Uddrag af driftsplan for Kalvebod Fælled og Vestamager

Beskrivelse
Kalvebod Fælled på 183,2 ha ligger i Københavns Kommune og er i fredningen/plejeplanen benævnt Delområde 2. Vestamagers 1961,8 ha fordeler sig med ca. 340 ha i Københavns Kommune (Delområde 3) og ca. 1620 ha i Tårnby Kommune

Klimaet hører til landets mildeste.

Af de 2145 ha er godt halvdelen strandeng. Dertil kommer sø, eng m.v. samt 273 ha skov. Herunder ses et diagram over skovbevoksningernes fordeling efter hovedtræart og –alder:

Geologi, jordbund
Kortlægningen af jordarterne i området er ikke færdiggjort, men består højst sandsynligt af havaflejringer med sand og skaller. I de få områder som er dækket af kortlægningen, er jordarterne hhv. havaflejret ler og sand.

Regionplanlægning m.v.
Til plejeplanens afsnit 3.2 kan føjes følgende:

Skovrejsning på Vestamager er efter regionplanen uønsket i yderligere omfang end allerede sket eller planlagt – dette med baggrund i områdets status som §3-registreret strandeng.

For så vidt angår hensynet til drikkevandsinteresserne er hele Vestamager kategoriseret i mellemgruppen, områder med drikkevandsinteresser. Etablering af grundvandstruende aktiviteter kan kun ske i særlige tilfælde på skærpede vilkår, og det skal tilstræbes at afvikle sådanne eventuelt forekommende aktiviteter.

De mest overordnede kanaler er inddraget i regionplanerne. I Københavns Kommune med "generel målsætning", hvilket bl.a. indebærer et upåvirket/svagt påvirket dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold. Strækningen i Københavns Amt er målsat som sø, med "generel målsætning" i lighed med de egentlige søer.

Tårnby Kommune har udarbejdet lokalplan (nr. 77, 1993) for Naturcenter Vestamager.

Frøavl
Pinseskovens bevoksninger af vintereg (i afd. 461-464) er afkom af norsk vintereg og udpeget som frøavlsbevoksning.

Kulturhistoriske forhold
På Kalveboderne er registreret en stenalderboplads; på Vestamager er der to sådanne.

Nær østskellet på Koklapperne står 6 Generalstabs- hhv. GI-målepunkter i form af tilhugne granitsten med graverede bronzeplader.

Publikumsmæssige forhold
Kendskabet til Vestamagers rekreative muligheder er endnu ikke udbredt i den almindelige københavnske befolkning, selv om skovdistriktet har noteret en hastigt stigende interesse for naturvejledning på arealerne. Naturvejledning indgår derfor også som et middel til at gøre området mere kendt. Naturcenter Vestamager er udgangspunktet for meget af naturvejledningen.

Driften af naturcentret indbefatter også drift og vedligeholdelse af samtlige bygninger på centret, en udstillingsvirksomhed i samarbejde med Tårnby og Københavns kommuner og udlån af feltudstyr til selv at gå på opdagelse i naturen.

I starten af planperioden er der åbnet for fiskeri i kanalen langs Ellevehøjvej.

Se i øvrigt plejeplanens afsnit 4.5.

Målsætninger
Generelt er plejeplanens kapitel 5 udtømmende hvad angår såvel kort- som langsigtede målsætninger for området. Herfra citeres følgende overordnede driftsmål:

Det er Naturstyrelsens langsigtede mål at øge arealet med strandengslignende vegetation på Vestamager.

I Naturstyrelsens drift af Vestamager skal udvikling af befolkningens brug af området – jf. fredningsformålet – indgå som et vigtigt og sideordnet element til de biologisk begrundede plejetiltag.

Udenfor Klydesøområdet er det generelt Naturstyrelsens langsigtede mål at kunne give publikum fri adgang til færdsel til fods.

Hovedstaden har med Vestamager et grønt område i meget stort format lige til bymidten og dermed et helt usædvanligt og internationalt enestående element i sin struktur. Størrelsen og beliggenheden af Vestamager betragtes i sig selv som beskyttelsesværdige faktorer.

Ved administration af området prioriteres det højt at udvikle befolkningens brug af hele Vestamager, således at der bliver et udbredt kendskab til arealets kvaliteter og så der sikres bred opbakning til den beskyttelsespolitik, som er udmøntet i fredningen af området.

Plejeplanen lister endvidere en lang række specifikke, lokaliserede mål. Der henvises til disse, idet dog følgende tilføjelser kan gøres:

Skovdriften:
I delområde 2 drives fredskovsbevoksningerne som kulisser under hensyntagen til de værende naturværdier, i h.t. kommende drifts- og plejeplan for golfbanen.

Ved revisionen af naturskovsstrategien og i tilknytning til næste plejeplans udarbejdelse bør det overvejes om dele af Svenskeholm-området kan udlægges til naturlig succession i større skala. Endvidere, om (dele af) plukhugstarealet i Pinseskov skal konverteres til græsningsskov.

Friluftslivet:
En evt. ændret/udvidet aktivitet på skydebanearealerne må ikke føre til en mærkbar øgning i støjbelastningen af arealer med almen tilgængelighed for publikum eller med støjfølsomt, beskyttelseskrævende dyreliv.

Der stræbes efter at tilføre naturcentret et traktørsted og en naturlegeplads, som tilbud der kan tiltrække den brede befolkning og sikre mange besøgende til de skiftende udstillinger og mange brugere af naturområdet som sådant.

Naturpleje:
Der opretholdes som minimum et statsligt kreaturhold svarende til en stald. Dette af hensyn til dels fleksibilitet/beredskab i naturplejen, dels muligheden for fortsat samarbejde med Landbohøjskolen eller andre forskningsinstitutioner.

Også i nærhedszonen til Ørestaden er det målet at opretholde bestandene af orkideer og andre sjældnere arter, samtidig med at der tilstræbes en landskabelig løsning i harmoni med den nye nabobebyggelse.

Kulturplan
I planperioden kan der i golfbaneområdet laves enkelte supplerende løvtræplantninger. Fredede/gullistede arters voksepladser må dog ikke indskrænkes derved.

Planer for friluftslivet
Som redskab til styring af publikums færdsel søges bl.a indrettet et mere intimt stisystem i området omkring naturcenteret samt anlagt flere stier der forbinder de øvrige meget langstrakte stiføringer. En yderligere stiføring er afhængig af militærets rydninger for forsagere. Et andet redskab er tilvejebringelse af forskellige interessante og attraktive udflugtsmål såsom velvalgte rastepladser og fugletårne/fugleskjul. Endelig vil naturformidling med alt hvad dertil hører af skiltning og foldere være med til at skabe øget interesse for områdets natur - og dermed også en interesse for naturbeskyttelsen.

Såfremt et forelagt projektforslag skønnes foreneligt med fredningen og den overordnede fysiske planlægning, vil Naturstyrelsen være positivt indstillet overfor en ændring af skydebanearealerne til en mere intensiv og jægerorienteret benyttelse.

Konsekvenser

Arealudvikling
Der vil i planperioden ske en lille øgning i tilplantede og selvgroede skovarealer i delområde 2 og 3, ligesom hele områdets bevoksninger og enkelte "fredede" kratpartier alle vil vokse ind i et mere modent skovstadium. Hvor der sker tyndingsdrift, vil underskov begynde at etablere sig.

I delområde 4 (udenfor de nuværende skovområder) vil de fleste kratpartier derimod blive ryddet og arealerne opretholdt som åbne biotoper. Vandstandshævninger vil efterhånden give flere fugtige drag, og flere paddehuller vil blive anlagt.