Greve skovene

1. Mål og planer

Der er udarbejdet et driftsplantillæg til områdeplanen.

Find driftsplanstillæget her

Området består af nyere skove, med Karlstrup Skov som den ældste. De øvrige skove er skove under etablering/skovrejsning: Greve Skov, Solhøj Fælled, Tune Skov og eventuelt Kildebrønde Skov, hvor Greve Kommune pt. overvejer om projektområdet skal udlægges til ”skovrejsning uønsket”.

1.1a Overordnede målsætninger

For Karlstrup Skov er målet lidt anderledes end de øvrige: Der er et stort moseområde og en kalkgrav, som giver landskabelig/rekreativ og naturmæssig værdi til området. Disse to skal fortsat passes. Skoven gror godt og dyrkes fortsat. Der er ingen gamle kulturspor. Området har rekreativt kun lokal værdi pga. at Køge Bugt motorvejen er direkte nabo og deler moserne fra skoven, dog er der 2 forbindelser (bro over og under motorvejen). I forhold til resten af enheden ligger prioriteringen af friluftslivet lavt.

Øvrige skove: Skovene etableres i samarbejde med HOFOR og beliggenhedskommunerne og formålet er at beskytte grundvandet, etablere nye rekreative skov- og naturarealer samt producere træ. Der må ikke anvendes pesticider på arealerne i henhold til aftale (og tinglyste deklarationer), som for Naturstyrelsens øvrige arealer. Naturgenopretning, naturpleje og kulturmiljø prioriteres løbende efter muligheder og ressourcer.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt at rydde Tippen i Karlstrup Skov for større træer og buske for at beskytte overdrevsvegetationen. Det tilstræbes at området efterfølgende bliver afgræsset. I kalkgraven skal der ryddes en del opvækst for at give bedst mulig oplevelse af de geologiske lag. De planlagt konkrete tiltag til iværksættelse, bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Langt de fleste arealer er kendetegnet ved intensiv menneskelig aktivitet. Mest markant er Karlstrup Kalkgrav, som fremtræder som et markant landskabselement formet gennem årtiers kalkbrydning og det derved dannede dybe hul i det ellers relativt flade landskab. De meget markante geologiske lag som er et af kendetegnede for Karlstrup Kalkgrav, vil blive tydeligere også fra afstand, når der bliver ryddet en del af den opvækst, som står tættest op af skrænterne. De nye skove i området bærer præg af tidligere intensiv landbrugsdrift, der har formet landskabet til meget bløde bakker uden væsentlige særpræg. Eneste undtagelse er Karlstrup Mose, som siden istiden har fremstået som relativt udyrket sø eller mose afbrudt af åbne enge. Målet er, at dette landskabselement bevares intakt.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Den skovklædte del af Karlstrup Skov er udlagt til SUT 21 Eg med Ask og Avnbøg. De øvrige skove er alle er udlagt til SUT 13 Bøg med Douglas og Lærk. Der plantes en stor del Eg i de nye skove, da det er en robust kulturtræart, men på sigt når der er skabt skovklima, vil der blive arbejdet frem mod de udlagte skovudviklingstyper.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

For Greve Skov er der planlagt åbning af 2 rørlægninger. I de øvrige skove foretages naturgenopretning og – pleje hvis mulighederne er til stede (også økonomisk).

For moserne i Karlstrup Skov skal det prioriteres, at naturplejen sker i samarbejde med de private lodsejere, således at pleje ikke følger ejergrænser. Det indebærer, at der så vidt muligt skal anvendes samme forpagter, som de private lodsejere anvender.

Det er målet at bibeholde og forøge mosens nuværende variation med såvel helt åbne enge som glidende overgange til stadig lukkede krat. Den nuværende pleje vurderes at være meget velegnet hertil, men der bør foretages nedjustering af græsningstrykket i de enkelte folde, efterhånden som en passende lysåben tilstand er opnået. Der skal fortsat ske årlig bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Endelig er det ønskeligt, at der genskabes en mere våd tilstand i dele af området. Dette er påbegyndt i den nordlige del.

Tippen og de øvrige § 3 arealer ovenfor kalkgraven skal plejes og bevares som kalkoverdrev. Der er planlagt en rydning, og hvis muligt en efterfølgende afgræsning af disse områder.

Mht. kalkgraven, så forsøges det at nyttigøre det oppumpede vand. Der vil søges hjælp fra de omliggende vandværker til den fortsatte pumpning, da den nuværende bortpumpning kan være en forudsætning for, at de omkringliggende boringer i området ikke forurenes med det nikkelholdige vand, som bortpumpes fra kalkgraven. Hvis den nuværende forpagter af fiskeretten stopper, vil ”put an take”-fiskeriet blive indstillet..

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Ingen fortidsminder

1.6 Friluftsliv

Greve skovene udlægges samlet som friluftszone, med følgende undtagelser.

Facilitetszoner:

Karlstrup Skov:

Kalkgraven med omgivelser. Afd. 835 og 836. For at kunne forny eksisterende faciliteter når disse forældes.
Bålpladsområdet ved Engstrupgårdbakken. Afd. 838.
Og mulighed for fugletårn ved mosen i litra 824c

Greve Skov:

I Greve nord bålplads med borde-bænksæt ved udsigtskilen i afd. 2614 a samt bålplads ved vandhullet i afd. 2612 c.
De 2 hundeluftningsfolde ved Greve Landevej samt Karlslunde Centervej.

Tune Skov:

Hundeluftningsfolden ved P-plads på Allershøjvejen.
Den centrale slette med bålplads.

Solhøj Fælled:

Bålpladsen ved stisystem.

Kortene viser inddelingen i friluftszoner.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Greve Skov er pt. på 111 ha. Skovrejsningsområde på i alt 235 ha. beliggende mellem Greve og Karlslunde. Tilplantning startede i april 2006. Veje og publikumsanlæg er etableret.

Solhøj Fælled startede i 2007 ved, at Naturstyrelsen opkøbte en ejendom med juletræer og samtidig overtog driften (men ikke ejendomsretten) af et mindre område med løvskov fra HOFOR. Projektområdet er i 2014 under revision.

Tune Skov er pt. på 55 ha. Det samlede skovrejsningsområde er på 240 ha. De første træer blev plantet forår 2011 i skovens syd-vestligste del. Der er sået en del eg, og de kommer godt. Der er også etableret et 8 ha stort græsningsområde med 2 små søer.

Karlstrup Skov er på ca. 185 ha. Plantningerne blev påbegyndt i 1982 og afsluttet i 1999. Ringstedbanen er ved at blive anlagt på langs gennem skoven mellem Køge Bugtmotorvejen og Tåstrup Landevej. Hele skoven er således påvirket af støj.

Karlstrup Kalkgrav er opstået efter over hundrede års brydning (fra 1843 til 1975) af de i området højtliggende lag af bryozokalk og skrivekridt. Kalkgraven rummer i dag betydelige rekreative, biologiske og geologiske interesser. Varetagelsen af disse interesser er betinget af en fortsat bortpumpning af vand fra søen, så vandspejlet uændret holdes ca. 4 meter under havniveau.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer.

Tabel 1: Skovarealer

 Areal i hektar
Bøg7,4
Eg148,8
Ask og ær3,9
Andet løvtræ5,6
Gran1,9
Ædelgran4,7
Andet nåletræ2,6
Ubevokset218,6
Areal i alt393,5

 

Tabel 2: Lysåbne naturarealer

 Areal i hektar
Søer m.v.7,8
Eng72,5
Mose11,8
Overdrev20,0
Krat16,0
Naturarealer i alt128,1
Slette14,7
Ager69,6
Vej3,4
Andet2,8
Andre arealer i alt90,5
Lysåbne arealer i alt218,6

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden er næringsrig og fladgrundet, med landbrugs dræn der med stor sandsynlighed vil gå til i løbet af de næste planperioder. Næringsstof indholdet er højt efter mange års landbrugsdrift.

Altovervejende moræneler. I lavningerne ferskvandstørv. I Greve Skov øst er der et parti med smeltevandsgrus.

2.3 Landskab

Landskabet i området domineres af den tætte bebyggelse langs Køge Bugt, den stærkt trafikerede Køgebugt Motorvej, og de intensivt dyrkede landbrugsarealer vest for motorvejen. Fuldt beplantede vil skovene derfor fremstå som grønne rekreative kiler mellem veje og landsbyer, og de vil opleves som fredelige oaser i det meget menneskedominerede landskab. De meget få historiske vidnesbyrd i landskabet giver mange frihedsgrader i, hvordan skovenen kan formes, så de opnår størst mulige natur- og friluftsmæssige værdier.

Nede i Karlstrup Kalkgrav er enkelte af bevoksningerne ved at få en højde så de slører de ellers meget markante geologiske forekomster, som er et vigtigt geologisk element.

2.4 Skoven

Karlstrup Skov er domineret af eg, som trives. Yderligere plantning af bøg skal undgås, idet skoven rummer en større bøgebevoksning, som er anlagt med henblik på frøavl.

I de øvrige skove er der god vækst og den egentlige skovdrift startes i løbet af planperioden.

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

I Karlstrup Skov er naturværdierne for den nyrejste del af skovene ikke store endnu. I den nyrejste skov er også åbne, højtliggende områder, tilsået med kultugræsser og drevet ved høslæt. Der er en bestand orkideer (sump-hullæbe) i mosen litra 825e, som der skal passes på. De største naturværdier knytter sig til de vidtstrakte græsningsområder, som er ca. 100 ha i alt. I 2013 har Greve og Solrød kommuner i moserne gennemført et klima- og naturprojekt i samarbejde med Naturstyrelsen og de private grundejere i dette område.

I Greve Skov er der etableret et 12 ha stort græsningsområde i et fugtigt strøg, der går fra Greve Landevej. 4 ud af 5 eksisterende mergelgrave er oprenset, og der er etableret 3 nye søer.

I Tune Skov er der etableret græsning, som på sigt vil blive § 3. Der er kommet et lille vandhul pga. oprensning af byggeaffald fra en gammel mergelgrav.

2.6 Kulturmiljø

Ingen fortidsminder i nogen af skovene.

2.7 Friluftsliv

Friluftsinteresserne i Greve skovene knytter sig især til den ældste af skovene i området, Karlstrup Skov og til Karlstrup Kalkgrav, men de nyere skovrejsningsarealer Tune, Greve, Solhøj Fælled vil hurtigt få lokal betydning. For Greve og Tune skovene er der allerede etableret den grundlæggende infrastruktur med anlæg af veje, P-pladser, bål- og lejrpladser samt hundeluftningsfolde til at understøtte denne udvikling.

Mange benytter Hedebostien, en rekreativ stiforbindelse mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Stien løber gennem arealerne Tune og Karlstrup Skov. Hedebostien anvendes til både gang, løb og cykling.

I Karlstrup Skov er det især ryttere, der benytter arealerne, hvorfor der er etableret et udbygget ridestinet, men arealerne i Karlstrup Mose benyttes også af cyklende og gående publikum.

De største friluftsinteresser knytter sig til Karlstrup Kalkgrav. Søen er forpagtet ud til lystfiskeri og anvendes desuden på grund af sin dybde og klare vand af sportsdykkere. På varme dage i foråret og sommeren er søen også et yndet udflugtsmål for publikum, der benytter søen som badesø. Populariteten forstærkes af, at Karlstrup Kalkgrav er et af de eneste steder i nærområdet, der ikke er plaget af støj fra områdets motorveje. Den benyttes derfor også af publikum, der blot ønsker en naturoplevelse uden generende baggrundsstøj. I henhold til lokalplanen for kalkgraven skal det stille friluftsliv prioriteres, og dette er Naturstyrelsen enig i. Naturstyrelsen vil således ikke udbygge faciliteter i kalkgraven eller tage initiativer som understøtter eller forbedre forholdene for badning. Omvendt kan kalkgraven i begrænset omfang godt anvendes til mere stille friluftsaktiviteter som lystfiskeri, dykning, svømmetræning, løb osv.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen af skovene udpeget

3.2 §3 områder

I Greve Skov er der 2 mindre søer og det lave strøg fra Lyksager til Greve Landevej er registreret som overdrev. Pga. nylig etableret græsning og ophør med vandindvinding er der stor sandsynlighed for at §3 arealet kommer til at stige. Der er i 2013 blevet renoveret eksisterende mergelgrave og gravet nye vandhuller i skoven.

For Tune Skov består §3 af nogle småsøer. Her er også planer om at øge arealet med §3 natur. Dels er der et stort etableret et lavtliggende græsningsområde som på sigt forhåbentligt udvikler sig mod §3. Og dels er der genskabt et lille vådområde.

I Karlstrup Skov er der store områder der er omfattet af §3. Det drejer sig om eng, overdrev og mose. Derudover er Karlstrup Kalkgrav udpeget som §3 sø.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Karlstrup Skov - Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser

Lokalplan i Greve

Greve Kommune, nr. 14.06: Karlslunde Skov, 1982

Formål: at sikre området udlægges til en offentlig tilgængelig rekreativ skov og at engarealerne langs Møllebækken bevares med deres nuværende præg. Foreskriver arealanvendelsen i delområder, så NST kan ikke umiddelbart ændre på arealanvendelse mv. (Meget detaljeret lokalplan om indretningen/planlægningen).

 

Lokalplan i Greve

Greve Kommune, nr. 13.02: Karlslunde Mose, 1979

Formål: at fastholde den grønne landskabskile og bevare områdets naturpræg. Foreskriver arealanvendelsen i delområder. (herunder birkeskoven i øst, så Naturstyrelsen ikke umiddelbart kan ændre på arealanvendelse mv. (Meget detaljeret lokalplan om indretningen/planlægningen)).

 

Lokalplan i Solrød

Solrød Kommune, nr. 673.1: Firemileskoven, 1985

Formål: at udlægge arealet til offentligt formål (skovplantning, fritidslandskab) og et sikre beplantningen og arealudnyttelsen sker efter en samlet helhedsplan. Foreskriver arealanvendelsen i delområder, så NST kan ikke umiddelbart ændre på arealanvendelse mv. (Detaljeret lokalplan om indretningen/planlægningen).

 

Solrød Kommune, nr. 672.2: Karlstrup Kalkgrav, 1987

Formål: at fastlægge rammer for anvendelsen og offentlig adgang med ønsket om at bevare den nuværende natur samt et lavt og stille aktivitetsniveau. Foreskriver arealanvendelsen i delområder, så NST kan ikke umiddelbart ændre på arealanvendelse mv. Eksisterende beplantning skal bevares længst muligt. (Detaljeret lokalplan om indretningen/planlægningen).

Transport korridor:

På strækningen mellem Helsingør og Køge ligger der en arealreservation på en ca. 1 km bred transportkorridor til motorvej og jernbane. Arealreservationen fremgår af landsplandirektivet Fingerplan 2007. Planen udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, by omdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i Hovedstadsområdet. En række eksisterende vejstrækninger samt højspændings- og naturgasledninger ligger allerede i dag placeret i Transportkorridoren. I Høje Taastrup krydser Transportkorridoren den tilsvarende øst vestgående korridor.

Formålet med transportkorridorsystemet er at sikre mulighed for fremføring af større infrastrukturanlæg som veje, jernbaner, energiforsyningsanlæg m.m. Midlertidige bygninger og anlæg kan placeres i Transportkorridoren, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tinglyses fjernelsesvilkår for det pågældende anlæg, så anlægget kan fjernes uden udgift for det offentlige, hvis korridoren skal i brug.

Nærmer omtale af transportkorridoren kan ses her.

Desuden er Naturstyrelsen opmærksom på Roskilde lufthavns ønsker angående arealanvendelsen i en række indflyvningskorridorer til lufthavnen. Der er især hvor der anlægges søer og våde enge at der skal tages hensyn til lufthavnens sikkerhedsønsker.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Karlstrup Skov - Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser

OFN 18.12 1984

Afd. 823-25, 845-849.

Formål: At sikre de naturvidenskabelige og rekreative interesser, ved iværksættelse af naturpleje og sikre og regulere offentlighedens adgang.

Bestemmelser: Bevarelse af nuværende tilstand. Nye trædestier og ridestier kan etableres med fredningsnævnets tilladelse. Ingen tilplantning, men rydning er tilladt. Hunde skal være i snor.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle skovene i Greve-området er ifølge arealinfo.dk omfattet at særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er hovedparten af Solhøj Fælled, Tune og Greve Skov udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat. Udpegningen er foretaget i henhold til Miljømålsloven.

3.6 Råstofplaner

Ingen af skovene er ifølge arealinfo.dk berørt af råstofinteresseområder eller graveområder.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen bevoksninger udpeget i forhold til denne.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.NavnAfdelingLitraTræartArealFormålKode
402Karlstrup Skov838aANÅ1,8Frøavlsbevoksning51
402Karlstrup Skov840bBØG5,6Frøavlsbevoksning51
402Karlstrup Skov840bLÆR5,6Frøavlsbevoksning51
402Karlstrup Skov835bSLE0,6Genetisk oprindelig skov71
402Karlstrup Skov836a6,1Genetisk oprindelig skov71
402Karlstrup Skov837fSLE1,9Genetisk oprindelig skov71