Nakskov Fjord
1. Mål og planer
Generelt
Områdeplan for Nakskov Fjord i pdf-format
Natur i og omkring Nakskov Fjord, og friluftslivet i en grøn cirkel omkring Nakskov By. Naturen og friluftslivet prioriteres højt i dette område i den kommende periode. Denne områdeplan omfatter Albuen, Enehøje, Rommerholm, Langødyssen og Bavnehøj ved Birket samt de nye skove omkring Nakskov: Teglværksskoven, Vildmarksskoven, Krogsbølleskoven, Krukholm Skov og Krukholm Lille Skov.
Det vestlige Lolland indeholder dels tidligere havbundsarealer, dels meget frugtbare morænesletter. Området er intensivt dyrket og skov forekommer kun sparsomt. Dette sammenholdt med, at de inddæmmede arealer er tyndt bebyggede, giver området nogle enestående vidder med milevide udsigter. Landskabet ved Nakskov Fjord er et druknet morænelandskab. Det betyder, at hele området bestod af land efter den sidste istid. Landsænkninger og vandstigninger har langsomt druknet området, så det i dag består af mange små og større øer. Mellem øerne er der mange lave grunde, men de dybe sejlrender gør det muligt at sejle rundt på fjorden. Nakskov Fjord er et eksempel på et druknet morænelandskab med beskyttede tilgroningskyster.
I 1982 overtog Naturstyrelsen det yderste af Albuen fra Finansministeriet, der havde overtaget arealet fra Forsvarsministeriet i 1961.
Enehøje ligger i den yderste del af Nakskov Fjord på Vestlolland. Øen er den største ø i fjorden med sine ca. 97 ha., den ligger ca. 2 km fra fastlandet. I sommeren 1999 købte Skov- og Naturstyrelsen øen med det formål at genskabe en række natur- og landskabsværdier samt åbne mulighed for, at alle kan komme ud på Enehøje og opleve dens særpræg og stemning.
Den lille ø Rommerholm umiddelbart øst for Enehøje er flad og ubeboet. Den har tidligere været opdyrket og i privat eje. Storstrøms Amt købte øen i 1995 og forærede den til offentligheden. Øen ejes nu af Naturstyrelsen. Der er en lille skarvkoloni på øens vestende. Kolonien blev etableret efter 1980, da skarven blev jagtfredet. Rommerholm har i perioder fungeret som sommergræsning for kvæg.
De nye skove omkring Nakskov har et areal på i alt 77 hektar. Skovene omkranser Nakskov og bliver forbundet med en ringsti omkring byen på i alt 20 km. De nye statsskove er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen Storstrøm, Lolland Kommune samt lokale borgere og organisationer. Naturstyrelsen overtog de nye skovrejsningsområder i 2007 (første etape) og denne del blev tilplantet i 2009 og anden etape blev tilplantet fra 2012 til 2015. Se 1.3
Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.
Arealoversigter for de skovbevoksede arealer, de åbne naturarealer smat de andre åbne arealer:
Tabel 1 - Arealoversigt over de skovbevoksede arealer
|
Skovbevoksede arealer
|
Eg
|
Ask og ær
|
Andet løvtræ
|
Picea-arter
|
Andet nåletræ
|
Ubevoksede/Åbne arealer
|
Total (ha)
|
|
Albuen
|
|
|
|
|
|
43,0
|
43,0
|
|
Enehøje
|
0,3
|
|
0,8
|
0,5
|
1,2
|
97,0
|
99,8
|
|
Krogsbølleskoven
|
8,9
|
|
0,4
|
|
|
11,0
|
20,3
|
|
Krukholm Lille Skov
|
|
|
|
|
|
5,5
|
5,5
|
|
Krukholm Skov
|
3,6
|
0,8
|
19,4
|
|
|
13,7
|
37,5
|
|
Langødyssen og Bavnehøj
|
|
|
|
|
|
0,5
|
0,5
|
|
Teglværksskoven
|
|
|
|
|
|
24,0
|
24,0
|
|
Vildmarksskoven
|
5,3
|
|
1,2
|
|
|
2,5
|
9,0
|
|
Total (ha)
|
18,1
|
0,8
|
21,8
|
0,5
|
1,2
|
197,2
|
239,6
|
Tabel 2 - Arealoversigt over de åbne naturarealer
|
Åbne naturarealer
|
Søer m.v.
|
Klit
|
Eng
|
Strandbred
|
Mose
|
Strandeng
|
Over
drev
|
Krat
|
Total (ha)
|
|
Albuen
|
2,8
|
1,0
|
|
4,2
|
|
31,3
|
|
|
39,3
|
|
Enehøje
|
7,7
|
|
|
4,2
|
|
30,5
|
22,0
|
0,4
|
64,8
|
|
Krukholm Lille Skov
|
|
|
|
|
|
|
|
0,5
|
0,5
|
|
Krukholm Skov
|
0,4
|
|
|
|
2,1
|
|
|
0,4
|
2,9
|
|
Teglværksskoven
|
7,3
|
|
0,3
|
|
1,0
|
|
|
9,3
|
17,9
|
|
Vildmarksskoven
|
0,4
|
|
|
|
0,1
|
|
|
|
0,5
|
|
Total (ha)
|
18,6
|
1,0
|
0,3
|
8,4
|
3,2
|
61,8
|
22,0
|
10,6
|
125,9
|
Tabel 3 - Arealoversigt over de andre åbne arealer
|
Andre åbne arealer
|
Slette
|
Ager
|
Andet
|
Total (ha)
|
|
Albuen
|
1,5
|
0,6
|
1,6
|
3,7
|
|
Enehøje
|
30,4
|
|
1,8
|
32,2
|
|
Krogsbølleskoven
|
2,6
|
6,1
|
2,3
|
11,0
|
|
Krukholm Lille Skov
|
|
4,4
|
0,6
|
5,0
|
|
Krukholm Skov
|
10,8
|
|
|
10,8
|
|
Langødyssen og Bavnehøj
|
|
|
0,5
|
0,5
|
|
Teglværksskoven
|
|
5,8
|
0,3
|
6,1
|
|
Vildmarksskoven
|
1,5
|
|
0,5
|
2,0
|
|
Total (ha)
|
46,8
|
16,9
|
7,6
|
71,3
|
1.1a Overordnede målsætninger
For Albuen, Enehøje og Rommerholm er der en meget stor landskabelig og naturmæssig værdi ved øerne og arealerne ud til fjorden. Disse prioriteres højest i driftsplanperioden. Naturen prioriteres bl.a. af hensyn til klyde, havternerne og havørnen. Forhistoriske kulturspor og de friluftsmæssige forhold prioriteres herefter mens skovdriften ikke er en høj prioritet i kommende periode.
For de øvrige arealer er det friluftslivet, der har den langt overvejende prioritet fremadrettet. Landskabeligt bidrager de nye skove med en god variation og kommer til at give læ i et ellers forblæst område. mens der endnu ikke er meget naturindhold, hvilket dog forventes at indfinde sig over tid. Dog er der gode paddehuller. Kulturmiljøet og skovdrift er ikke vægtet højt pga. de manglende kulturhistoriske spor og den unge skov. På lang sigt er der dog godt skovdriftspotentiale på dele af arealerne.
1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
Af hensyn til naturen på Rommerholm, er der et ønske at afbrænde øen, for at skabe bedst mulige ynglesteder til de mange fugle. (afdeling 341) Ligeledes stille Naturstyrelsen sig positiv overfor at indgå i samgræsning med de øvrige ejere af Albuen.
På Enehøje er der et ønske om at arbejde frem mod en dyrebestand på ca. 120 dådyr og 30 stk. kvæg. For at opnå den bedst mulige naturtilstand ved græsning. (afdeling 340)
Yderligere arbejdes der med de kulturhistoriske spor på Enehøje. Der sættes hegn omkring Freuchens hvalbarder og der arbejdes samtidigt på at forbedre formidlingen af Peter Freuchens historie på Enehave. Helst i et eksternt samarbejde. Ligeledes vil der, hvis der kan findes eksterne samarbejdsparter, arbejdes med at forbedre formidlingen af de kulturhistoriske spor på albuen.
Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag
Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)
1.2 Landskabsplan
Der er ingen forslag til ændringer af det landskabelige udtryk for området.
Kortene viser den langsigtede landskabsplan.
1.3 Naturnær skovdrift
Skovene omkring Nakskov ligger i tilknytning til cykelringstien som omringer Nakskov by, dvs. at alle arealer er bynære skove, som er etableret for publikum.
Skovrejsning består af følgende 5 skovområder:
Krogsbølle skov er etableret af 2 gange, den først generation er fra 2009, hvor afd. 245a og afd. 246 a blev plantet og anden generation er fra 2014/2015 afd. 245 c og d samt 246 b og c. Den østlige del af Krogsbølle skov er eg med rødel, lind samt buske, det er en tilnærmet SUT 22. I den vestlige side af skoven er der plantet bøg med fuglekirsebær og lærk, dvs. SUT 11. Denne del af skoven er lettere kupperet, hvor den østlige del af skoven er fugtig og flad.
Krukholm skov er ligeledes etableret over 2 generationer, den første del (afd. 250 og 251) er plantet i 2009, her der det kun rødellen som er kommet, så arealet fremstår som ren rødelleskov, der er punktvis forsøgt efterbedret med eg, men der foretages ikke renholdelse omkring disse planter så etableringssikkerheden er minimal. Anden generation er plantet i 2014 (afd. 252), her er plantet eg med lind SUT 22 (nordlige del af afdelingen) samt lind og rødel, SUT 31(sydlige del af afdelingen), hvor asken er udskiftet med lind pga. asketoptørre. Det forskellige træartsvalg skyldes jordbundsforskelle fra lerjord til ren mosejord, med høj fugtighed.
Krukholm Lilleskov hører til andengenerationsskovene, som er tilplantet med eg og lind, SUT 22. I den østlige del af afdelingen er der ikke tilplantet, da det er planen at der skal etableres en stor bakke til publikumsfacilitet.
Vildmarksskoven er ligeledes etableret over 2 generationer, den første del (afd. 243) er plantet i 2009, denne del af skoven fremstår med spredte rødel og ege samt enkelte buske over arealet (SUT 22). Der er ligeledes etableret en sø i den sydøstlige del af afdelingen, for at tilgodese padder og for at kunne få skoven igennem. Den anden generation (afd. 244) er SUT 22 Eg med lind, denne del vil er tænkt som en sluttet skov med forholdsvis mange træer pr. ha.
Teglværksskoven består af en gammel del, som er mose - og sø arealer samt en skovrejsning (etableret i 2014) del i den sydlige del af skoven, her er plantet bøg, lærk og kirsebær, SUT 11.
Det er svært at få de nye skove til at etablere sig, og det vil være nødvendig at foretage en reduktion i hare og rådyrbestanden.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.
1.4 Naturpleje
På Albuen er der et ønske om græsning på tværs af ejer grænser, for at lette hegnssætningen og driften, samt sikre den bedst mulige naturpleje. En stor indsats bl.a. fra Lolland Kommune har gjort det muligt at (næsten) hele tangen græsses som en samlet enhed.
I sommeren 2014 kom der igen græsende kreaturer på Albuen til at supplere fåregræsningen. Det er afgørende at dette fastholdes, da kreaturerne fouragerer anderledes end fårene, og derved begrænses tilgroning af strandrørsumpene og vigtige levesteder for vadefugle og padder holdes åbne.
Albuen er sammen med hele Nakskov Fjord-området af international værdi som raste- og fourageringsområde for mange fuglearter. Forår og efterår er Albuen en værdifuld lokalitet til iagttagelse af trækfugle. Fugletællinger viser at ynglefuglebestanden på Albuen, både arts- og antalsmæssigt, er gået væsentlig tilbage de sidste år.
Lodshuset på Albuen
I forbindelse med implementering af ”Plejeplaner for statsejede natura 2000 områder” er der skabt øget fokus på konsekvent regulering af ræve- og mårbestanden i området, samt en øget håndhævelse af færdslen i området i fuglenes yngletid. Enheden planlægger i samarbejde med de øvrige lodsejere og den lokale jagtforening at etablere flere kunstgrave i området.
På store dele af Albuen samt ved p-pladsen syd for albuen, er rynket rose et betydeligt problem. Der laves supplerende afpudsninger, samtidig med græsningen med får og kreaturer.
I forbindelse med at Naturstyrelsen overtog Enehøje i 1999 blev der udarbejdet en plejeplan. Hoved elementerne i planen er gennemført i forrige planperiode, der er bl.a. gennemført flere vådbundsprojekter, samt udsat dåvildt på øen. Bestanden øges til ca. 120 dyr, som fortsat ønskes samgræsset med ca. 30 kreaturer. Den aktuelle bestand vurderes til 70-80 stk.
Se Naturgenopretning på Enehøje i Nakskovfjord
Området er udpeget som habitat og fuglebeskyttelsesområde med grundlag i yngleforekomster af klyde, havterne, fjordterne og dværgterne, samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, troldand, toppet skallesluger og blishøns. Der ses ofte havørn i området, der dog ikke yngler på Naturstyrelsen arealer. Det ligger som en del Natura-2000 plejeplanen, at der anlægges en eller flere kunstgrave for at gøre bekæmpelsen af rævebestanden så effektiv som mulig.
Trods græsning med kreaturer og dåvildt er der et stort pres mod tilgroning med brombær, slåen og hvidtjørn. Yderligere findes små bestande af Gyvel og Hybenrose. Der skal særlig fokus på at bekæmpe dem målrettet, da de ellers kan blive en alvorlig trussel for øens øvrige natur.
Det nødvendigt med løbende afpudsning på de områder som ønskes udviklet mod overdrev.
På Rommerholm vurderes løbende, om der kan laves plejetiltag der fremmer forholdende for ynglende fugle. Herunder evt. bekæmpelse af ræv, mår eller rotter. Ligeledes vurderes behovet for slåning eller afbrænding af stauder, træer og buske for at holde øen med et lavt plantedække.
Rommerholm indgår i den nationale ”Skarvforvaltningsplan”, med en mindre koloni med jordrugende skarv.
I de nye skove omkring Nakskov er der i anlægsfasen indtænkt, og gennemført en række naturtiltag.
- I den kommende planperiode anlægges 2 ny søer i Krogsbølle skov, hvor arealet i forvejen er ret fugtigt.
- I Teglværksskoven vurderes det, om der kan skabes en bedre forhold for de ynglende fugle, ved at fjerne træer og buske langs med søbredden.
- Ved Krukholm inddrages den del af skovrejsningen der ligger mellem Ringstien og ud til Halsted å i græsningsfolden. Herved skabes en spændende og varieret fold, med mulighed for læ for kreaturerne.
- Der vurderes på muligheden for at lave et bynært græsningslaug.
Området har en del åbne arealer og sø-arealer, som bibeholdes.
Langs med bredderne på søerne skal der foretages en del udtynding, således at man kan få frit blik ind på søerne og fuglelivet der. I de træbevoksede områder skal der foretages en del udtynding og specielt skoleskoven skal tyndes og plejes. Dette foreslås gjort som et arrangement i samarbejde med naturskolen, hvor Nakskovs skolers elever inviteres til at medvirke til at lave bevoksningspleje og samtidigt lære noget om naturen og plejen af denne.
Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Albuen var i middelalderen en betydelig fiske- og handelsplads, der nævnes første gang 1416. Erik af Pommern har gentagne gange holdt møder og retterting på Albuen, og kongen har formentlig haft et hus her. Der er stadig synlige spor af den middelalderlige handelsplads i form af små rektangulære hustomter, og sandsynligvis også af et kapel, der blev bygget af hanseatiske købmænd og nævnes 1450.
Det er Naturstyrelsens hensigt, at formidlingen af Albuens særlige kulturhistoriske værdier skal styrkes i den kommende planperiode. Formidlingen skal ske med størst mulig hensyntagen til det uberørte udtryk, der findes. Der skal også tages særligt hensyn til fortidsminderne ved den slåning, der kan være nødvendig for at begrænse tilgroning med tagrør og høje græsser i området. Eventuel mekanisk bekæmpelse af rynket rose skal ligeledes ske uden at beskadige de bevaringsværdige strukturer.
På Enehøje skiftes det raftehegn, der står omkring Freuchens hvalkæber, for at sikre dem bedst muligt mod de græssende dyr. De opretstående kæber har stået som et monument på øen i mere end 70 år, og vind og vejr har nedbrudt dem betydeligt. En restaurering vil blive overvejet i den kommende planperiode. Enheden arbejder på at forbedre formidlingen af Peter Freuchens historie på Enehøje, gerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Det gamle Lodshus på Albuen anvendes både som museum og som feriehus til udlejning. Huset kan udnyttes i formidlingen af f.eks. lodsvæsenets historie, Albuens og Nakskov Fjords middelalderlige historie, naturen på Albuen og levevilkårene for fisker- og lodsfamilierne på Albuen i 1800- og 1900-tallet. Der er pr. 1. januar 2015 indgået en lokal partnerskabsaftale omkring driften og vedligeholdelse af Lodshuset. I aftalen overdrages råderetten over huset til ”Lodshusets Venner”. Foreningen påtager sig drift og vedligeholdelse af huset samt formidlingen af Lodshuset og de nære omgivelser. Foreningen har råderetten over den lejlighed, der findes i Lodshuset, og har lov til at udleje boligen som ferielejlighed.
Ved Langødyssen og Bavnehøj er der ikke planer om særlige tiltag i planperioden. Begge steder er i god plejedrift, uden skæmmende beplantning el. lign.
Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.
Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Skovene omkring Nakskov er bynære og rekreative, og hovedparten af dem er udlagt som facilitetszone eller friluftszone – dog med dele af Teglværksskoven og Krukholm skov som undtagelser.
I Teglværksskoven findes, i modsætning til de øvrige arealer, ældre, etablerede naturområder med skovbevoksning og søer, hvor muligheden for den stille naturoplevelse er til stede. Derfor er den vestlige del af Teglværksskoven udlagt som stillezone. Mod øst findes en kommunal naturskole, hvorfor denne del er udlagt som friluftszone. Der er ikke planer om udvidelse af faciliteterne i området
Vildmarksskoven er et meget bynært naturområde, som rummer picnicplads og legeplads. Udlægges som facilitetszone.
Krogsbølleskoven er et udpræget aktivitetsområde, som udlægges som facilitetszone. Skoven rummer mtb-baner, hundeskov, picnicplads. Der anlægges en ny picnicplads.
Krukholm Lilleskov er et mindre skovrejsningsareal med mulighed for senere anlæg af friluftsfaciliteter, så som en kælkebakke (foreslået). Udlægges som friluftszone.
I Krukholm skov er store dele af området præges af vådbundsarealer langs med Halsted å, som ikke umiddelbart er hensigtsmæssige at anvende til faciliteter og udvidede adgangsforhold, hvorfor denne del udlægges som stillezone. Mod sydvest er der dog etableret en primitiv overnatningsplads med en shelter i den højere liggende og bynære del af skoven. Her udlægges facilitetszone.
På Albuen er faciliteter, formidling og landgangsforhold samlet omkring Lodshuset og fyret. Udkiksstationen vil blive yderligere istandsat for at sikre stedet som formidlingspunkt for historien om den kolde krig. Hvis muligt vil fyret blive overtaget af Naturstyrelsen med henblik på at drive det som historisk lokalitet i samarbejde med Nakskov havn.
Nærområdet omkring Lodshus, udkik, fyr, landgangsbroer m.v. udlægges derfor som facilitetszone og den øvrige del af arealet, hvor fugleliv og øvrige naturværdier er de vigtigste elementer, udlægges som stillezone. Ved foden af Albue tange findes p-plads og toilet og stedet er meget brugt som udgangspunkt for badning på stranden på vestsiden af tangen. Arealet udlægges som friluftszone.
Enehøje er meget besøgt af publikum, som hovedsagelig færdes og opholder sig i et bælte tværs over øen fra landgangsstedet på østkysten til badepladsen og opholdsarealet på vestkysten. Her findes også lejrpladsen, madpakkehus, bordbænke, toilet og formidling. Der udlægges facilitetszone i dette midterste bælte hen over øen. Der vil kunne etableres yderligere en shelter i facilitetszonen på vestkysten eller på lejrpladsen, hvis muligheden herfor opstår. Der arbejdes endvidere på etablering af et offentligt opholds- og formidlingsrum i Naturstyrelsens driftsbygning.
Nord for facilitetszonen findes øens lavest liggende arealer med strandsøer og strandenge og et rigt fugleliv. Øens fugletårn er placeret i sydkanten af dette store område, som af hensyn til fuglelivet udlægges som stillezone. Fugletårnet og nærområdet udlægges facilitetszone.
Den øvrige del af øen udlægges som friluftszone, dog undtaget den private grund, beliggende umiddelbart nord for facilitetszonen.
Der er offentlig adgang til toppen af Bavnehøj, hvorfra der er vid udsigt over Lolland, men her ud over er højen ikke egnet for større friluftsanlæg, og udlægges derfor som stillezone.
Ud over en fortidsmindeinformation ved Langødyssen, har de to arealer ikke friluftsmæssig betydning, og udlægges begge som stillezone.
Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.
1.7 Arrondering
I det omfang der er mulighed for det, arbejdes der for en forbedring af arronderingen af arealerne, især omkring den grønne ring omkring Nakskov, men også ude på Albuen.
2. Beskrivelse
2.1 Jordbundsforhold
I Teglværksskoven dominerer lerjorden, dog er der på en stor del af arealet fyldjord, som sandsynligvis stammer fra bygge- eller vejanlæg. Fyldjorden her er kalkholdig lerjord, hvor struktur og poresystem er ødelagt. Jorderne bliver derfor til pløre, når de er våde og stenhårde, når de tørrer ud.
Træarter med vækstkraftige rodsystemer anbefales derfor. eg, lind og skovfyr er egnede.
I Krogbølleskoven er der større variation i jordbundstypen og der forekommer siltjord, lerblandet sandjord og lerjord. Desuden er der både dybereliggende lerlag og relativt høj grundvandstand på dele af arealet. Høj grundvandsstand og dybereliggende lerlag har en hæmmende effekt på røddernes vækst.
Området ved Krukholm er præget af den lave beliggenhed. Derfor er der store områder med både højt- og dybtliggende tørvejord. Desuden er der både lerjord og sandjord.
Jordbunden for arealerne i fjorden er for størstedelens vedkomne forholdsvis sandede, med den sydlige del af Enehøj som undtagelse hvor her er noget mere moræneler.
Det meste af Enehøje består af moræneaflejringer, men med marine aflejringer i både syd- og nordenden. Desuden sker der erosion på de stejle skrænter mod vest. Jorden er primært sandjord.
2.2 Landskab
Nakskov Fjord på Vestlolland er et lavvandet fjordområde. Fjorden afskærmes mod Langelandsbæltet af den 6 km. lange krumodde Albuen, hvor Naturstyrelsen ejer et areal på den ydre del. Nakskov Fjord kaldes Danmarks ø-rigeste fjord med 10 større og mindre øer og holme. Den vestligste ø, Enehøje er den største og landskabeligt mest varierede af øerne i fjorden. Øen og naboøen Rommerholm ejes af Naturstyrelsen. Landskabet er marint forland bestående af et kompleks af krumodder.
De nye skove omkring Nakskov By skaber læ i et ellers meget forblæst landskab. Samtidig er det hensigten, at de på sigt skal dække for industriområderne.
Lolland er Danmarks fladeste landsdel, men oppe mod nordvest er landskabet ganske kuperet. På Lollands højeste punkt ligger Bavnehøj, som er Lollands største gravhøj, syv meter høj og 35 meter i diameter. Fra toppen kan man se, at gravhøjen ikke ligger alene. Den indgår i en større gruppe af gravhøje, der kroner højdedraget ved Birket.
2.3 Skoven
Ved etableringen af Nakskov skovrejsning er der foretaget en jordbundskortlægning, så de valgt skovudviklingstyper passer godt til de konstaterede jordbundsforhold. Det bør give de bedste skovdyrkningsmæssige muligheder for vedproduktion i samspil med de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier for skovtypen.
Skovene omkring Nakskov vil på sigt, fremstå som meget varierede, da den første generation af skovrejsningsskove vil have et lavt plantetal med mange publikumsfaciliteter, mens anden generation ligeledes er plantet med rekreative formål som hovedsigte, men med et mere tæt skovbillede som sigte.
Der er på baggrund af en række erfaringer ved den første generation af skovrejsninger, brug for at forbedre skovrejsningen med nogle tiltag til 2. generation, som dermed også kommer til at give en mere sluttet skovoplevelse. For at få planterne til at komme bedre igennem, bliver renholdelsen forbedret, hvilket Naturstyrelsen selv står for med en rækkegående traktor med harve.
Øget plantetal fra ca. 4000 pr. ha fra første generation, til ca. 5000 planter pr. ha for anden generation, for at forbedre trækvalitet og for at opfylde kravet om et stamtal på min. 3500 planter pr. ha efter 5 år. Derudover er højden på hegnet gået fra 140 cm til 170 cm, for at holde råvildtet ude af hegningen, hvilket har været et problem i den første generation af skovrejsninger. Der er stadig store problemer med bidskader fra harer.
Kortet viser særligt beskyttet skov.
2.4 Natur
Området omkring Nakskov er karakteriseret ved at der findes både helt nye skovområder koncentreret omkring Nakskov by samt naturarealer ved Nakskov Fjord samt Øerne Enehøje og Rommerholm. De nye skovrejsningsarealer omkring Nakskov by har primært karakter af hverdagsnatur på tidligere landbrugsjorde, hvor de øvrige arealer har betydeligt højere naturværdier.
Albuen er en krumodde der er skabt ved sedimenttransport. Jordbunden består derfor hovedsageligt af sand, dog med få knolde med moræne, hvorom krumodderne har dannet sig. Botanisk er Albuen af stor interesse, på grund af et samspil af forskellige plantesamfund. Størstedelen af tangen er udpeget som habitatnaturtype strandeng og grå/grøn klit.
Albuen er sammen med hele Nakskov Fjord-området af international værdi som raste- og fourageringsområde for mange fuglearter. Forår og efterår er Albuen en værdifuld lokalitet til iagttagelse af trækfugle. Fugletællinger viser at ynglefuglebestanden på Albuen, både arts- og antalsmæssigt, er gået væsentlig tilbage de sidste år.
Der findes en stor bestand af strandtudser på Albuen.
I sommeren 2014 kom der igen græssende kreaturer på Albuen til at supplere fåregræsningen. Det er afgørende at dette fastholdes, da kreaturerne fouragerer anderledes end fårene, og derved begrænses tilgroning af strandrørsumpene og vigtige levesteder for vadefugle og padder holdes åbne. En stor indsats bl.a. fra Lolland Kommune har gjort det muligt at næsten hele tangen græsses som en samlet enhed. Den vekslende vandstand samt ejerforholdene på Albuen, giver en del udfordringer med hegnssætningen og græsningen.
Albuens naturmæssige og formidlingsmæssige kvalitet kan øges betydeligt, hvis de menneskelige påvirkninger i området reguleres i fuglenes yngleperiode. Der sker uhensigtsmæssig forstyrrelse, på bl.a. Albue spidsen, selv om der er vildtreservat med adgangsforbud.
Enehøje blev erhvervet af Naturstyrelsen i 1999. Hovedformålene med erhvervelsen var at medvirke til at udvikle strandenge, strandsøer, overdrev, og derigennem opfyldelse af internationale forpligtigelser m.h.t. naturbeskyttelse.
Enehøje er sammen med hele Nakskov Fjord-området af international værdi som raste- og fourageringsområde for mange fuglearter. Forår og efterår er Enehøje en værdifuld lokalitet til iagttagelse af trækfugle. Området er udpeget som habitat og fuglebeskyttelsesområde med grundlag i yngleforekomster af klyde, havterne, fjordterne og dværgterne, samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, troldand, toppet skallesluger og blishøns, samt forekomsten af forskellige kystnaturtyper. På Enehøje findes både grønbroget tudse og strandtudse.
I forbindelse med Naturstyrelsens overtagelse af Enehøje blev der udarbejdet en plejeplan. Hoved elementerne i planen er gennemført i forrige planperiode, bl.a. er der gennemført flere vådbundsprojekter, samt udsat dåvildt på øen.
Trods græsning med kreaturer, dåvildt samt en mindre flok Muflon/Luneburger krydsninger er der et stort pres mod tilgroning med brombær, slåen og hvidtjørn. Derfor er det nødvendigt med løbende afpudsning på de områder som ønskes udviklet mod overdrev. Den anslåede bestand af dåvildt er primo 2014 anslået til 70 dyr.
Det meste af Enehøje har været under plov indtil 1999. Øen har på får år udviklet relativ rig flora. Der er registreret 14 ha. Surt overdrev, i N2000 registreringen, og der forventes yderligere 20 ha inden for næste Natura2000 plejeplans periode.
Skovrejsningerne omkring Nakskov, er etableret på forskellige typer arealer på kanten af by- og industrikvarter. Arealerne har forskelligt udgangspunkt, dog primært tidligere dyrkningsmarker. De naturmæssige værdier er derfor begrænsede.
Teglværksskoven består af en række søer, som er opstået ved den indvinding af ler til teglproduktion. Søerne, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, er omgivet af rørskov og træ- og kratbevoksede arealer.
Vildmarksskoven er en lille og intensivt benyttet areal. Der blev i 2013 etableret en mindre sø, i skoven. Resultatet var at der hurtigt indfandt sig både løvfrø og Grønbroget tudse. Langs den nordøstlige kant er der et gammelt stynet poppelhegn. Området omkring søen skal holdes åbent, for at sikre arternes og publikums anvendelse.
Arealet ved Krogsbølle skoven har inden tilplantningen hovedsageligt været i landbrug- og gartneridrift. Området er primært planlagt med rekreative tiltag. Eneste naturmæssige gennemgående træk, er de gennemgående levende hegn.
Krukholmskoven er etableret på tidligere landbrugs/brak jord. Området er præget af den høje grundvandsstand der er i området og af Halsted Å, som udgør den sydøstlige afgrænsning. I det nordlige hjørne ligger der et mindre område (251c), som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der af græsses ved mosen og langs med Halsted å med kreaturer.
2.5 Kulturmiljø
Albuen har gennem tiderne været et vigtigt udgangspunkt for fiskeri og lodseri. Sildemarkedet på Albuen var i middelalderen sandsynligvis på størrelse med de ellers mere kendte i Dragør og Falsterbo. Der er ca. 60 hustomter/bodetomter fra det middelalderligt sildemarked og en tilsvarende gammel begravelsesplads som stadig kan erkendes som tydelige terræn på arealet. I tilknytning til begravelsespladsen var der et kapel. Her er nu opsat et kors. Størstedelen af området græsses med kreaturer, men der tages særlige hensyn til de fredede hustomter, diger mv, således at der ikke sker skader eller deformationer heraf ved maskinelle afpudsninger eller færdsel.
De første lodshuse på Albuen blev afbrændt af englænderne i 1801, og de næste blev skyllet væk under stormfloden i 1872. Det eksisterende gamle lodshus er bygget i 1873 og var indtil 1959 en væsentlig del af det danske lods-netværk op gennem Storebælt. Skolen blev bygget i 1940’erne til bolig for læreren og til undervisning af børnene på Albuen. Fiskerfamilier har gennem mange århundreder udgjort størstedelen af beboerne på Albuen. Deres levevilkår og deres forhold til de statsansatte lods-embedsmænd er naturligvis også en væsentlig del af kulturhistorien på Albuen.
Gennem historien har Albuen og Nakskov Fjord været meget anvendt som sømilitær base og observationspunkt helt til i dag. Naturstyrelsen overtog den gamle koldkrigsudkig, som er opført i 1968 og fungerede op til 1999. Kystudkiggen spillede en vigtig rolle under den kolde krig, hvor alle skibe der passerede, blev registreret. Udkiggen er nu indrettet som formidlingsrum, som er åbent hele året. Den gamle observationskikkert står stadig i udkiggen, og i klart vejr kan man se tydeligt til Langeland. I den sydlige del af afdeling 305 findes der resterne af et tangdige.
Øen Enehøje er udlagt som kulturarvsområde, men der findes ingen fredede fortidsminder. Enkelte steder på øen og ude i fjorden tæt på øen er der dog blevet fundet spor af stenalder- og bronzealderbopladser. Grønlandsfareren og eventyreren Peter Freuchen ejede øen fra 1926 til 1940. Han har bl.a. efterladt sig spor i form af “Portalen” på Enehøjes højeste punkt, som er to opretstående hvalkæber der tilsammen danner en ca. 4 meter høj portal. Hvalkæberne er dog mærket af mere end 60 års vind og vejr.
Lidt uden for Nakskov findes Langødyssen. Det er en jættestue fra bondestenalder for omkring 5200 år siden. Langø var tidligere en ø, men den blev landfast i forbindelse med den store inddigning på Lolland i 1870’erne. Langødyssen ligger på østsiden af den gamle ø. Ved Langødyssen er der opsat en info-tavle i 2015. Plejen omkring dyssen forestås af det lokale bylaug.
På Naturstyrelsens areal på Nordvestlolland ligger der 2 rundhøje, hvoraf den ene hedder Bavnehøj. Bavnehøj er en gravhøj sandsynligvis fra bronzealder (7 meter høj og med en diameter på 35 meter). Der er aldrig foretaget arkæologiske udgravninger i højen, så der kan ikke siges noget sikkert. For mange år siden etablerede den private ejer en betontrappe på øst-siden af højen, plantede en hæk og opsatte en flagstang på toppen af højen. Det er Lollands højeste punkt, 30 m.o.h.
Lolland Kommunen har gennem en længere årrække påtaget sig den løbende pleje af Bavnehøj. Langødyssen og Bavnehøj skal drives med henblik på at pleje og fremhæve dem som fortidsminder samt medvirke til at informere om den kulturhistorie, der er forbundet med disse fortidsminder. Der er ingen formidling efter Naturstyrelsens standard, og det kan overvejes om der skal laves en tilpasset formidlingsflade.
Lolland-Falsters Stiftsmuseum har foretaget en arkivalsk kontrol samt besøgt dele af arealerne i forbindelse med skovrejsningsprojekterne omkring Nakskov. Resultatet af denne gennemgang viste, at der foreligger enkelte oplysninger om fortidsminder i områderne.
Krukholmskov er præget af Halsted Å og det forhold, at området tidligere var dækket af vand. I 1857-59 blev Avnede Strand og Lammehave Strand afspærret fra Nakskov Indrefjord ved dæmninger, og Halsted Å og Ryde Å blev ført frem til afløbssluserne gennem disse, så godt det lod sig gøre. En betydelig del af året var arealerne oversvømmede. I 1925 blev der taget initiativ til at få erstattet Holleby sluse ved udløbet af Ryde Å med en pumpestation. Den skulle kunne holde vandstanden nede på - 0,5 m om vinteren og -2,0 m om sommeren. Den nuværende pumpestation ved Halsted Å blev bygget i 1942. Det omfattende arbejde med uddybning af Halsted Å med sidegrøfter blev afsluttet i 1945.
I området ved Krogsbølleskov og Krukholmskov er der fundet spor efter anlæg af historisk og arkæologisk interesse. I Krukholmskov er der spor efter en mulig boplads fra yngre stenalder. Tæt på skoven er der rester af en bygning fra middelalder, evt. befæstning eller større gård, der afsløres af teglsten i pløjelaget. Krogsbølleskov er der spor efter stenalder, muligvis Brommekultur og/eller ældre kulturer. Ingen af disse er dog registreret som fredede fortidsminder. Ved Krogsbølleskov er det specielt den tidligere anvendelse til gartneri, som sætter præg på landskabet. Herunder kan de levende hegn nævnes, som det også er planen at bevare og fremhæve gennem åbne traceer i skoven.
Teglværksskov er præget af, at Helgenæs Teglværk tidligere lå her. I området er der 4 søer, lysåbne arealer samt mose areal, som er opstået efter udvinding af ler til teglværksproduktion.
Vildmarksskov er præget af landbrugsdriften. Langs med poppelhegnet er der et fredet dige, som tyder på tidligere tiders landbrugsdrift.
2.6 Friluftsliv
Skovene omkring Nakskov by; Teglværksskoven, Vildmarksskoven, Krogsbølleskoven, Krukholm Lilleskov og Krukholm skov er næsten alle nyanlagte og bynære. Det primære driftsformål er at skabe en robust hverdagsnatur som en grøn ring omkring Nakskov, med let adgang fra Nakskov by og et varieret tilbud om både aktive friluftsmuligheder og den stille naturoplevelse.
En del friluftsfaciliteter er allerede anlagt, og der vil i planperioden ske en udvidelse af disse.
Dog rummer Teglværksskoven områder med etablerede naturområder med ældre bevoksninger og søer.
I de nye skove er der anlagt stier, som binder skovene sammen, samt faciliteter som hundeskov, mtb-bane, sheltere og områder med fri teltning.
Albuen og Enehøje, begge i Nakskov Fjord, er vigtige publikumsarealer som besøges af mange mennesker.
Albuen kan nås både til fods ad Albue-tangen og med postbåden fra Nakskov. Her findes Lodshuset med formidling af den tidligere lodstjeneste, en udkiksstation med formidling fra perioden omkring den kolde krig, en gammel skolebygning, som også anvendes til formidling og besøgende, samt et fyr, toiletter og handicap venlig anløbsbroer for postbåd og lokale sejlere.
Enehøje, som er den mest besøgte lokalitet i Nakskov Fjord, kan kun nås med postbåden fra Nakskov eller Langø eller med eget fartøj. Her findes madpakkehus, fugletårn, formidling om øen, lejrplads med shelter, bordbænke, toilet og seværdigheder som knytter sig til øens historie – herunder perioden hvor den var ejet og beboet af polarforskeren Peter Freuchen.
Shelter på Enehøje
Rundhøjen Bavnehøj er Lollands højeste punkt (30 m..o.h.) og er fra gammel tid et samlingssted for befolkningen. På højen findes et udsigtspunkt med flagstang samt bordbænke ved foden af højen. En sti fra højen skaber mod syd forbindelse til en nærliggende rundhøj (også NST-areal)
Langødyssen er en langdysse tæt ved Langø by, hvor den eneste facilitet er et formidlingsskilt.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
P-pladsen ved roden af Albuen, styrelens areal på spidsen af Albuen, Enehøje og Rommerholm er en del af Natura 2000 område nr.179 Nakskov Fjord og Inderfjord. Natura 2000-området består af EF-habitatområde 150 og EF-fuglebeskyttelsesområde 88.
Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden
3.2 § 3 områder
Som tidligere nævnt indeholder områdeplanen arealer omkring i og omkring Nakskov fjord med store naturmæssige værdier samt nye skovrejsningsarealer med kun begrænsede eksisterende naturværdier.
På Albuen er hele området udpeget som strandeng, samt flere små søer. På Enehøje er der store dele af nord og sidspidsen der er udpeget som strandeng og sø.
I skovrejsningsområderne er søerne i Teglværksskoven og den nye sø i Krogsbøllesøen registreret som beskyttet natur. Yderligere er et lille moseområde i Krukholm beskyttet.
De fremgår af tabellen i det generelle afsnit
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Krogsbølleskoven ligger i landzone. De øvrige skovområder omkring Nakskov – Vildmarksskoven, Teglværksskoven, Krukholmskoven og Krukholm Lilleskov er beliggende i byzone, men vil tilbageføres til landzone ved revision af kommuneplanen.
Styrelsens arealer ved Albuen, Enehøje og Romerholm ligger i landzone. Dyssen ved Langø ligger i byzone og de to rundhøje ved Birket ligger i landzone.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Styrelsen ejer tre fredede fortidsminder i området. Langdyssen ved Langø, fredningsnr. 44202 og to rundhøje ved Birket, Bavnehøj fredningsnr. 432282 og en nærliggende rundhøj, fredningsnr. 432276.
Nakskov Fjord og Indrefjord er ved bekendtgørelse 11331 af 15/05/2000 udlagt som ”Nakskov Vildtreservat” for at sikre området som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.
Link til bekendtgørelse 11331 af 15/05/2000 ”Nakskov Vildtreservat”
3.5 Drikkevandsinteresser
Styrelsens arealer ved Nakskov Fjord ligger ikke i område med drikkevandsinteresser. Teglværksskoven, Vildmarksskoven og Krogsbølleskoven ligger delvist i områder med drikkevandsinteresser. Krukholmskovene ligger ikke i område med drikkevandsinteresser. Højene ved Birket ligger i område med drikkevandsinteresser.
3.6 Råstofplaner
Områderne er ikke omfattet af råstofplaner.
3.7 Naturskovsstrategien
Der er ingen udpegninger i henhold til naturskovsstrategien.
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsbevoksninger