldal mellem Øresund og Furesøen.

Jægersborg Hegn befinder sig på moræneler. I lavninger findes ferskvandsaflejringer. Øst for Nærum findes aflejringer med postglacialt ferskvandsler, og ligeledes oven for Skodsborg er der et område med ferskvandsler. Sydøst for Rundforbi er der en lavning med gytjeaflejringer. I Bøllemosen findes tørv. Nordøst for Bøllemosen og ned mod kysten er der et område med marint aflejret sand. I den nordlige dalside langs Mølleåen, fra Stampedam forbi Rådvad og ud til kysten ved campingpladsen, er der aflejringer af henholdsvis smeltevandssand og –grus.

Der findes så vidt vides ingen egentlige jordbundskort eller lokalitetskortlægninger for skoven.

Langs Mølleåen har man tidligere flere steder gravet grus, bl.a. vest for campingpladsen ved Rødebro må der have været gravet for udnyttelse af smeltevandsgruset. Bøllemosen har også været udsat for råstofgravning. Her er det tørvene man har udvundet.

Internationale beskyttelsesområder
Efter Danmarks forslag til EF-habitatområder (særlige bevaringsområder) - der endnu ikke er ratificeret af EU-Kommissionen - er Bøllemosen (store dele af afd. 22) udpeget som område nr. 122. Der indgår i området tre biotoper, hvis bevaringsstatus alle anses for at være "meget god": skovbevoksede tørvemoser, naturligt dystrofe søer og vandhuller samt overgangstyper af moser og hængesæk. Også skovnaturtypen "Bøgeskov på morbund uden kristtorn" er repræsenteret. Habitatområdet er alene udpeget udfra disse forudsætninger; der indgår ikke særlige rødlistearter (trods forekomst heraf) eller lignende i begrundelsen.

Bøllemosen har oprindeligt været en højmose, men fremstår i dag som følge af tørvegravning og andre forstyrrelser som et ekstremfattigkær. Søen, der således er en gammel tørvegrav, er dystrof og omgivet af en veludviklet hængesæk. Der har ikke været gravet tørv siden 1. verdenskrig, og området er i dag et meget fint eksempel på successionsstadier fra sø til skovbevokset mose.

Naturtyperne er alle sårbare overfor vandstandsændring, næringsstoftilførsel, færdsel og yderligere tilgroning.

Fredninger
Der er af Naturklagenævnet den 15/2 2001 truffet endelig fredningsafgørelse for Mølleådalens østlige del (reg.nr. 7922.00). I fredningen indgår den del af Jægersborg Hegn som er med i dyrehavehegningen. Fredningens formål er at sikre/forbedre kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier og fastholde/regulere almen færdselsret. Tilstandsændringer og adgangsregulering må kun finde sted efter udarbejdelse af og i henhold til en plejeplan.

Regionplanlægning
I regionplanen er Jægersborg Hegn placeret i et biologisk men ikke sårbart interesseområde, med undtagelse af Bøllemosen, der anses for at være et sårbart naturområde og som sådant falder ind under en generel anbefaling om adgangsregulering. Herunder skal evt. stier anlægges under hensyntagen til områdets specielle sårbarhed.

Jægersborg Hegn er tillige udlagt som et regionalt friluftsområde med kulturhistoriske interesser. Samlet betyder kategoriseringerne at der i regionplanen lægges vægt på naturbeskyttelse, naturformidling, naturgenopretning og friluftsliv.

Jægersborg Hegn ligger efter regionplanen i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket er den højeste klasse. Betydningen for driften af Jægersborg Hegn må siges at være begrænset i forhold til den nuværende: der må ikke ske grundvandstruende aktiviteter, og det skal tilstræbes at sådanne eksisterende aktiviteter afvikles.

Jægersborg Hegn berøres ikke af vandløbsmålsætninger. Derimod er søen i Bøllemosen målsat til kategorien A1 (særligt naturvidenskabeligt interesseområde). Baggrunden er at den er en naturlig, brunvandet, dystrof sø. Øvrige søer har "generel målsætning" (naturligt og alsidigt dyre- og planteliv).

Naturskovsstrategien
I Jægersborg Hegn er to områder omfattet af naturskovsstrategien:

1. omkring 6 ha af Bøllemosen. Arealet ligger urørt (dog med mulighed for fjernelse af selvsået nåletræ) og består af birk op til 125 år, enkelte selvsåede eg og ask samt op til 200-årige bøge på skråninger ned mod mosen. Mosen er en sphagnummose med planter som soldug, krybende pil, kragefod, kærmysse og tranebær. På birkestammerne findes en rig lavflora;
2. afdeling 49, d.v.s. den del af skoven som er indlemmet i dyrehavehegningen og dermed græsningsskov. Heraf er kun bevoksningen øst for Rådvad Kro (bøg fra 1716) genetisk naturskov;

foruden de 0,2 ha eg fra 1702, der i sammenhæng med Krudtmølleengen er udlagt til stævningsdrift.

Forsøgsanlæg m.v.
I Jægersborg Hegn er der seks bevoksninger med forsøg eller frøavlsbevoksninger:

Afdeling	Træart	Hensigt
16e	Europæisk lærk	Kåret frøavlsbevoksning F81
16j (N-del)	Stilkeg	Proveniensforsøg ved Forskningscenteret for Skov og Landskab
17b, 26, 34, 58b og 59	Eg	Plustræer udvalgt af Arboretet
23c	Europæisk lærk	Kåret frøavlsbevoksning F81 ("Rundforbilærkene")
26a,b,d, 34a,b,j og 59a	Stilkeg	Frøkilde 59049 (kåret til landskabsformål)
58c	Bøg	Forsøg ved Forskningscenteret for Skov og Landskab (bevoksningspleje og produktion)

Kulturhistoriske forhold
I Jægersborg Hegn er der konstateret følgende fortidsminder, hvoraf hovedparten er fredet efter naturbeskyttelsesloven:

Fortidsmindetype	Antal
Langhøje	2
Høje	68
Højtomt	1
Skålsten	1
Røser	2
Stenkreds	1
Von Langens afdelingssten	4
I alt	79

Desuden er der jernalderagre i store områder af skovens østlige del. Syd for Rundforbi ses højryggede agre.

Hertil kommer jorddiger i skel mod nord/vest, med undtagelse af strækningen langs Grisestien, samt langs udkantsbevoksningerne af eg i Skodsborgtrekantens østgrænse. Desuden jorddiger nær Skovfogedvej hhv. afd. 48l; disse diger har et vist sammenfald med skovens udstrækning på 1833-kortet.

Omkring en af afdeling 36e’s høje kan det stadig erkendes, hvorledes man i begyndelsen af sidste århundrede ved restaurering efter Frederik VII’s udgravninger tog jord fra højenes omgivelser: i dette tilfælde står de nu gamle bøge stadig "på stylter", fordi jordoverfladen blev sænket.

Strandmøllevej er den gamle forbindelsesvej mellem Nærum og Øresund. Skodsborgvej, Køromvej, Mathiasvej, Blinde Allé og Domænevejs vestlige ende hører antagelig til det gamle parforcejagt-vejsystem.

Publikumsmæssige forhold
I Projekt Skov og Folk fra ca 1980 blev Jægersborg Hegn i sammenhæng med Dyrehaven placeret i øverste klasse som 'meget intensivt anvendt'.

Skovgæsterne kommer fra et stort opland, bl.a. København, p.g.a. nærhed til Kystbanen. Endvidere har en hel del deres daglige færden gennem skoven på vej til og fra arbejde.

Mange skovbørnehaver, både lokale og fra København, benytter Jægersborg Hegn dagligt. Der findes også en økobase for to københavnske skoler.

P-pladser forefindes ved Strandmølle Port, Skodsborg Port, Skodsborgvej og Svenskevej/Rådvad.

Skoven rummer fire grillpladser, der typisk benyttes flere gange dagligt.

Fiskeri er tilladt i Bøllemosen, som er et yndet udflugtsmål der har udviklet sig fra et parklignende område til et naturareal.

Trekanten mellem banen og Skodsborg er udlagt som hundeskov.

Der foreligger en vandretursfolder for skoven.

Offentlige naturvejlederarrangementer finder sted, såvel som rekvireret naturvejledning for skoler, institutioner og andre interesserede grupper.

Målsætninger
Den overordnede målsætning for Jægersborg Hegn og Dyrehave i forening er drift som lystskov og dyrehave.

Skovdrift:
Den gamle bøgemasses afvikling skal ske efter 2 forskellige principper: enten igangsat ved alder omkring 120 år eller afventende at alderen passerer de 150 år. Den første andel gives med en langsom afviklingstakt (40-60 år) muligheden for en med tiden fleraldrende, gruppevis struktur. Den anden holdes i traditionel "søjlehalsdrift" så længe som kulturteknisk forsvarligt (d.v.s. uden at muligheden for selvforyngelse spilles af hænde) – i overensstemmelse med den overordnede målsætning om lystskovsdrift, med tilhørende fladeforyngelse og overstanderafvikling over ca. 30 år.

Blandt bøgebevoksninger mellem 110 og 130 år udvælges således på planrevisionstidspunktet en gruppe hvis foryngelse indledes/videreføres i planperioden. Arealfordelingen mellem denne og restgruppen lægges så nær 1:1 som de faktiske bevoksningsforhold tillader, og lokaliseringen tager i muligt omfang hensyn til skovens publikum.

For de snart 300-årige bøgebevoksninger øst for Rådvad Kro foreskriver naturskovsstrategien at de gamle træer bevares længst muligt. Græsningsskovens yngre træer skal i øvrigt undergives en tilpas kraftig hugst til dannelse af sunde og dybkronede individer.

Foryngelsen af gamle egebevoksninger i skovens vestrand fortsættes/indledes delvist i perioden, med en langsom takt og under bevarelse af en væsentlig andel af egene. Denne behandling ligger på linie med de hidtidige planforskrifter for disse såkaldte "flådeege-bevoksninger" fra det 19. århundredes første halvdel.

Friluftsliv:
Da skoven er varieret og nemt tilgængelig, er det målet at den med sine arealer bidrager til yderligere dækning af behovet for naturformidling særligt for børn og unge.

Kulturhistorie:
Parforce-jagtvejssystemet opretholdes og understøttes som et vigtigt kulturhistorisk element.

Ved valg af kulturmetode tages også hensyn til fortidslevn, ikke mindst fortidsagrene, som løbende skal beskyttes mod slidskader fra arbejdskørsel m.v.

Den stadige målsætning for fortidsminderne er at bevare en god vedligeholdelsestilstand, evt. efter restaurering. Herunder søges det ved kanalisering af specielt ryttere at undgå yderligere nedslidning af diger, høje m.v. Endvidere tilstræbes det at fredede fortidsminder holdes synlige i landskabet.

I nedenstående oversigt fås et indtryk af, hvorledes kulturplanen harmonerer med målsætningen om hhv. lang "søjlehalsdrift" og den mere naturnære foryngelsesform. Oversigten omfatter alle bevoksninger med bøg som hovedtræart og mindst 110 år gammel ved planperiodens begyndelse. Der angives areal i ha, og med et kryds er det markeret hvis den pågældende bevoksning er sat til foryngelse:

Bevoksninger på over 150 år:

20

a

12,6

Fremskreden bøgeforyngelse (kun 90% kroneslutning)

x

23

j

2,2

I vest fremskreden foryngelse

x

38

b

1,2

En del bøgeforyngelse

x

48

b

2,5

Bøgeforyngelse

x

Bevoksninger på 131-150 år:

46

a

3,3

Pletvis god bøgeforyngelse

49

d

2,3

Pletvis god bøgeforyngelse

Bevoksninger på 110-130 år:

34

d

0,7

Opvækst af bøg/ask. Omgivende eg forynges

x (eg)

35

c

1,1

Fremskreden ærforyngelse

x

36

a

7,3

Er reelt under fladeforyngelse

x

37

a

12,6

En del selvforyngelse

x

38

a

22,7

Fremskreden bøgeforyngelse i syd og øst. Indplantet ask 1985 vest for Skodsborg Sti. Noget græsbundet

x

39

a

16,3

Fin skovbund

48

a

5,2

Øst-lod reelt under fladeforyngelse

x (øst)

48

m

2

Opvækst af ær og stedvis bøg

49

a

4,5

Græsningsskov. Opvækst af ær.

49

c

3,3

Græsningsskov

58

c

2

Fremskreden ærforyngelse

x

Som det fremgår "overbydes" målsætningen om at indlede foryngelse af ca. halvdelen af det 110-130-årige bøgeareal: 50 af knap 80 hektar med sådanne bevoksninger er planlagt forynget. Men som det også ses, bunder dette i vid udstrækning i at foryngelse allerede er godt i gang på disse arealer; søjlehalsstadiet er allerede på retur – bl.a. takket være harvninger forud for oldenfald omkring 1990. (Dette betyder at vore efterkommere igen har muligheden for at få nogle ensaldrende søjlehaller at opleve på disse arealer, medsamt muligheden for at vælge dem fra.) At "gemme" den store afd. 39a til lang klassisk omdrift harmonerer godt med såvel bevoksningens beskaffenhed som den for publikum meget tilgængelige/synlige beliggenhed. Ligeledes er det oplagt at udsætte foryngelsen af den for hjortene tilgængelige afd. 49, hvis kuperede terræn af de gamle bøge rammes ind som et flot guldalderlandskab. Der føres her en hård hugst for at optimere kroneudviklingen.

Det er ganske i tråd med målsætningen, at de 130-150-årige (og de under 110-årige) bøgebevoksninger opretholdes, og at de mere end 150-årige forynges i perioden. (Som det også fremgår, harmonerer dette udmærket med disse bevoksningers faktiske stader).

For at undgå forsumpning og stærk konkurrence fra græsvækst er det ved bøgefladernes foryngelse nødvendigt at lysne meget forsigtigt i moderbevoksningerne. Hvor det er muligt udføres foryngelserne gruppevist (ved hugst af lysbrønde til natur- og selvforyngelse) fremfor fladevist, hvilket understøttes via måldiameterhugst. I en række bevoksninger er der dog allerede (ved besåningshugst) lysnet så meget, at der foreskrives rest-afvikling i denne periode for at udgå store kvalitetstab.

Generelt efterlades i alle foryngede bevoksninger så vidt muligt 3-5 stabile træer pr. ha af den gamle generation til naturlig død og henfald – i randbevoksninger flere.

De gamle ege i afd. 17 vil blive afviklet ved renafdrift, da de tilbagestående eges salgsværdi ellers må ventes forringet af vanrissætning. I afd. 34 forventes afviklingen at kunne strækkes over mindst 2 perioder, takket være bevoksningspartier med passende underetage. Efter endt foryngelse skal der dog i disse egebevoksninger være efterladt en væsentlig andel af først og fremmest de mest spektakulære, kronerige individer til naturlig død og henfald.

Der indbringes/efterlades – også hvor det ikke specifikt nævnes i foryngelsesplanen (bilag 3.0.) – overalt en eller flere andre træarter i kulturerne udover hovedtræarten. Hvor alene hovedtræarten er nævnt, vil den således efter kulturstadiet kun tegne sig for 80-90% af den pågældende litras skovdække.

Naturplejeplan
I og omkring Bøllemosen skal publikums færdsel søges kanaliseret således, at der undgås større slid/forandringer i mosens mest sårbare og naturhistorisk værdifulde dele. Bøllemosen er opstemmet med brædder. Det har været forsøgt at mindske afdræningen ved at sætte endnu et bræt i. Imidlertid viste dette sig at være til skade for de allerede etablerede biologiske værdier (såvel som for tilgængeligheden for publikum). Den nuværende dræningstilstand opretholdes derfor i perioden. Opvækst af nåletræ fjernes løbende.

Fortidsmindeplejeplan
Jagtvejssystemet vedligeholdes.

Der drages i planperioden løbende omsorg for højene ved fjernelse af slørende opvækst samt hugstaffald (bl.a. i henhold til oversigten i det bilagte fortidsmindekatalog). De store træer på en af højene i afd. 48d fældes. Bænken på en af højene i afd. 21a fjernes for at undgå færdsel til og fra den. Sporet over en højfod i afd. 28 lægges udenom. Gamle træer i højenes nærmeste omgivelser bevares længst muligt, og hvor nåletræsbevoksning omgiver en høj, plantes der ved lejlighed længelevende løvtræer ind i kreds som "markering".

Ved bevoksningspleje frihugges den langenske afdelingssten i afd. 22c.

I perioden søges oldtidsagrene indmålt på kort.

Såfremt foderhuset nord for højen i afd. 37f kommer til udskiftning, placeres det mindst 100 m fra højen.

Friluftsplan

Økobasen kan udvides til at omfatte flere skoler.

Der er behov for revision af vandretursfolderen.

Ved planperiodens begyndelse er etableret en primitiv overnatningsplads samt lejrplads for grupper ved Strandmølle Porthus. Pladsen udbygges i perioden, og adgang for kanosejlere forbedres/skiltes.

Informationsskilte opsættes v. indgang v. Skodsborg Station samt på P-plads mellem Bøllemosevej og Skodsborgvej.

Konsekvenser

Arealudvikling

Hele 90 ha er sat til foryngelse i perioden, svarende til 21% af skovens bevoksede areal. Dette har, som det er fremgået, nøje sammenhæng med den overvægt af foryngelsesmodne og gamle bøgebevoksninger, som præger skoven. 70% af foryngelserne er da også i og til bøg. Reelt har generationsskiftet dog allerede været i gang i en årrække i mange af disse bevoksninger – og vil kun blive delvist gennemført i planperioden: I alt er der i perioden foreskrevet afvikling af i størrelsesordenen 50 % af massen i de bøgebevoksninger der er plansat til foryngelse.

Med ca. 15 ha indtager eg andenpladsen arealmæssigt i kulturplanen. Også eg vil optage ca. samme areal ved slutningen som ved begyndelsen af planperioden.

Nåletræsarealet falder med et par ha i planperioden, men isoleret set vil arealet med douglasgran stige.

Friluftsliv	Status	I planperioden
Økobaser	Økobase for to københavnske skoler. Ingen faciliteter	Kan udvides til at omfatte flere skoler
Informationsskilte		Opsættes v. indgang v. Skodsborg Station samt på P-plads mellem Bøllemosevej og Skodsborgvej
Vandretursfolder	Ja	Revideres
Lejrpladser	Primitiv overnatningsplads samt lejrplads for grupper er etableret v. Strandmølle Porthus i starten af planperioden	Pladsen udbygges i perioden, og adgang for kanosejlere forbedres/skiltes