Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Storstrøm

1. Indledning

Samlet beskrivelse i pdf-format

Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Storstrøm. Det omfatter arealer beliggende syd for den øst-vestgående motorvej E20 på det sydlige Sjælland, samt arealer på Møn, Falster, Lolland og småøerne heromkring. 

Arealerne omfatter et bredt spekter af lysåbne naturtyper spændende fra kystnære strandenge bl.a. Avnø og Dybsø ved Sydsjællands dobbeltkyst, de flade strangeenge på Nyord og Ulvshale, over små skovmoser, kalkrige orkide overdrev på Møn og ferske enge f.eks. ved Bøtø.

Strandeng på Nyord

Enhedens arealer rummer i nyere tid i særdeleshed fortællingen om statslig skovrejsning og skabelsen af ny hverdagsnatur i et område af landet, hvor der ellers ikke er meget statsskov. Enhedens areal er fordoblet inden for den sidste driftsplansperiode (15 års periode).

Ud over de mange nye skove og naturarealer består enheden af en række gamle skove nordøst for Nykøbing Falster, ved Tystrup Sø og på Møns Klint. Derudover af en række unikke arealer bl.a. på Ulvshale og Nyord ved Fakse og på Stevns samt en lang række mindre arealer som for manges vedkomne enten har kulturhistorisk værdi, som f.eks. Gåsetårnet, Prins Carls skole og de mange gravhøje, eller er støttepunkter for friluftslivet i områder, hvor der ikke er mange statslige arealer. 

Naturstyrelsen har fra 2005 med tinglyste, evigtvarende aftaler haft plejeansvaret for ca. 320 ha af Holmegaard Mose. På den baggrund tillagde Naturklagenævnet med fredningsafgørelsen i 2009 Naturstyrelsen plejemyndigheden på hele det fredede areal. Naturstyrelsens særlige status i Holmegaard Mose er årsagen til, at dette område i driftsplansammenhæng behandles på linje med Naturstyrelsens egne arealer, men uden at arealet er med i diverse arealopgørelser, da der er tale om en række private ejendomme.

Målene i planen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor visionen er udviklingen frem mod naturnær skovdrift samt særlige biodiversitetsrige skove er hovedmålet. En vision, der kan tage indtil flere trægenerationer at realisere. Planen udstikker rammer for driften for de kommende 15 år med en planlagt revision om 6 år.

1.1 Arealanvendelse og -sammensætning

Det samlede areal er pr. 1. januar 2015 på 3989,7 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.

Oversigtskort over Naturstyrelsen Storstrøm.

Tabel over de enkelte skove og øvrige områder

Skov nr.		Skov navn	Hektar	Skov nr.	Skov navn	Hektar
101	Ovstrup Skov		220,1	301	Kongskilde		324,2
102	Hannenov Skov		313,5	302	Hørhaven		44,9
103	Bangsebro Skov		81,5	303	Bakkely Skov		62,5
104	Sønder Kohave		69,3	304	Tårnborggård		63
105	Bøtø Nor		111,5	305	Galgebakke og Hashøj		0,4
106	Halskov Vænge		43,2	306	Højbjerg Skov		111,5
107	Gedser Fyr		4	307	Skælskør Skov		99,3
110	P-pladser på Falster		5,1	308	Glumsø Statsskov		44
120	Albuen		42,9	311	Areal ved Sandvig		9,4
121	Langødyssen og Bavnehøj		0,5	312	Holtug Kalkbrud		5,6
122	Lysbro Mose ved Hejrede Sø		56,7	313	Prins Carls skole		0
123	Majbøllereservatet		34	314	Gåsetårnet		0
124	Enehøje		99,8	315	Faksinge Skov		20,7
125	Teglværksskoven		24	316	Vrangstrup enge ved Susåen		51,2
126	Vildmarksskoven		9	317	Anneliselunden		6
127	Krogsbølleskoven		20,5	318	Stevns Fyr		0,3
128	Krukholm Skov		37,4	320	Dybsø		136,3
129	Hyllekrog Fyr		2,4	321	Avnø		210,4
130	Krukholm lille skov		5,6	322	Rønnebæk fælled		95,1
131	Øer på søterritorie omkr. Lolland og Falster		14,9	323	Ladby Skov		35,4
140	Mark ved Bursø		8,5	324	Fælleseje Skov		35,1
201	Klinteskoven		539	325	Vridsløse Skov		54,7
202	Ulvshale Skov		410	326	Even Skov		46,1
203	Udby Skov		105	329	Fakse Kalkbrud		15
204	Hegnede		30	330	Fodsporet		82,7
205	Nyord		136,1	331	Øer på søterritorie ved Sjælland		9,5
232	Areal ved Hjelm bugt		1,5	I alt			3989,7

Arealanvendelse

Arealanvendelsen fordelt på de enkelte områdeplaner fremgår af nedenstående tabeller.

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram, med status af den 1. januar 2015. Af diagrammet fremgår det, at Naturstyrelsens Storstrøms 3.989 ha er fordelt mellem 65 % lysåben natur, 31 % domineret af løvtræ og 4 % nåletrædomineret areal.

Den største andel af lysåbne naturarealer findes på de store strandengsarealer ved Ulvshale og Nyord, samt Avnø og Dybsø. Ligeledes er mange af de nye skove rejst med en meget stor andel af lysåbne arealer for at skabe god variation. Endelig er der også mange mindre søer og dele af Tystrup sø som udgør en del af den lysåbne natur.

De skovbevoksede arealer er langt overvejende løvtræ, med en lille nåletræandel, som hovedsageligt findes i skovene ved Nykøbing. Her er nåletræet placeret på de mest sandede jorde. Ellers er enheden domineret af gode løvskovsjorde, der dog er lettere vandpåvirkede i Hannenov/Ovstrup Skov, mens ellers med en god vandgennemstrømning.

1.2 Målsætning for arealdriften

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj – en form for resultatkontrakt – for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at gennemføre og formidle Naturstyrelsens målsætninger vedrørende arealdriften.

I forbindelse med driftsplanarbejdet er det vurderet, hvordan en lokal udmøntning af styrelsens vision og mission skal sætte retningen for driften i den kommende planperiode og dermed udmøntes som målsætninger.

Overordnet set vil arealdriften på Naturstyrelsen Storstrøm tage sigte på at skabe en rigere natur med et større biodiversitetsindhold, forsætte arbejdet med publikumsskove tæt på byerne, samt bidrage positivt til samfundsøkonomien (turisme, friluftsliv, træproduktion).

Udeskole på motionslangen omkring Nykøbing Falster

Ud over udviklingen af de skovbevoksede arealer mod en skov med endnu større naturværdier er udviklingen i og plejen af de lysåbne naturarealer en anden vigtig dimension i driften. På Naturstyrelsen Storstrøm udgør de lysåbne naturarealer 2/3 af enhedens arealer, og de består hovedsageligt af særligt plejekrævende naturtyper, der enten skal plejes årligt eller med få års mellemrum. 

På naturplejeområdet er der derfor særlig fokus på at sikre de eksisterende lysåbne naturområder gennem den løbende pleje i denne driftsplan. Etablering af nye lysåbne naturarealer ved konvertering af skov sker derfor kun i meget begrænset omfang. Konvertering til lysåbne arealer prioriteres til steder, hvor der er særlige forpligtigelser til at forbedre bevaringsstatus for en række naturtyper og arter og hvor det understøtter særlige biologiske værdier og landskabelige hensyn.

Naturstyrelsen Storstrøm vil lokalt gennem udvikling af partnerskaber med kommuner og lokale foreninger være med til at understøtte udviklingen af oplevelsesøkonomi, fremme befolkningens naturoplevelsesmuligheder på enhedens arealer, samt bidrage til at skabe grøn vækst, beskæftigelse og bosætning.

2. Planens konsekvenser

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 14 områdeplaner for Naturstyrelsen Storstrøm. Til sidst i denne tekst findes en oversigt og de større tiltag på hele enheden i planperioden.

Driftsplanen er en rammeplan som understøtter den årlige og mere detaljerede planlægningen på enheden. Eksempelvis gives der i planen et overordnet tal for hugst og kulturindsatsen, mens den egentlige kulturplan, der nøjagtigt foreskriver, hvor og hvornår der skal skoves, tyndes, og plantes, fastlægges i den årlige planlægning. Midt i perioden vil der blive lavet en revision, hvor der bl.a. andet vil blive vurderet om niveauet for hugsten er korrekt fastsat.

Der arbejdes i planen med flere tidshorisonter.  Der er dels en tidshorisont med en række tiltag inden for nærværende planperiode på 15 år. Derudover en plan for skovudviklingstyper, der kan have en tidshorisont på flere trægenerationer.

2.1 Landskab

Naturstyrelsen Storstrøms arealer er spredt over et meget stort areal, og det er kun på Møn, ved Kongskilde og skovene ved Nykøbing, at der er større samlede arealer.

Der er udarbejdet selvstændige landskabsplaner for de enkelte nye skovrejsningsarealer. Skovrejsningen er sket for nyligt, og der er endnu ikke behov for at revidere disse, bortset fra enkelte omkring Næstved, hvor en vejtracé er blevet ændret.

For de gamle naturområder, som i sig selv er et landskabselement set ude fra, er der ikke et ønske om at ændre disse af landskabelige årsager i den kommende planperiode.  

2.2 Naturnær skovdrift

Skovene på Naturstyrelsen Storstrøm drives efter principperne for naturnær skovdrift. Principperne er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005). Se handlingsplanen her.

De skovbevoksede arealer er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Storstrøm skal til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.

Det er målsætningen at videreføre den langsigtede omlægning til naturnær skovdrift, der i sidste planperiode blev igangsat på Naturstyrelsens arealer og dermed også den langsigtede arbejde for et mere stabilt skovklima med brug af naturlig foryngelse.

Træartsfordelingen

Træartsfordeling for Naturstyrelsen Storstrøm pr. 1. januar 2015 fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal er registreret som hovedtræart.

Løvtræerne er helt klart dominerende og i særlig grad bøg og eg. Andelen af ”andet løv” består overvejende af el og birk. På nåletræssiden er der en ligelig fordeling mellem de 3 driftsklasser.

Der er forskel på, hvor træarterne befinder sig, og hvordan aldersklassefordelingen er for de enkelte skove (se bilag 1-4). Størstedelen af egearealet er i de nye skovrejsningsarealer. Sådan vil det også være længe fremover, men i takt med den øgede naturlige hydrologi, vil der også komme en større andel eg i de gamle skove, da de klarer de vådere forhold bedre end f.eks. bøg.

Der er ikke planer om helt at udfase den lille nåletræsandel, men der vil være en bevægelse mod brug af især mere skovfyr, men også andre stabile nåletræarter som douglas og lærk og væk fra picea-arterne. Anvendelsen af skovfyr og stabile nåletræer vil dog ikke ske i ren-bestande, men som mindre holme eller spredt indblanding i løvskov.  

Skovudviklingstyper

Skovudviklingstyper beskriver det langsigtede mål for, hvordan en given lokalitet i skoven skal udvikle sig. Der er udlagt robuste skovudviklingstyper i henhold til Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene for samtlige skovbevoksede arealer, som også i fremtiden tænkes skovdækkede. Se Katalog over skovudviklingstyper her.

Ved planlægning af skovudviklingstyper inddeles skovene i relativt store behandlingsenheder – hvor de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling er sammenlignelige. Ved udpegningen af skovudviklingstype for de enkelte arealer er der således valgt en detaljeringsgrad, der er tilpasset landskabets skala og som rummer, men ikke illustrerer de mindre, lysåbne naturtyper eller andre mindre arealanvendelser. Det betyder, at for eksempel de mindre lysåbne arealer fremover kan bibeholdes lysåbne som variation i den pågældende skovudviklingstype.

I den langsigtede planlægning for Naturstyrelsen Storstrøm indgår i alt 12 forskellige skovudviklingstyper. Den skovudviklingstype, som på langt sigt vil få størst arealmæssig betydning, er (21) eg med ask og avnbøg. Den vil i den kommende planperiode blive plantet som eg med lind og avnbøg. Lind bruges således i en overgangsperiode i stedet for ask, indtil der er fundet en resistent ask som kan indplantes, hvor den normalt har været brugt. Lind bruges, da der for enheden er gode erfaringer skovdyrkningsmæssigt med denne træart.

Det er målet at opbygge stabile skovtyper, som gennem selvforyngelse giver gode muligheder for naturnær skovdrift. Eg, bøg, skovfyr, birk, lind, el og ask vurderes at være hjemmehørende arter set i relation til det historiske skovdække i området.

Fordelingen af de planlagte skovudviklingstyper på de enkelte arealer fremgår af nedenstående tabel og er nærmere beskrevet i områdeplanen for hvert enkelt område.

Oversigt over skovudviklingstyper:

Ved det konkrete valg af træarter og skovudviklingstype lægges der vægt på blandt andet stabilitet, en fremtidig vedproduktion samt hensyn til de rekreative og naturmæssige interesser i skovene. Alt sammen vægtet i forhold til det overordnede formål for den enkelte lokalitet.

I denne planperiode vil selvforyngelse af bevoksningerne blive udnyttet bedst muligt. Eftersom skovudviklingstyperne på langt sigt indeholder en række træarter, som ikke findes, eller kun findes i meget begrænset omfang på nogle af arealerne i dag, vil det dog være nødvendigt at introducere disse arter. F.eks. er der behov for aktiv indplantning af eg, for at få ny egeskove igennem i de massive bøgekulturer og granbevoksninger i Nykøbing skovene.

Status for den naturnære skovdrift på Naturstyrelsen Storstrøm

Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile, selvforyngende skovstrukturer er til stede i langt de fleste skove på enheden. På de fladgrundede jorde f.eks på Falster, har tidligere tiders dræning i skovene gjort det muligt, at dyrke bøg og gran. Med den naturnære drift og beslutningen om, at man i høj grad ønsker mere naturlige vandforhold tilbage i skoven, vil det mange steder ikke være muligt, at opretholde og selvforynge f.eks. bøg da de fladgrunde jorde unde aktiv grøftning med tiden bliver for våde. Derfor er det flere steder på de lidt højere af de fladgrundede jorde, bland andet nogle steder i skovene ved Nykøbing, behov for en konvertering ved brug af renafdrifter og plantede kulturer i stedet for selvforyngelse. Som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i forhold til, om der kan gennemføres renafdrifter inddrages den eksisterende viden om biodiversiteten på det konkrete areal.

Der er allerede opnået gode erfaringer med konvertering mod naturnær skovdrift på enheden. Bestanden af rådyr er dog forholdsvis stor og der er en forventning om en kommende indvandring af dådyr. Dette giver nogle steder en udfordring med foryngelsen af skoven. Naturlig foryngelse såvel som plantede kulturer kræver således hegning for at komme igennem. Ved forvaltningen af hjortevildtet vil det blive tilstræbt at opnå en afvejet balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdierne i området og oplevelsesmulighederne for publikum.

Naturhensyn i skovdriften

Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn, brugen af pas-på kortet osv. sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.

Naturskov

I alt er ca. 431 ha af Naturstyrelsen Storstrøms arealer omfattet af naturskovstrategien, som betyder at der er særlig fokus på biodiversitet.

272 ha Urørt skov

150 ha Græsningsskov

9 ha Stævningsskov.

Der er planer for udvidelse af dette areal med 6 ha stævningsdrift og 40 ha græsningsskov samt evt. et endnu ukendt antal ha urørt skov. Omfanget af udlægningen af ny urørt skov bliver først besluttet gennem en evt. landsdækkende proces for yderligere udlægning af urørt skov.

Ved udmøntningen af naturskovsstrategien fra 1992 blev der ikke udlagt stævningsskov på enheden, men der er planer om at genoptage denne driftsform på to mindre arealer på enheden i den kommende periode. Mest markant vil området ved Busene Have blive, da det oprindeligt har haft denne driftsform og formentligt vil reagere bedst i form af en hurtig genindvandring af den flora, som hører til driftsformen. Som det kan ses af skemaet senere i det generelle afsnit, er der udlagt knap 20 ha ny græsningsskov i forbindelse med denne driftsplan, men der er planer om yderligere 20 ha på sigt, som derfor er udlagt til græsningsskov i forbindelse med planlægningen af skovudviklingstyper. De vil blive konverteret til græsningsskov i takt med at bevoksningerne bliver robuste nok til at kunne klare presset fra græsende dyr.

Urørt skov Ulvshale

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i så fald typisk for at opfylde Natura 2000-planen. Udlægning af eventuelt nye arealer til urørt skov forventes gennemført på landsplan i forbindelse med udmøntningen af Naturplan Danmark, hvor der er fastlagt en ramme på 250 hektar for alle Naturstyrelsens enheder i årene 2016-18.

Samtidig vil der blive gennemført en landsdækkende analyse, som har til formål at pege på de for biodiversiteten bedst egnede arealer til urørt skov. Nye udlægninger af urørt skov på Naturstyrelsen Storstrøm vil efterfølgende blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg. Der er udlagt 12 ha ny urørt skov i forbindelse med sidste Natura 2000 plejeplan for Møns Klint, og disse er nu indført i driftsplanen.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved er et af bidragene, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved så vidt muligt til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer, knækkede stående træer. Dertil kommer, at der i gennemsnit efterlades 5 træer per hektar til død og henfald. Disse vil i nærmeste fremtid blive registreret som ”livstræer”.

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører således, at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.

Et eksempel på arealer med høj biologiske mangfoldighed er de områder, der er udpeget til urørt skov efter naturskovsstrategien, bl.a. i Klinteskoven og på Ulvshale.

Overdrevene omkring Møns Klint rummer desuden et meget stort naturindhold og et stort potentiale for at højne indholdet af biodiversitet. Der gennemføres i planperioden en lang række projekter med fokus på biodiversitet blandt andet en række projekter for at skabe endnu bedre betingelser for de mange orkideer på Møn.

Naturlig hydrologi i skoven

Forbedring af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og den naturnære skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove og forbedrebiodiversiteten. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, blandt andet også en del truede arter, er tilknyttede våde skovområder.

Et af de væsentligste virkemidler til at nå målet om naturlig hydrologi er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen betyder, at nogle af de tidligere skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Hvorvidt en eksisterende træbevoksning vil blive forringet ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan udskydes, indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til f. eks. vandafledning fra vej eller lignende ligeledes også medføre, at målet om mere vand i skovene må fraviges.

I direkte tilknytning til ovenstående mål er der i forbindelse med denne plan identificeret flere steder med gode muligheder for aktiv genskabelse af naturlig hydrologi. Dette gælder blandt andet for de store områder i skovene ved Nykøbing, hvor der udlægges skovudviklingstype 41 (Birk med skovfyr og gran), de steder hvor vandet kommer så højt, at der ikke satses på skovdrift. Der foretages aktiv grøftelukning i Bøtø og Vedelsøen og Kongens Enge ved Ulvshale.

I løbet af planperioden vil de hydrologiske forhold således blive aktivt ændret på ca. 95 ha. til gavn for flora og fauna. I skovrejsningsområderne, hvor tidligere drænet agerjord er tilplantet, vil der ligeledes ske en naturlig forsumpning af arealerne i takt med at drænene tilstoppes af trærødder og falder sammen.

Pyntegrønt

Indtil 1996, hvor brug af pesticider ophørte i statsskovene, var der en produktion af pyntegrønt på en række af Naturstyrelsen enheder. Storstrøm var ikke en del af disse, så konsekvenserne af ophøret med denne produktion er meget begrænset for arealerne i denne plan.

2.3 Naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle lysåbne naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien fastlægger generelle retningslinjer for naturpleje af bl.a. arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3-beskyttede naturarealer udgør ca. 2.325 ha, hvilket svarer til omkring 60% af det samlede areal på Naturstyrelsen Storstrøm.

På naturplejeområdet er der i planperioden, i lyset af den store andel lysåbne arealer, særlig fokus på at sikre de eksisterende lysåbne naturområder gennem en omfattende løbende pleje.

Etablering af nye lysåbne naturarealer sker derfor kun i begrænset omfang. Konvertering til lysåbne arealer prioriteres til steder, hvor der er særlige forpligtigelser til at forbedre bevaringsstatus for en række naturtyper og arter og hvor det understøtter særlige biologiske værdier og landskabelige hensyn. F.eks. mindre bevoksninger på strandengene omkring Ulvshale eller mindre nåletræsbevoksninger i en række skove.

I nedenstående diagram ses fordelingen af de ikke-skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Storstrøm. Disse arealer indbefatter både § 3 arealer samt øvrige ikke-skovbevoksede arealer.

Hovedparten af de lysåbne naturarealer består af strandenge, overdrev og enge. Herudover udgør  moser og søer en væsentlig del af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Storstrøm. Derudover er der et større areal med slette, der på sigt forventes at udvikles i retning af primært eng og overdrev.

Strandenge, moser, enge og overdrev drives af hensyn til bevarelse af naturtyperne og de tilknyttede arter.

Strandeng på Albuen i Nakskov Fjord

Følgende plejemetoder udgør hovedelementerne i den løbende pleje og udvikling af de lysåbne naturområder i den kommende planperiode:

• Friholdelse af de lysåbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og evt. fjernelse.
• Græsning, høslæt og/eller slåning af enge.
• Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst og tagrør.
• Bekæmpelse af invasive arter, for eksempel canadisk gyldenris, japansk pileurt og rosa rugosa (hybenrose).

Hovedparten af eng- og overdrevsarealer plejes med afgræsning. Denne pleje søges i videst mulig omfang opretholdt i planperioden. Udover ferske enge er der strandenge på bl.a. Avnø, Nyord og Dybsø.

Hovedindsatsen på naturplejeområdet prioriteres i den kommende planperiode som nævnt til den løbende pleje af de eksisterende lysåbne arealer. Derudover er det i forbindelse med driftsplanlægningen besluttet at igangsætte en række naturplejetiltag og efterfølgende vedligeholdende pleje for at forbedre naturtilstanden og levevilkår for en række arter.  Disse nye naturplejetiltag er opsummeret i nedenstående diagram.

I planperioden vil der ske rydning af opvækst på ca. 40 ha lysåbne naturarealer, primært tilgroede moser.

Andelen af lysåbne naturarealer på enheden forøges i de kommende år gennem en række større og mindre naturgenopretningsprojekter i blandt andet Klinteskoven og i Holmegaards Mose. Der vil således ske rydning af skov og delvis rydning, hvor der skal være græsningsskov, til lysåbne naturtyper på omtrent 55 ha. De ryddede skovarealer forventes primært at udvikle sig til overdrev, men dele af dem vil også få græsningskovspræg, da der efterlades gamle store træer i nogle af projekterne. Rydning af skov til lysåbne arealer sker primært på arealer, der ikke forventes at være plejekrævende fremadrettet med henblik på at undgå øgede omkostninger til naturpleje. 

Der vil blive omlagt ca. 20 ha til permanent græsning, som over tid formentligt vil udvikle sig til en artsrig eng ned mod Tystrup sø.

Der vil ske aktiv genopretning af naturlig hydrologi på over 80 ha. Det er overvejende i form af  mange mindre områder i skovene, hvor der bliver anlagt mindre søer, eller hvor drænene aktivt lukkes. Af større projekter er et ca. 20 ha stort område i Holmegaards mose, der forsøges ført tilbage til naturlig hydrologi.

Plejeplan for naturarealer

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de åbne naturområder, som systematisk er blevet gennemgået. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen, som fremgår af bilaget, hvortil der er linket herunder, er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår for alle naturarealerne.

I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 478 arealer på Naturstyrelsen Storstrøms arealer og 5 store naturområder i Holmegaards Mose, understående er en samlet vurdering af disse områder. Holmegaards Mose har 5 områder med Naturværdi 1 og 4 med plejebehov 1 og 1 med plejebehov 3.

Naturværdi	Antal områder
1	107
2	136
3	236
4	4

 

Plejebehov	Antal områder
1	53
2	239
3	62
4	129

 

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde, eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig, vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved slåning. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder, der ikke umiddelbart har nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2.500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse af disse bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis, jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Bilag med plejeplan for naturarealerne kan findes her

Natura 2000

På Naturstyrelsen Storstrøm er dele af de lysåbne naturarealer samt en mindre del skovbevoksede arealer udpeget som Natura 2000-områder. Af det samlede areal er ca. 1.712 ha omfattet af Natura 2000. Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes Natura 2000-handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitatnaturtyper tidligere blevet registreret dels af de tidligere amter på de åbne arealer, dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper justeres løbende, og aktuelt er 1.013 ha er på Naturstyrelsen Storstrøm registreret som habitatnaturtype.

De aktuelle Natura 2000-områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan, og de konkrete habitatnaturtyper indgår i en oversigt med naturvurderinger og målsætninger i den plejeplan, der henvises til for de respektive områder.

Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplaner for egne arealer kan også ses på nst.dk.

Øvrige naturhensyn

Der tages hensyn til forekomsten af særlige arter i forbindelse med driften. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og særligt værdifulde biotoper. Der efterlades fem træer til forfald pr. ha i alle skove (min. 10 m³ pr. ha) og andelen af gamle træer øges i skovene. Der arbejdes desuden målrettet på at have hensigtsmæssig græsning på overdrev, enge og lysåbne arealer gennem en aktiv dialog med forpagtere og græsningsentreprenører. På en række af arealerne er der græsningslaug/græsningsforeninger.

På Høje Møn forvalter og driver Græsningsforeningen en besætning med sigte på at forbedre naturplejen i Jydelejet og på Høvblege. Ligeledes er der et græsningslaug på Nyord Strandenge, som samarbejder med lodsejere omkring driften på ca. 400 ha strandeng. Græsningsforeningerne, der startede op omkring Naturstyrelsens nye skovrejsningsområder ved Næstved sikrer plejen på de lysåbne arealer i skoven, giver medejerskab og forståelse hos lokale beboere. Der er ligeledes etableret et partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening Caretaker vedrørende registrering (ringmærkning) og formidling af Vandrefalken på Møn.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Dette sker blandt andet gennem brug af ”pas på kortet” i den daglige drift, hvor små værdifulde biotoper eller lokaliteter med særlige arter registreres. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper, der fungerer som raste- eller levested eller voksested, bevares og vedligeholdes.

For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. Dette gælder blandt andet for Horndrager i Jydelejet, Nordisk radeløv i Halskov Vænge, Trane i Borremosen og Sortplettet Blåfugl på Høvblege. Og viden om at Hasselmus potentielt er på området ved Kongskilde gør, at der tages en række foranstaltninger for at forbedre levestederne for denne i den kommende planperiode.

Traner ved Borremosen 2014

Invasive arter

Bjørneklo bekæmpes efter dispensation med Roundup indtil 3 meter fra vandløb, omkring vandløb rodstikkes de.  Metoder til bekæmpelse af canadisk gyldenris, japansk pileurt og rosa rugosa (hybenrose) og andre invasive arter omfatter løbende mekanisk eller manuel fjernelse eller afgræsning. På naturstien Fodsporet er der givet dispensation til kemisk bekæmpelse af ager-padderok, der har vist sig at have en særlig evne til at vokse gennem asfalt.

2.4 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige skove og lysåbne områder. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed, dels at hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas og ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her

2.5 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Der lægges vægt på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter inden for prioriterede geografiske områder (facilitetszoner). Der er på Naturstyrelsen Storstrøm særlig fokus på at udvikle en række partnerskaber, hvorfor udvikling af eksisterende og nye faciliteter primært sker gennem partnerskabsprojekter med kommuner, frivillige og andre interesseorganisationer. Der vil i løbet af driftsplanperioden skulle tages en beslutning om evt. opgradering af skovvejene/stierne i samtlige af de nye skove, da vejene i disse er anlagt ud fra minimums model.

Naturstyrelsen Storstrøm understøtter i samarbejde med kommuner drift og udvikling af 4 naturcentre: Geocenter Møns Klint, Kongskilde, Avnø og Hyldevang. Naturcentrene søges i henhold til enhedens strategi for naturoplevelser udviklet til at bidrage til viden, velfærd, vækst, jobskabelse og bosætning. Af øvrige støttepunkter for friluftslivet på Naturstyrelsens arealer kan nævnes Hyllekrog Fyr, Lodshuset på Albuen, Virket Hus på Falster og Gedser Fuglestation.

Den skriftlige formidling prioriteres fremadrettet gennem naturformidling i form af digitale guides, informationstavler og lignende.

Den almindelige anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive vejledt via informationstavler samt stier og afmærkede ruter. Aktiviteter, som virker forstyrrende, placeres så vidt muligt på arealer, hvor de ikke medfører større ulemper for natur eller andre brugere.

Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Skove såvel som lysåben natur inddeles alle i tre forskellige zonetyper: Stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer for inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen prioritering af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Storstrøm er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter, og som i dag er besøgt i begrænset omfang, eller områder som ønskes friholdt for større aktiviteter af hensyn til den stille naturoplevelse. På Naturstyrelsen Storstrøm udgør andelen af stillezoner næsten halvdelen af arealet. Den forholdsvis store andel skal ses i sammenhæng med den store andel af lysåbne naturarealer som udgør 2/3 af enhedens arealer. Disse arealer f.eks. strandengene på Nyord er udlagt til stillezone, da arealerne af naturhensyn ønskes friholdt for større organiserede aktiviteter.

I stillezonerne vil man fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Ligeledes vil der også være ruteføringer igennem zonen, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Stillezonerne er udlagt med henblik på at give publikum mulighed for en stille oplevelse. Enkelte steder er dog også udpeget som stillezoner med henblik på at fremme levesteder og oplevelsesmuligheder under hensyntagen til enkelte arters særlige behov. Ved Dobbeltkysten ud for Sydsjælland er der således udlagt en større stillezone af hensyn til fuglelivet og sælerne i området. Der er ikke zoneret for friluftlivet, hvor der i henhold til reservatbestemmelser og lignende er færdsel forbudt året rundt. Det gælder konkret for Bøtø.

I facilitetszonerne vil der, modsat i stille- og friluftszonerne, også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter vil blive prioriteret inden for disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og lysåben natur er robust i forhold til aktiviteterne. Området ved Virket hus centralt i Nykøbing skovene er for eksempel udlagt til facilitetszone med henblik på at understøtte en fremtidig fastholdelse og eventuel udvikling af områdets friluftsmæssige potentiale som støttepunkt for friluftsaktiviteter.

I friluftszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Organiserede arrangementer kan inden for friluftszonerne og facilitetszonen finde sted efter konkret ansøgning og Naturstyrelsens vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. I friluftszonen kan der være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer inden for facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezoner.

Den konkrete udpegning på de enkelte arealer fremgår af områdeplanerne.

2.6 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen er der blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Storstrøm til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Der er et projekt i Bangsebo Skov som er sat på som mulighed, hvis der bliver behov for det.

2.7 Drikkevandsinteresser

Arealer ligger for de flestes vedkomne inden for beskyttelseskategorierne særlige drikkevandsinteresser og almindelige drikkevandsinteresser. Det er et væsentligt mål i arealdriften at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

2.8 Vildtforvaltning

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og Naturstyrelsens arealer (1994).

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Storstrøm, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på at fastsætte afskydningen. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagten er udlejet.

Arealerne er gennemgået i forhold til yderligere udleje til jagt i forbindelse med driftsplanlægningen og fordelingen fremgår af vedlagte bilag.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her

3. Overblik over planens tiltag

Der er for alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af planperioden samt tiltag, der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil, også nævnt.  Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv., som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften, ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her

Mere græsning på Ulvshale