Store Dyrehave

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Store Dyrehave, Præstevang og Lille Hestehave.

1.1a Overordnede målsætninger

Store Dyrehave ligger umiddelbart op til Hillerød by og nær Hillerød Station. Der er dermed gode adgangsmuligheder både for lokalbefolkningen og for skovgæster fra hele hovedstadsområdet.

Områdets størrelse giver gode muligheder også for det mere aktive, pladskrævende friluftsliv.

Samtidig er området rigt på kulturminder, hvor specielt det velbevarede system af veje til parforcejagt dominerer skoven.

Derfor prioriteres mulighederne for friluftslivet og bevarelsen af kulturmiljøet særligt højt i Store Dyrehave.

Skovens størrelse giver dog også muligheder for samtidigt at drive rationelt skovbrug med henblik på træproduktion.

1.1b Planlagte tiltag

Området er et gammelt skovområde, hvor det tilstræbes at undgå store og pludselige ændringer.

Indsatsen går derfor i retning af en langsom konvertering af træartssammensætningen mod mere løvtræ og mindre nåletræ.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Det tilstræbes på kort sigt at påbegynde tydeliggørelse af det markante og velbevarede jagtvejssystem, specielt nærmest Stjernen midt i Store Dyrehave.

Vildandehullet retableres som vådområde.

1 Større ændringer
Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Det er hensigten at fastholde områdets fremtræden som et stort samlet skovområde med ydre skovbryn af løvtræ og med markante stendiger omkransende skoven.

Der planlægges derfor ikke større ændringer i landskabet.

Dog vil udviklingen på langt sigt gå i retning af mere løvtræsdominerede bevoksninger, og lidt flere lysåbne områder.

I Præstevang og Lille Hestehave, som er meget benyttet af publikum opretholdes en forholdsvis stor andel gamle løvtræer.

I Store Dyrehave vil de nåletræsdominerede partier centralt i skoven gradvis få et større indhold af løvtræ.

De eksisterende lysåbne områder opretholdes og plejes i nødvendigt omfang.

Det vurderes løbende, om der med fordel kan genskabes flere vådområder i forbindelse med afdrift af hugstmodent nåletræ.

2 Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Arealerne i Store Dyrehave er for størstedelens vedkommende velegnede til løvtræsproduktion. I de kommende år vil udviklingen gå i retning af mere løvtræ.

Den mest udbredte skovudviklingstype er 11 Bøg, der er udlagt på de mere kuperede og veldrænede jordbunde, som findes i store dele af skoven. Skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær er udpeget på de mere lerede jorder i skoven nordvestlige del. På de næringsmæssigt lidt dårligere, grusede jorder er udpeget skovudviklingstype 14 bøg med gran.

De mere magre jorder er udpeget til skovudviklingstype 51 Gran med bøg og ær samt 13 bøg med douglasgran og lærk.

De flade, lerede jorder med risiko for tidvis vandopstuvning er udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. I skovens sydlige del er der udpeget et område med skovudviklingstype 22 eg med lind og bøg.

Skovdyrkningen vil understøtte en langsigtet udvikling i retning af disse skovudviklingstyper.

Hvor det er muligt anvendes naturlig foryngelse.

Ældre løvtræsbevoksninger forynges langsomt, dvs. at overstanderne holdes i en længere periode. Det gælder i særlig grad Præstevang og Lille Hestehave, som fortsat skal have karakter af lystskov.

På nåletræsarealer, hvor det er muligt at anvende naturlig foryngelse, indbringes ønskede indblandingsarter ved plantning.

Ved konvertering af ældre nåletræsbevoksninger, hvor der normalt ikke er et potentiale for naturlig foryngelse, er det nødvendigt at foretage afdrift og efterfølgende at anlægge en ny kultur ved plantning eller såning. Denne vil tage udgangspunkt i træartssammensætningen i den udpegede skovudviklingstype.

3 skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Store Dyrehave området rummer en række mindre, lysåbne naturarealer som opretholdes bl.a. med slåning og græsning, f.eks. findes græsningsarealet ved Malte Enghave (afd. 1152).

De eksisterende søer og moser bevares.

I Rågårds Mose (afd..1187) skal bevoksningen have mulighed for at udvikle sig naturligt.

Ved Vildandehullet (afd. 1236 og 1243) søges vandstanden hævet.

I takt med, at bevoksninger anlagt på gamle vådbundsarealer når hugstmodenhed, skal det vurderes, om der retableres naturlig hydrologi. Ønsket om retablering af naturlig hydrologi skal dog respektere de kulturhistoriske hensyn, som vejer tungt i dette område.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1 . 5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Skovens markante ydre skovgærder fra stutteritiden søges holdt fri for opvækst af træer og buske.

I samarbejde med de offentlige vejejere uden for skoven langs Herredsvejen og Istedrødvejen søges indsigten til skovens snorlige stengærder ligeledes holdt fri for opvækst.

Omkring jagtvejssystemet gøres en særlig indsats med henblik på at tydeliggøre anlægget i landskabet ved rydninger og landskabelige markeringer.

Som led i synliggørelsen søges efter de til vejsystemet hørende stier og linjer, som er tilplantet eller tilgroet, efter de ved parforcejagtens ophør for godt 250 år siden mistede deres funktion. I det omfang sådanne dele af parforcejagtsystemet kan identificeres vil de blive ryddet og synliggjort i landskabet.

Ligeledes eftersøges evt. markeringssten, som måske er fjernet fra deres oprindelige placering med henblik på at fremfinde og vise disse.

Med henblik på at sikre de gamle jagtvejes integritet skal det påses, at evt. nye veje, spor, stier og andre anlæg ikke udføres på en måde, så de ikke ved deres udformning kan opfattes som del af de oprindelige anlæg. Nye anlæg må ikke placeres indenfor 50 meter fra centrum af vejstjerner eller vejkors. Ligeledes foretages der ikke rydninger som ved deres udformning vil kunne tages som del af det gamle anlæg. Når højspændingsledningerne, som passerer området sydligt med tiden lægges i jordkabler, søges dette trace sløret med henblik på at reservere udtrykket af lange lige linier til parforceanlægget og skovgærderne.

Hegnet om Forsvarets depotområde centralt i skoven (afd.1121, 1122, 1123 og 1124) skal fjernes, hvis brugen af depoterne ophører eller de overgår til anvendelse, der ikke kræver hegn.

Parforcevejsystemet søges udpeget til UNESCO Verdensarv.

Systemet af magasindamme opretholdes såvel af kulturhistoriske grunde, som af hensyn til naturen og til friluftslivet samt ikke mindst fordi det stadig tjener det oprindelige formål, nemlig at sikre stabil vandforsyning til Slotssøen.

For øvrige fortidsminder i området gælder det generelle at disses søges holdt fri for opvækst og vist i landskabet ved tilrettelæggelsen af driften i lokalområdet med henblik herpå.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På grund af områdets bynære beliggenhed er der udlagt ret store arealer til facilitetszoner.

Det gælder den nordlige del af Store Dyrehave, den vestlige del af Præstevang, et mindre område ved Rågårdshus samt golfbanen i den vestlige del af Lille Hestehave.

Præstevang ligger som en kile ind i byen og er intensivt benyttet af publikum og rummer mange publikumsanlæg, der understøtter ophold og sundheds- og motionsaktiviteter og som ønskes bibeholdt.

Store Dyrehaves nordlige del og området ved Rågårdshus er udlagt til Facilitetszone pga. den intensive brug og de mange faciliteter der understøtter sundheds- og motionsaktiviteter, samt grill- og lejrplads. Det meget store areal med facilitetszone i den nordlige del af Store Dyrehave betyder ikke at området skal fyldes op med installationer, men skal ses som en tilkendegivelse af, at fremtidige faciliteter, som ikke kan forudses på planlægningstidspunktet, ønskes placeret i dette område.

Den øvrige del af skoven er Friluftszone med mulighed for friluftsliv såsom primitiv overnatning, arrangementer mv.Der er ikke udlagt stillezoner i området.

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger lige syd for Hillerød og udgør et stort samlet skovkompleks bestående af skovene Store Dyrehave, Præstevang og Lille Hestehave.

Området er meget bynært og særligt den nordlige del er derfor meget publikumsbenyttet.

Skovene rummer store fortidsminder i form af et velbevaret parforce-jagtvejssystem og et system af damme, der skal sikre vandforsyningen til Frederiksborg Slotssø.

5 Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Store Dyrehave

414,8

141,9

36,6

82,9

326,8

17,0

20,0

189,9

1.229,9

Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektar

Søer og vandløb

Eng

Mose

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

I alt

Store Dyrehave

18,8

9,4

40,8

1,6

21,6

7,6

22,9

67,2

189,9

Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.2 Jordbundsforhold

Store Dyrehave ligger i et kuperet terræn med dødisrelief, hvor jordbunden primært er smeltevandsgrus. Dog findes der mange moseområder beliggende på ferskvandstørv samt ferskvandsgytje i skoven. I den østlige del, mellem Seksvej og Skovdamsvej og i hele den vestlige del, er der områder med moræneler. Vest for Københavnsvej er vækstvilkårene væsentligt bedre end i den øvrige del, hvilket kan skyldes den større forekomst af moræneler.

Præstevang ligger hovedsageligt på moræneler samt smeltevandsgrus, med spredte forekomster af ferskvandstørv. Terrænet falder ca. 30 m. fra den del som ligger øst for Københavnsvej og over til området, vest for Brede Dam. Det bevirker at den vestlige del fra Sorte Dam i nord til Store Junkerdam i syd, i langt højere grad består af vandlidende arealer.

Lille Hestehaves østlige del er et moseområde med en jordbund bestående af ferskvandstørv, i et nord-syd gående bælte med Karlssø centralt beliggende. Vest for søen, ligeledes i en nord-syd gående linje, ligger en langstrakt bakkekam bestående af smeltevandsgrus.

2.3 Landskab

Skovområdet med Store Dyrehave, Præstevang og Lille Hestehave ligger umiddelbart sydøst for Hillerød by.

Randmorænelandskabet Gribskovbuerne fremstår markant i St. Dyrehave og i det foranliggende landskab, med morænegrusrygge fra Nordøst-isen, overlejret af et ungbaltisk dødislandskab. Ved Hammersholt findes et markant dødislandskab med afrundede småbakker og afløbsløse lavninger.

I landskabet fremtræder Store Dyrehave som en næsten regulær firkant med rette sider.

Præstevang, som udgør den nordvestlige del af området, ligger som en grøn kile næsten ind til bymidten lige øst for Hillerød Station. Præstevang er en frodig løvskov, der fra gammel tid har fungeret som lystskov.

Præstevang er omgivet af byen på de tre sider og på den fjerde side af Store Dyrehave.

Lille Hestehave udgør den vestlige del af Store Dyrehave og ligger helt op til jernbanen mod vest og vejen mod Ny Hammersholt mod øst. Området rummer gammel løvskov og en del lysåbne arealer med græsvegetation samt moseområder. Den vestlige del af Lille Hestehave anvendes til golfbane.

Store Dyrehave grænser mod nordvest op til Hillerød by, mod sydvest til bydelen Ny Hammersholt. På resten af strækningen ligger skoven op til landbrugsområder, mod nordøst dog adskilt fra disse af hovedvejen Isterødvejen.

Mod sydvest gennemskæres Store Dyrehave og Præstevang af Københavnsvej.

Store Dyrehave har en næsten ligelig fordeling mellem løvskov og nåleskov. I kanten af skoven og især i skovbrynene dominerer løvtræerne (især bøg). Mange af bevoksningerne i Store Dyrehave er stadig mærket af de store stormfald. I de gamle bøgebevoksninger ses f.eks. stadig lysninger, der skyldes efterårsstormen i 1967. De mange yngre granbevoksninger bl.a. omkring Stjernen er plantet efter det store stormfald i 1981.

Der er en række vådområder og andre lysåbne arealer i skoven.

I Store Dyrehave findes en række tekniske installationer:

Centralt i skoven et telekommunikationstårn, der rager højt op over trætoppene, en tidligere kommandobunker, som nu er indrettet til filmdepot, samt et afspærret militært depotområde. Den østlige del af skoven gennemskæres af større højspændingsledninger.

2.4 Skoven

Skoven har et stort potentiale for træproduktion. Der er et stort islæt af løvtræ med bøg og eg som de mest fremtrædende arter. Flere steder er der arealer med andre løvtræarter som ær, rødeg og birk. På de højtbeliggende jorder centralt i skoven er der rødgran, douglasgran, lærk og sitkagran.

Bøgen trives godt på både de kuperede lerede og grusede jordbundstyper. En af forudsætningerne for bøgens trivsel er, at jorderne er veldrænede. Bøgen opnår en god form, vokser godt og selvforynger sig villigt, men jordbearbejdning og hegning mod vildt må stedvis påregnes. På de lerede jorder særlig i Præstevangen, vest for Kongevejen samt i store dele af skovens østlige del trives også eg, ask og ær godt. Æren forynger sig villigt mens egen forventes forynget ved plantning.

På de lavtligggende arealer er der aske- og ellemoser. Flere af disse er ofte så fugtige og biologisk værdifulde at skovdrift undlades eller er meget ekstensiv. Der er fundet enkelte sunde ask der indgår i bestræbelserne på at bevare asken. I Rågårds Mose findes en masurbirk.

I dele af nåletræsbevoksningerne er der potentiale for naturlig foryngelse. Især douglasgran men også rødgran selvsår sig i blanding med især birk.

Aldersklassefordelingen i skoven er meget præget af stormfaldet i 1981, så der er en stor andel unge bevoksninger. Disse består for hovedpartens vedkommende af bøg, eg og rødgran.

Under højspændingsledningerne i syd er der en højdeservitut, som medfører at der kun kan dyrkes juletræer.

6 Særlig beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Fælles for skovene i dette område er det let kuperede landskab med skiftevis lerede og grusede flader, som rummer gode muligheder for en varieret natur med spredte moseflader og vandhuller. Der er over en længere periode fra slutningen af 1700 tallet og frem gennemført omfattende grøfteanlæg med henblik på at forbedre mulighederne for træproduktion – eller for mosernes vedkommende tørvegravning.

Dette gælder dog ikke hele området, som stadig rummer talrige eng- og moseområder. Maltemosen var indtil for få år siden træbevokset, men vandstandshævning og rydning har genskabt den oprindelige natur.

Også Teglgårds Mose østligt i Store Dyrehave rummer store naturkvaliteter. Arealerne vest for mosen mod Stenkilde Sø har ligget urørt siden 1994.

I Store Dyrehave er Malte Enghave og Vildandehullet plejet med rydning i 2012. Malte Enghave blev ligesom andre "enghaver" førhen benyttet til høslet af vinterfoder, hvorefter dyrene blev sat på græs.

I Rågårds Mose i den sydvestlige del af skoven umiddelbart nord for Ny Hammersholt har der tidligere være gravet tørv, men gravningen ophørte efter 1. verdenskrig. Den er nu fuldstændig overladt til sig selv og har urskovspræg.

I de senere år er påbegyndt et generelt arbejde med at retablere naturlig hydrologi. Der er således genoprettet vådområder efter afdrift enkelte steder i Store Dyrehave eksempelvis nær den store vejstjerne.

2.6 Kulturmiljø

Præstevang, Lille Hestehave og Store Dyrehave er nogle af de skove, som bærer de fleste spor af kongernes virksomhed i Nordsjælland. Efter reformationen konfiskerede Christian III de katolske klostres store ejendomsbesiddelser. Fra 1560 påbegyndte hans søn Frederik II ved magelæg og køb en systematisk samling af ejendomme i Nordsjælland med henblik på at etablere en stor kongelig vildtbane. Ved Hillerød magelagde kongen sig til godset Hillerødsholm og begyndte opførelsen af det første Frederiksborg Slot af materialer, som blev hentet fra nedlagte slotte og klostre. Kongens tilstedeværelse i et nyt stort residensslot satte sig hurtigt spor i omegnen.

Den stærkt befærdede vej, Københavnsvej, der skærer sig gennem Store Dyrehave og Præstevang, var den nordligste del af "Kongevejen", som var den direkte forbindelse mellem det kongelige jagtslot Jægersborg og Frederiksborg Slot.

Fra 1564 påbegyndtes en systematisk indsamling af heste til oprettelsen af et kongeligt stutteri. Og fra omkring 1570 gik man i gang med meget omfattende grave- og anlægsarbejder med henblik på at sikre vandforsyning til slottets mølle og Slotssøen.

Først ledte man vand fra Teglgårdssøen til slotsmøllen. Fra 1572 påbegyndtes systematisk gravning af kanaler og opstemning af damme for at samle og styre vand fra hele omegnen til slottet.

I Præstevang og Lille Hestehave blev der etableret et system af magasindamme. Sorte Dam, Brede Dam, Store og Lille Junkerdam, Store og Lille Funkedam, Karls Sø og Tørkeris Sø indgår i systemet, der stadig forsyner Slotssøen med vand. Her findes stadig gamle dæmninger og grøfter om end vandet nu under byen ledes i rør til Slotssøen.

Vandanlægget har omfattet meget større områder, bl.a. kanalanlæg til Kollerød Sø og Store Gribsø. Svenskerenden i Brødeskov og Frederik II’s kanal i Gribskov og Selskov er rester af disse anlæg.

Præstevang fik sit navn fordi slotspræsten i 1573 fik tjenestebolig og råderet over området.

Lille Hestehave er et af mange stednavne med oprindelse i stutteridriften, som også strakte sig langt ud i landskabet omkring Frederiksborg. Endda så langt som til Esrum.

Tiden med kongelige stutterier i forskellige størrelser og organisationer på egnen omkring Frederiksborg varede i næsten 300 år fra Frederik II i 1564 hentede de første heste fra Nyborg til den endelige nedlæggelse af stutteridriften i 1840 under Christian VIII. Skovene i dette område har flere omgange huset blåskimlede, røde, gule og "det vilde stod" har stået forskellige steder her. Et af de synlige tegn ud over de hesterelaterede stednavne i skovene er fangfolden i Store Dyrehave som tydeligt kan ses når man kører ad Overdrevsvejen.

Omkring 1619 besluttede Christian IV, at der i skovområdet øst for Præstevangen skulle indhegnes et skovområde til særlig vildtbane, som blev kaldt "Ny Dyrehave" og senere "Store Dyrehave". I slotsparken lige nord for Frederiksborg Slot ligger den "gamle" dyrehave, der nu kaldes "Lille Dyrehave", hvor der blev opdrættet fasaner.

Omkring Store Dyrehave blev der i perioden frem til 1627 bygget et mægtigt næsten 14 km langt stengærde. Over vådområder, hvor der ikke kunne bygges stendige, blev der i stedet opsat hegn lavet af træ, så hegnet kunne fortsætte i en ret linje.

Dyrehavegærdet afviger fra de stengærder, der omgiver de øvrige nordsjællandske statsskove ved at være højere og opført af mindre sten. Og så er det bygget næsten 200 år før fredskovsdigerne.

Dyrehavediget var konstrueret til at holde vildt og heste inde i hegnet, mens fredskovsdigerne skulle holde svin og kreaturer ude.

I 1670 blev Christian V konge. Hans far, Frederik III havde i 1660 indført enevælden i landet og som søn af den meget internationalt orienterede Sofie Amalie havde han som kronprins været på dannelsesrejse og besøgt den franske solkonge Ludvig XIV.

I Frankrig var der ligeledes indført enevælde i 1661 og kronprins Christian oplevede her, hvorledes de store parforcejagter blev afviklet som en blanding af fantastisk jagt og iscenesættelse af den enevældige monarks formåen.

I fra omkring 1680 blev landskabet omkring Frederiksborg Slot indrettet til denne jagtform efter en teoretisk ideel form. Det blev ydergrænserne for Store Dyrehave som dikterede vejsystemets orientering og skalaforhold. Midt i Store Dyrehave placeredes Kongestenen med kongens monogram og en kompasrose i "Stjernen" og fra stedet strækker 8 nummererede, snorlige veje sig og møder mindre vejstjerner som kaldes "Etkorset", "Tokorset", "Trekorset" osv.

Med udgangspunkt i Stjernen strækker dette vejsystem sig mere end 10 km op i Gribskov, og man har med disse veje kunnet "beherske" omkring 10.000 hektar på jagterne. Ud over skovveje i Store Dyrehave kan man genfinde parforceveje i Gribskov og Grønholt Vang, men også som kommuneveje i områderne mellem de nævnte skove.

I Store Dyrehave findes i øvrigt en kulmileplads, nogle gravrøser samt systemer af hulveje sydligt omkring Rågårds Mose.

I Brededam i Præstevangs skoven lod Frederik VII i 1859 anlægge et lyststed kaldet "Fantasiens Ø" Oprindeligt var der ikke tale om en ø, men en lille halvø i Brededam. En kanal blev gravet hvorved øen fremkom. Øen blev forsynet med et lille lystpalæ med tilhørende køkkenanneks. Som det var på mode blandt konger og adel i 2. halvdel af 1800 tallet blev stedet grundigt forsynet med finurlige installationer.

Gående fra broen møder man på venstre hånd en lille stenhøj som blev bygget som en lille kopi af den store "Kungagraven" i Kivik i sydøstlige Sverige. På højre hånd ses en sten med kongens monogram samt rester af en lille høj som har rummet en løvhytte. En stor sten midt i området har form som et kar om hvis herkomst der går forskellige fortællinger. Øen rummer stadig levende rester af et lille arboret af træer så man kan finde taks, lind, løn mm. Stedet stod i tiden efter kongens død aflåset og forfaldt. I 1905 og 1969 blev hhv. køkkenbygning og spisesal revet ned. I 1992 blev stedet restaureret og i 2009 blev beplantningen gennemgået og stedet plejes nu rutinemæssigt.

2.7 Friluftsliv

Præstevang, som er omgivet af Hillerød by til tre sider, er en meget benyttet skov. Den er udpeget til hundeskov. Der er en bålplads ved og frit fiskeri i skovens største sø, Brededam. Skovens store P-plads er udgangspunkt for en gul-afmærket vandrerute og et sundhedspor.

Store Dyrehave, som ligger meget bynært, er specielt i den nordlige del rigt forsynet med friluftsfaciliteter og intensivt benyttet, ikke mindst til motion. Der er gul-afmærkede vandreruter, Sundhedsspor, afmærkede løberuter i 6, 10 og 20 km´s længde og et ca. 20 km langt MBT-spor. Der findes to bålhytter og flere madpakkehytter/informationshytter i forbindelse med motionsruterne.

Udover en lejrplads, en primitiv overnatningsplads er der fri teltning på vestsiden af Københavnsvej. Der er frit fiskeri i flere af skovsøerne.

I forbindelse med skovens rige kulturhistorie er der audioguides flere steder i både Store Dyrehave og Præstevang.

I Præstevang er den tidligere skovridergård udlejet til Hillerød Kommune, der benytter stedet til børneinstitution.

I St. Dyrehaves nordlige del er en tidligere skovløberbolig udlejet til Levuk Hillerød, som også benytter shelterplads og bålplads, der blev lavet i forbindelse med en tidligere økobase.

Der er udlagt ruter til kørsel med slædehunde i den sydlige del af Store Dyrehave.

Lille Hestehave rummer i den vestlige del en del af Hillerød Golfbane. Den østlige del er et ufremkommeligt moseområde.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 mose og søer. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området er i sin helhed beliggende i landzone. Den vestligste del af Lille Hestehave, som rummer dele af Hillerød Golfbane er omfattet af kommuneplanramme 6F1, der udlægger området til "Offentlige formål, grønt område, skov og golfbane" men fastholder arealet i landzone.

Området er i gældende kommuneplan for Hillerød Kommune udpeget som del af "Beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier", som del af "Områder med landskabelige værdier" og som del af "Områder med biologiske værdier".

Den vestlige tredjedel af området er omfattet af Fingerplan 07, som udlægger områder indenfor 2 km fra eksisterende S-bane, som Ydre storbyområde. Den sydligste del af Store Dyrehave er omfattet af arealreservation til transportkorridor (Ringvej 5 fra Køge til Helsingborg). Arealet rummer en 400 kV højspændingsledning.

Området er ikke omfattet af lokalplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke naturfredet og er ikke udlagt som vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Næsten hele området er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Den nordøstligste del af Store Dyrehave (fra Stjernen mod nord og nordøst) dog kun som område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

I naturskovsstrategien er der udlagt ca. 34 ha urørt skov, hovedparten i Lille Hestehave.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

601

Store Dyrehave

1114

a

BØG

1871

3,4

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1114

b

UKU

2007

1,0

Urørt skov efter år 2000

601

Store Dyrehave

1122

d

BØG

1826

0,5

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1156

b

BØG

1821

0,6

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1159

b

BØG

1836

1,0

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1166

d

BØG

1831

0,5

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1178

b

BØG

1861

1,1

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1201

c

BØG

1856

1,1

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1219

b

BØG

1821

0,7

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1264

b

EL

1881

1,7

Urørt skov år 1994

601

Store Dyrehave

1264

d

BØG

1731

1,0

Urørt skov år 1994

604

Præstevang

1081

g

BØG

1990

1,8

Urørt skov år 1994

605

Lille Hestehave

1091

b

MOS

-

8,1

Urørt skov år 1994

605

Lille Hestehave

1092

a

BØG

1766

5,3

Urørt skov år 1994

605

Lille Hestehave

1092

b

BØG

1906

4,0

Urørt skov år 1994

605

Lille Hestehave

1092

f

BØG

1766

0,5

Urørt skov år 1994

605

Lille Hestehave

1092

j (del)

GOL

-

2,5

Urørt skov år 1994

 3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Store Dyrehave er der en frøavlsbevoksning af skovfyr og et hugstforsøg i eg.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

601

Store Dyrehave

1167

c

SKF

0.99

Frøavlsbevoksning

FP 234

601

Store Dyrehave

1245

a

EG

3.97

Hugstforsøg

KU