Uddrag af plejeplan for Kongelunden

Beskrivelse
Selve Kongelunden er en ung skov anlagt på strandeng – ét af landets første skovrejsningsprojekter, om ikke det allerførste! De første tilplantninger begyndte 1818 for at give den da træløse ø skov. 142 ha af dens 308,8 ha er anlagt/tilkøbt i nutiden. Skoven ligger primært i Dragør Kommune, men som følge af de senere års skovrejsning (tildels i samme kommune) er den tillige 'vokset' ind i Tårnby kommune.

Området ved Kongelunden udmærker sig ved sin store variation i naturtyper. Inden for et forholdsvis begrænset område findes skov, mark, strandeng og kyst. Et strandengsområde (Hestefælleden) mod vest er fredet. Klimaet hører til landets mildeste.

Terrænet er fladt med høj grundvandsstand. Der er mange vandfyldte grøfter. Skovens forudsætning er at området afdrænes, som en integreret del af afvandingen af Sydamager. Der er tre offentlige pumpe-digelaug, som berører skovens areal: Ullerup Fællespumpelaug, Nordre Skovgrøft og Søndre Skovgrøft.

En meget væsentlig del af arealerne har eg som hovedtræart; ædelgran findes både som hovedtræart og som selvsåede underetager, og især i den nordlige del er der væsentligt indslag af birk. Ask og skovfyr præger også skovbilledet, medens bøg og rødgran er mindre egnede til lokaliteten og spiller en forholdsvis behersket rolle. Der er generelt tale om blandede bevoksninger, hvor driften har et plukhugstpræg. De fordeler sig som følger efter hovedtræarter og –aldre:

Projekt Skov og Folk har bedømt skoven som intensivt anvendt rekreativt set.

Området rummer § 3-beskyttede søer, vandløb og strandenge:

De naturbeskyttede arealer fordeler sig til i alt 7 udadtil mere eller mindre afgrænsede enheder. Gennemgangen af disse findes i bilag 1.3.1.

På Hestefælleden har forekomst af de rødlistede plantearter brændeskærm og øresunds-hønsetarm været registreret.

Dansk Ornitologisk Forening udgiver årlige rapporter om observationer af fugle og sommerfugle samt andre dyr i Kongelunden. Nedenfor gives eksempler fra 1997, som var et meget veldækket år.

Insekter:
I 1997 blev observeret 31 dagsommerfuglearter. Ingen af arterne var fra rød- eller gullisten.

Padder:
Grøn frø (på gullisten som opmærksomhedskrævende (X)) er ved markgennemgangen set på Hestefælled.

Krybdyr:
I 1997 blev der observeret 1 krybdyrart, nemlig snog (på gullisten som opmærksomhedskrævende (X)).

Fugle:
Da området rummer mange naturtyper, er der mulighed for forekomst af forholdsvis mange fuglearter, både som ynglende og fouragerende. Tilmed ligger området på en vigtig trækrute, hvor det er naturligt for trækfugle at slå sig ned i kortere eller længere tidsrum i forbindelse med turen over Køge Bugt. Alt i alt er området en vigtig lokalitet, både hvad angår ynglefugle, trækfugle og vintergæster.

Årligt ses over 200 arter. Som eksempel kan nævnes at der i 1997 blev observeret 227 arter, herunder mange sjældenheder. En del observationer drejer sig om mere eller mindre tilfældige strejfere, der ikke er vurderet i forhold til rød- og gullisten.

De mest almindelige ynglefugle i skoven og skovrejsnings-områderne fra de senere år (Fuglelokaliteterne i Københavns Amt, 1998) er stor flagspætte, sanglærke, nattergal, sjagger, skovsanger, træløber, bogfinke, gulspurv, stillits og kernebider. Ynglende rovfugle er spurvehøg, musvåge og tårnfalk.

Af listede fugle har pirol (rødlistet som sårbar (V)) ynglet i skoven i et eller flere år inden for de senere år.

Fotograf: Flemming Kjølstad Larsen

Fuglelivet på den § 3-beskyttede Hestefælled er beskrevet i bilag 1.3.1.

Pattedyr:
I 1997 blev observeret 9 pattedyrarter. Egern forekommer ikke (på Amager overhovedet).

Brunflagermus er på rødlisten som sårbar (V). Hare er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).

Geologi, jordbund
Arealet ligger på tidligere havbund, der nu er inddæmmet og afgrøftet. Landskabet er næsten fladt.

På det geologiske jordartskort er hele arealet kortlagt som havaflejret sand/grus. Imidlertid er der på et efter plandato tilkøbt skovrejsningsområde (ved Krausesminde) fortrinsvist konstateret moræneler uden overlejring af sand. Dette sammenholdt med højdekurver antyder, at også den gamle del af skoven kan være isprængt en del sådanne partier.

Internationale beskyttelsesområder
Hestefælleden (afdelingerne 311, 312 og 321) er sammen med hele Vestamager, Sydamager samt de omkringliggende havområder udlagt som EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 111. Området er i sin helhed udpeget på grund af ynglende rørhøge, klyder, havterner og mosehornugler samt store bestande af trækgæstende knopsvaner, troldænder, stor skallesluger og lille skallesluger. Herudover huser kysten sjældne fuglearter som ryle samt rødlistearterne dværgterne, pungmejse og spidsand.

Formentlig ligger udtørring og tilgroning bag at de faste ynglebestande af fugle samlet har været i tilbagegang de senere år. Derimod har bestandene af trækgæster været stabil, og for skarv og pibeand tilsyneladende stigende.

Efter Danmarks forslag til EF-habitatområder (særlige bevaringsområder) - der endnu ikke er ratificeret af EU-Kommissionen - er 'Vestamager og havet syd for' udpeget som område nr. 127. Arealet er sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområdet.

Baggrunden for udpegningen er tilstedeværelse af fem sjældne biotoper: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, Atlanterhavs-strandeng, sandklitter i kystbæltet (hvide klitter) (ikke væsentlig), vegetation af kveller og andre enårige planter der koloniserer, samt enårig vegetation på strandvolde. Arealerne er ikke valgt som følge af tilstedeværelse af særlige rødliste-arter.

Det fremgår endvidere af vurderingen at arealerne, som fortrinsvist er inddæmmede i nyere tid, botanisk set har stor betydning og danner refugium for mange plantearter, der ellers for manges vedkommende ville være borte fra denne del af landet. Der er i hele habitatområdet registreret 450 arter, hvoraf de væsentligste er blå iris, øresunds-hønsetarm, brændeskærm, eng-skær, eng-ensian, almindelig månerude, kost- og strand-nellike, seline, bakke-gøgelilje, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, tyndakset gøgeurt og bitter mælkeurt.

Fredninger, vildtreservater
Kongelunden er berørt af følgende fredninger:

Fredningerne er under revision, idet et samlende, udvidet fredningsforslag verserer. Ifølge dette vil der dog ikke blive inddraget flere af skovdistriktets arealer under fredning.

Skoven grænser mod syd direkte op til vildtreservatet Aflandshage - vildtreservat nr. 25 - uden dog arealmæssigt at have overlap hermed.

Regionplanlægning m.v.
Kongelunden er efter regionplanen i sin helhed udpeget som et friluftsområde, og den oprindelige del - d.v.s. den del, som ikke er omfattet af de senere års skovrejsning - er tillige et biologisk, men ikke sårbart naturområde. Samlet betyder dette at der i regionplanen lægges vægt på naturbeskyttelse, naturformidling, naturgenopretning og friluftsliv.

Kongelunden er også i helhed udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Der må ikke ske grundvandstruende aktiviteter, og sådanne eksisterende aktiviteter skal tilstræbes afviklet.

Betydningen for driften af Kongelunden må siges at være begrænset i forhold til den nuværende.

Der er ikke vandløb eller søer med særlige vandkvalitetsmålsætninger i Kongelunden.

Det statslige indsatsområde for Kongelundens udvidelse ligger ikke i noget skovrejsningsområde, men den planlagte udvidelse af Kongelunden er særligt omtalt i regionplanen som planlagt skov. Amtet har valgt denne løsning for at støtte skovrejsningsprojektet i dets nuværende udstrækning uden at være tvunget til at udlægge et egentligt skovrejsningsområde i konflikt med en overordnet transportkorridor (oprindeligt reserveret til motorvej til Sverige).

Skovrejsningsområdet er optaget i Dragørs kommuneplan. Tårnby Kommune har udarbejdet lokalplan for Skovrejsningsprojekt Kongelunden (nr. 68, 1990). Området er i begge disse planer defineret til ejendomsniveau.

Forsøgsarealer
Der er to forsøg i Kongelunden (det sidstnævnte er dog opgivet i begyndelsen af planperioden):

Kulturhistoriske forhold
I Kongelunden er konstateret følgende fortidsminder, hvoraf en del er fredet efter naturbeskyttelsesloven:

Skanserne er fra 1916 og indgik i Sydamagerstillingen. Der har endvidere ligget en militær kommandocentral i skoven.

Publikumsmæssige forhold
I Projekt Skov og Folk fra ca 1980 blev Kongelunden placeret i næst øverste klasse som 'intensivt anvendt' med et estimeret antal årlige skovbesøgstimer på 878 pr ha.

Det bemærkes at mange af skovgæsterne var indbyggere fra lokalområdet. Dette afspejler formentligt at Kongelunden udover Vestamagers unge bevoksninger er det eneste skovområde på Amager, hvilket pålægger driften og planlægningen særlige opgaver.

Flere offentlige naturvejlederarrangementer afholdes, tillige med rekvirerede ture for skoler, institutioner og andre interesserede grupper.

Der er udgivet en vandretursfolder.

Skoven rummer 3 p-pladser, og ved stranden findes en større kommunal p-plads. Ved pladsen midt i skoven er opsat et informationsskilt.

Frederiksberg Kommune lejer en bygning til brug for en skovbørnehave.

I det nye skovområde er etableret en særegen attraktion kaldet Landskabstræet: Der er tale om en art arboret, hvor de artsvise plantninger blot rumligt er arrangeret så de fra luften samlet skal komme til at tage sig ud som et træ med blade af forskellig farve.

Kongelunden har 5 bålpladser.

I kanalen må der fiskes.

Målsætninger

Skovdrift:
Kongelunden er afvandingsmæssigt en del af Sydamager. Skoven berøres som nævnt af tre private pumpe-digelaug. Som sidste ejer på anlæggene, d.v.s. som vært for pumperne, er skovdistriktet forpligtet af vandløbsloven til at opretholde afvandingen. Det eksisterende drænsystem må således opret- og vedligeholdes.

Blandskovspræget skal opretholdes og driften søges yderligere tilnærmet plukhugstformen. Artsspektret søges forskudt, på bekostning af birk og til fordel for småbladet lind og (selvsået) ær. Således sigtes mod at eg, ædelgran, ask, ær og lind bliver ligeværdige hovedtræarter i fremtiden. De "rene" bøgebevoksninger drives i traditionel højskovsdrift a.h.t. opretholdelse af anemonefloret, og bøgearealet øges en smule med samme formål.

Friluftsliv:
Et mere oplevelsesorienteret stisystem for forskellige brugergrupper etableres.

Formidlingen af skoven søges fremmet ved revision af vandretursfolderen og ved opsætning af flere nye informationsskilte.

Kulturhistorie:
Den stadige målsætning for fortidsminderne er at bevare en god vedligeholdelsestilstand. Herunder søges det ved kanalisering af specielt ryttere at undgå yderligere nedslidning af høje m.v. Endvidere tilstræbes det at fredede fortidsminder holdes synlige i landskabet (og formidles, såfremt de ikke er "selvforklarende").

Køb og salg:
I planperioden skal det tilstræbes - i takt med at de rette arealer udbydes til salg - at arrondere Kongelunden i overensstemmelse med det udpegede indsatsområde på netto ca. 100 ha. Eventuelle medfølgende bygninger skal som hovedregel søges nedrevet eller afhændet igen.

Kulturplan
Jævnfør kortbilag 3.16.C. samt listen i bilag 3.0. Endvidere hugges der løbende lysbrønde med efterfølgende indplantninger i birkebevoksningerne, for at forcere overgang til mere etageret, blandet og "klimaks-præget" skov.

Nogle af de ellers hugstmodne egebevoksninger overholdes i denne planperiode. Dels er aldersfordelingen i skoven skæv, så det a.h.t. lystskovfunktionen og skovklimaet ville være for drastisk at forynge al gammel skov. Dels afventes opnåelse af måldiameter.

Foryngelsen af de fleste af egebevoksningerne forventes takket være eksisterende underetager at kunne strækkes over nogle årtier hvor der gradvist lysnes og sker (supplerende) indplantning, uden at det vil medføre vanrissætning.

Lærk anvendes som hjælpetræart ved kulturstart.

Der indbringes – også hvor det ikke specifikt nævnes i foryngelsesplanen (bilag 3.0.) – overalt en eller flere andre træarter i kulturerne udover hovedtræarten. Hvor alene hovedtræarten er nævnt, vil den således efter kulturstadiet kun tegne sig for 80-90% af den pågældende litras skovdække.

Så vidt muligt efterlades over alle tidligere/kommende foryngelser 3-5 stabile træer pr. ha (i brynene flere) af den gamle bevoksning til naturlig død og henfald.

Fortidsmindeplejeplan
Distriktet iværksætter udarbejdelse af en plejeplan for forsvarsanlæggene.

Planer for friluftslivet
Gennem skoven inkl. nyrejste dele anlægges et diagonalt og slynget stiforløb for dels gående/kørestolsbrugere/cyklende, dels ridende.

Tomten efter Kongelundshus (nedrevet i starten af planperioden), afd. 315a, opretholdes som lysning og indrettes for publikum med f.eks. bord og bænke.

Der opsættes informationsskilte ved Kongelundskroen og Landskabstræet.

I begyndelsen af planperioden er vandretursfolderen revideret gennemgribende.

Konsekvenser

Arealudvikling
Den mest afgørende udvikling i planperioden forventes tilkøb og nyplantninger (i henhold til plantillæg) at ville repræsentere.

Af det i dag skovbevoksede areal forynges i perioden 11%, hvoraf en stor del har eg som hovedtræart. De egebevoksninger som sættes til afvikling, vil ved periodens slutning have en stående gammel egemasse på godt 40% af det nuværende niveau. Det ege-dominerede areal forøges lidt, både ved konvertering og ved skovrejsning. Der vil (fortsat) være tale om blandingsbevoksninger.

Også arealer domineret af bøg, lind, kirsebær eller ask vil komme til. Alt i alt vil en forskydning mod løvtræ ske, først og fremmest grundet afvikling af nogle nordmannsgran-bevoksninger.

Et enkelt felt lægges ud til naturlig tilgroning efter stormfald.