Kystarealer nordvest

1. Mål og planer

Der er udarbejdet et driftsplantillæg til områdeplanen.

Find driftsplanstillæget her

1.1a Overordnede målsætninger

Det prioriteres at bevare den variation som skoven giver til området, i forhold til det omkringliggende sommerhuslandskab. Det er dog ikke det område, der landskabeligt prioriteres højest for enheden. Der er forskel på de enkelte skove, så vedproduktionen ligger set overordnet lidt under middel, men med en del variation skovene imellem. Der er mange fortidsminder i den sydlige del af Jyderup skov, ellers er der ikke mange fortidsmindeinteresser i dette område. Friluftslivet prioriteres i dette område især for den stille skovgæst.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. I Jyderup forbedres udsigten langs Højderygstien, med respekt for den gamle skovkant. For Ellinge vil der blive hugget for de gamle fyrretræer. Afd. 32 vil blive skovet ved modenhed, af landskabelige hensyn, og overgå til lysåben natur.

1.2 Landskabsplan

I Jyderup Skov vil de største af vejene, der skal bruges af hensyn til driften, blive bibeholdt, mens enkelte bilfaste veje nedklassificeres, hvor de kan undværes. På lang sigt vil der ses på muligheden for slyngede trampestier gennem skoven for at højne oplevelsesværdien. Udsigten fra højderygstien vil blive forbedret i perioden.

I Ellinge Indhegning arbejdes der på løbende at skabe lysninger i skoven, dels for at forynge den, dels for at give variation og indkig i skoven. Der vil blive frihugget enkelte karakteristiske gamle fyr, hvilket vil øge landskabsvariationen.

Sonnerup Skov er som udgangspunkt landskabeligt flot. Landskabeligt er afd. 32 placeret uheldigt, og den vil på sigt blive skovet og ændret til slette.

1.3 Naturnær skovdrift

Alle skovene er i dag klassiske plantager med stor andel nåletræ i ensartede, ensaldrende bevoksninger på magre til intermediære jorder. Omstillingen til naturnær skovdrift må nødvendigvis ske over en lang tidshorisont, hvor udgangsgrundlaget respekteres, og omstillingen sker gradvist ved holmevis indbringelse af løvtræarter i nåletræsmassiverne, skærmforyngelser hvor andelen af robuste træarter tilsiger det, og mindre renafdrifter med efterfølgende naturlig tilgroning eller relativt ekstensive blandingskulturer, evt. ved såning, hvor forholdene tillader det.

I Sonnerup Skov søges nåletræsbevoksningerne skærmforynget, hvor forekomsten af stabile træarter som skovfyr, douglasgran og ædelgran er tilstrækkelig. Artsblandingen mellem løv og nål opretholdes, bl.a. af hensyn til de landskabelige værdier som den store løvtræsandel bidrager med. Bevoksningen mod syd udlægges som skoveng (SUT 93), som realiseres ved hugstmodenhed.

I Ellinge Indhegning understøtter skovdyrkningen natur- og friluftshensyn gennem anvendelsen af mindre renafdrifter for at sikre skovfyr foryngelsen. Derved sikres vekslende lysåbne partier til gavn for sommerfugle og den varierede skovoplevelse.

I Jyderup Skov bevares nobilisbevoksningerne indtil videre, og der klippes fortsat pyntegrønt, når der et marked for det. Træproduktionen prioriteres i skoven. I skovbrynene prioriteres lystræarter og buske. I den Østligste del af skoven ændres det langsigtede mål til SUT 13 Bøg med nål .

1.4 Naturpleje

Afgræsning af Skovlyngen i Sonnerup Skov fortsættes. Bekæmpelse af rynket rose på de kystnære arealer fortsættes, og forekomsterne af lysåben natur ryddes for tilgroning med passende mellemrum. Skovbrynet mod kysten konverteres over lang tid mod hjemmehørende arter.

Afgræsning og bekæmpelse af rynket rose på Overby Lyng fortsættes. Hede arealet plejes ved tidvis rydning af uønsket opvækst af birk m.v.

I takt med udviklingen af den naturnære skovdrift mod vedvarende skovdække skabes smålysninger gennem målrettet hugst. De brede vejrabatter bevares gennem tidvis hugst og slåning af hensyn til plante- og insektlivet..

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Alle fortidsminderne plejes i henhold til plan:

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I den følgende planperiode fortsættes linjen med at stille skovene og naturen til rådighed, uden at anlægge større faciliteter. De nuværende faciliteter vurderes at være på et passende niveau og holdes i god stand.

Sonnerup Skov udlægges som friluftszone med en facilitetszone i den nordvestlige del omkring den primitive overnatningsplads.

Ellinge Indhegning udlægges som friluftszone. Der etableres en hundeskov i afdeling 58. Hundeskoven udlægges som facilitetszone.

Jyderup Skov udlægges som friluftszone, et udvidet område omkring p-pladsen og mountainbikebanen udlægges som facilitetszone.

Overby Lyng udlægges som stillezone hele sin udstrækning.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger i Sjællands Oddes nordvestlige del, vest for Vig/Højby og ligger som mange af de øvrige områder på enheden tæt op af større sommerhusbebyggelser.

2.2 Jordbundsforhold

De 3 skove har vidt forskellig dannelseshistorie og dermed stor variation. Jyderup Skov mod syd ligger på hedesletten foran randmorænerne Hønsinge- og Vejrhøj buerne, bortset fra den sydlige del af skoven ved Ravnsbjerg, som strækker sig op i morænelandskabet. Skoven er beliggende på smeltevandssand og – grus og giver relativt gode dyrkningsbetingelser. Ellinge Indhegning længere mod nord ligger på smeltevandssletten foran Højby- og Hønsingebuerne. Sletten har været dækket af stenalderhavet og fremtræder nu som hævet havbund, som senere er blevet dækket af flyvesandsaflejringer. Der er tale om meget næringsfattige jorder, som er blandt de lavest producerende på enheden. Sonnerup Skov længst mod nord ud til Kattegat ligger på hævet havbund, som i den nordvestlige halvdel er dækket af flyvesand med meget dårlige produktionsbetingelser, mens den sydlige del ligger på morænefladen med væsentligt bedre produktionsbetingelser.

2.3 Landskab

Ellinge Indhegning er en plantage i overordentligt fladt terræn, med lige veje og ikke særligt mange karaktertræer, eller andre landskabselementer til at bryde plantagepræget.

Sonnerup Skovs flotte kyststrækning mod Kattegat og mange mellemaldrende karaktertræer, er sammen med den store artsvariation, og dermed store forskelle i det landskabelige udtryk, med til at gøre Sonnerup Skov til en flot og spændende skov. Skoven, der strækker sig frem mod den gamle kystskrænt, giver et flot bugtet skovbryn. Der er dog en del rynket rose som er ved at overtage dele af kysten, især mod vest.

Jyderup Skov er præget af de mange lige veje, der dog mod syd ikke virker så landskabeligt dominerende pga. den topografiske variation. Der er en del ældre karaktertræer og enkelte større løvtræbevoksninger, der sammen med de bløde bakker er med til at giver skoven et mere interessant landskabeligt udtryk. De gamle stengærder giver en fin afslutning mod det åbne land.

2.4 Skoven

Sonnerup Skov består mod vest mest af skovfyr og østrigsk fyr med enkelte større bevoksninger af sitkagran i god sundhedstilstand. Hvor bevoksningerne åbnes op, indfinder sig birk og spredt i området er tidligere plantet rødeg og bøg. Længst mod vest og sydvest er etableret et bælte af egebevoksninger. Vækstforholdene på flyvesandet er ikke de bedste, og der er udlagt skovudviklingstypen sitkagran og fyr med løvtræ. I randområderne er udlagt eg med skovfyr og lærk som en stabil skovudviklingstype med højt naturindhold. Mod øst og syd er vækstforholdene bedre, og der forekommer i dag pæne bevoksninger af bøg og abies- og douglasgran. Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med gran.

Ellinge Indhegning består af fyrrebevoksninger af hhv. skovfyr og østrigsk fyr af varierende alder med spredte forekomster af birk, hvor fyrren eller enkelte granbevoksninger er blevet skovet eller væltet i storm. Produktionsforholdene er yderst vanskelige, og den naturlige genvækst af birk eller fyr på lysåbne dele går kun langsomt. Der er valgt skovudviklingstypen skovfyr, birk og rødgran, og der lægges stor vægt på at bevare en selvforyngende skov uden omkostningstunge bevoksningsplejeindgreb.

Jyderup Skov er præget af stormfaldet i 1999, hvor store dele af den centrale skov især mod nord væltede. Arealerne er tilplantet med forskellige abiesarter, og en stor del af kulturerne har haft svært ved at få fat. Den ydre del af skoven består i vidt omfang af ældre løvtræbevoksninger af bøg og eg samt markante gamle bevoksninger af skovfyr. Vækstforholdene er relativt gode, som afspejler sig i udlægning af skovudviklingstypen douglasgran med rødgran og bøg i den vestlige del af skoven og bøg med douglasgran mod øst.

2.5 Natur

Området består overvejende af plantager af nåletræ. Enkelte gamle bevoksninger i nål og løv fordrer en længere omdrift, af hensyn til naturindholdet.

Sonnerup Skov er karakteristisk med de kystnære arealer, Skovlyngen med lang græsningshistorie og rørskoven i Malmkæret .

Overby Lyng er en vigtig botanisk lokalitet på ældre strandvolde.

I Jyderup Skov findes et moseareal mod syd. Der er kendskab til en fin fauna af dagsommerfugle, som på kulturarealer og i lysåbne bevoksninger har gode levesteder.

2.6 Kulturmiljø

Der er ikke registreret fortidsminder i Sonnerup og Ellinge skove. Til gengæld er der registreret knap 90 hvoraf ⅔ er røser og andre stensamlinger i Jyderup Skov.

Fortidsminderne findes overvejende i den sydlige del af Jyderup Skov. Udover røser er der mange høje og her findes rester og spor fra senere perioder, hvor området blev anvendt til agerbrug i form af hustomter, kældre og diger.

2.7 Friluftsliv

Alle skovene ligger tæt på sommerhusområder og er velbesøgte specielt i sommerperioden.

I Sonnerup Skov ligger en primitiv overnatningsplads uden bålplads da åben ild er forbudt i skoven på grund af brandfare. Der er en gul vandrerute og tre p-pladser.

I Jyderup Skov er der er primitiv overnatningsplads uden brug af åben ild. Skoven indeholder markerede vandreruter og p-pladser samt en mountainbikerute. Skoven benyttes også til slædehundekørsel.

Ellinge Indhegning indeholder ikke faciliteter ud over parkeringsplads og et veludviklet system af veje og stier.

Overby Lyng benyttes primært som bade og opholdsareal for gæster på stranden. Der eksisterer et bådelaug.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen Natura 2000 udpegninger i området.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen regionale udviklingsplaner i området.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Overby Lyng er omfattet af fredningen Overby Lyng, reg.nr. 05599.05, OFN-kendelse af 20/11 1974 1981.

Formålet med fredningen er at bevare området som åbent rekreativt område samtidigt med at terrænformerne og plante- og dyrelivet beskyttes

Fredningen er en status quo-fredning. Der er forbud mod bebyggelse, tilplantning, opdyrkning, motorkørsel, terrænreguleringer og teltslagning.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Sonnerup Skov og Ellinge indhegning ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Jyderup Skov ligger i et område med både almindelige og særlige drikkevandsinteresser.
Overby Lyng ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Overby Lyng, Ellinge indhegning og Jyderup Skov er råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen udpegninger.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer