Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kollerup Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Kollerup Plantage og tilhørende hedeområder.

Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by, kun adskilt derfra af et mindre sommerhusområde. Selvom plantagen ikke ligger umiddelbart op ad byen, fungerer den alligevel som en form for byskov for Fjerritslevs borgere. Den nordligste del af området består af åbne hedeområder. Mod vest og øst støder plantagen op til landbrugsarealer, mod nord et større privatejet hede- og overdrevsareal, der igen grænser op til Svinkløv Plantage. Statens opkøb af arealer påbegyndtes i 1897 og var stort set afsluttet i 1909. Enkelte arealer er tilkøbt senere. Den nordvestlige del af plantagen er tilplantet langt senere end resten af plantagen.  

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Ved områdets forvaltning skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at den nordlige del af Kollerup Plantage både er udpeget som Natura 2000-område og omfattet af naturfredning. Dette gælder i særlig grad for de lysåbne naturtyper samt for en lang række arter. Det er målsætningen at sammenbinde og skabe flere lysåbne naturtyper og skabe spredningsmuligheder mellem de indre lysåbne områder og omkringliggende større hedeområder. Dette vil skabe gode forhold for eksempelvis arter af sommerfugle, der foretrækker lysninger i skoven.

Landskabet prioriteres derefter, og det er en vigtig målsætning at sikre og synliggøre de overordnede landskabsformer med den markante kystskrænt og højtliggende udsigtspunkter. Dertil kommer et sandflugtslandskab der både fremtræder skovbevokset og lysåbent.

Mulighederne for et omfattende og alsidigt friluftsliv skal også tillægges stor vægt, da arealet ligger i til knytning til sommerhusområder og bynært i forhold til Fjerritslev.

Plantagen rummer i den sydlige del et stedvist udmærket dyrkningspotentiale og det er målsætningen, at der fremadrettet skal være fokus på træproduktion på den bedre jord. De kulturhistoriske værdier er begrænsede, idet sandflugten har skjult fortidsminderne.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 17-2:

  • Afdeling 1503a. Rydning af fransk bjergfyr, herefter naturlig succession. Det er mager jordbund, og bevoksningen er lige så stille ved at gå i opløsning. Der er ikke problemer med kraftig opvækst af contortafyr i dette område.

Overgangszone 17-2 og 18-1:

  • Der etableres en spredningskorridor på 5 meter i bredden og 1200 meter i længden (0,6 ha) langs den skovvej, som adskiller afd. 1510/1511, 1511/1508, 1508/1513, 1506/1507. Korridoren etableres på vest siden af vejen på en delstrækning og østsiden af vejen på en anden del af strækningen afhængig af de lokale forhold og træarter langs vejsiden. Der foretages rydning af den stående bevoksning langs vejsiden, og fremadrettet plejes korridoren med årlig slåning.

Overgangszone 18-1:

  • Afdeling 1505d. Rydning af contortafyr for at undgå frøspredning ud på heden mod nord. Området udlægges til naturlig tilgroning.
  • Afdeling 1506b. Rydning af sitkagran for at synliggøre og give indsigt fra skovvejenvejen/cykelsti til klitformationer i afdeling 1506a og et af to prioriterede højdepunkter i skoven, som ligger i afdeling 1506c.

Følgende tiltag gennemføres i anden del af planperioden:

Overgangszone 17-2:

  • Afdeling 1510a. Rydning af skovfyr og fransk bjergfyr m.v. for at etablerer sammenhæng mellem hede i afdeling 1510b og hede i afdeling 1512a.

Overgangszone 18-1:

  • Afdeling1505f. Nobilis pyntegrøntbevoksning afvikles i perioden. Arealet underplantes i henhold til den udlagte skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Den gamle kystskrænt, som her løber nord/syd midt gennem plantagen, er sine steder nordud meget markant, mens den længere mod syd er mindre synlig. Her har sandflugten sammen med tilplantning været medvirkende til at sløre billedet af skrænten. Der er stor værdi i at holde landskabet punktvist åbent, så skoven ikke skjuler kystskrænten, og så udsigt fra skræntens top ikke forhindres.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig til de områder, der er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale.

I Kollerup Plantage er der især fokus på de sandflugtsprægede flader centralt i plantagen, ovenfor og nedenfor kystskrænten. De skovbevoksede flader omkring Toppen erstattes af flere åbne områder og lysåbne skovtyper, mens de åbne hedeflader udvides, og ”Toppens” udsigtslinjer ud i landskabet forbedres. De to højdepunkter, Toppen og det næsthøjeste punkt lige nord herfor på 43 meter, friholdes for bevoksning.

Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede, og hvor der er udpeget en skovudviklingstype. Åbne skovudviklingstyper vil fremme indsyn og udsyn til landskabet, og der arbejdes med en fremtidig skovprocent på under 15 % i den vestlige del og 50 % i den østlige del, hvor træerne begge steder optræder i en punktstruktur. På de sandflugtsprægede arealer, der for en stor dels vedkommende er bevokset med skovfyr, indbringes vintereg på meget lang sigt.

Der skal på lidt længere sigt skabes en mere naturlig overgang mellem de åbne arealer og den egentlige plantage og en bedre sammenhæng mellem de forskellige mindre hedearealer, således at landskabet fremstår mere harmonisk. Det er desuden målsætningen, at de åbne klithedearealer skal bevares og sikres mod tilgroning.

Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af overgangszonen og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonen i løbet af planperiode, er beskrevet nedenfor.

Der er i sidste planperiode ryddet en række arealer med henblik på at udvide de åbne områder i overgangszonen og skabe sammenhæng mellem eksisterende åbne områder samt synliggøre særlige klitpartier og prioriterede højdepunkter. Denne indsats fortsættes i den kommende planperiode ved rydning af tre hektar bevoksning, som overgår til klithede. Der ryddes ligeledes to hektar bevoksning nedenfor højdepunktet på 43 meter over havet for at skabe indsyn til klitpartiet fra den nationale cykelrute, som passerer nedenfor. Derudover etableres en langstrakt lysåben spredningskorridor mellem indre hedeområder og hedeområdet mod nord. Projektet er nærmere beskrevet i afsnit 1.4 om naturpleje.

Derudover ryddes yderligere 1,7 ha bevoksning, som lægges ud til naturlig succession. Formålet er primært at hindre frøspredning af primært contortafyr ud på hederne mod nord, dels at foretage et træartsskifte fra fransk bjergfyr og contortafyr til et større indhold af skovfyr, alternativt udvikling til klithede afhængig af graden af naturlig tilgroning.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Kollerup Plantage kan findes her

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovdrift under hensyntagen til at højne biodiversiteten og de rekreative oplevelsesmuligheder i skoven. De bedste dyrkningslokaliteter på morænejorden er udlagt til skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg. Type 52, sitkagran med fyr og løvtræ, anvendes i den sydlige del af plantagen, både på den sandoverføgne moræne og på den hævede havbund. Skovudviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk, bruges i randområder i den sydlige del af plantagen, hvor den rekreative benyttelse har høj prioritet. Den lyse skovudviklingstype 41, birk med skovfyr og gran, anvendes på den nordlige del af morænen, hvor de landskabelige hensyn vægtes højt. Der indgår også vintereg i denne skovudviklingstype. Men det vurderes at indbringning af vintereg er problematisk pga tilgroning i etableringsfasen, og derfor vil indplantningen strække sig over meget lang tid.

Afvikling af bevoksninger med pyntegrøn fortsættes. I løbet af planperioden afvikles og underplantes en nobilis bevoksning på 0,8 hektar i henhold til den på arealet udlagte skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne hedearealer, med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. På sigt er det målet at skabe større sammenhæng mellem de mindre fragmenter af åben hede og fritlægge kystskrænten.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med rydninger af etablerede bevoksninger som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier på lysåbne arealer og sammenbinde eksisterende naturarealer. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at bevare hedernes åbne karakter og sikre mod tilgroning  med selvsåede nåletræer. Der er fokus på at friholde den helt specielle enebærhede for opvækst af ikke-hjemmehørende arter og sikre rigkærene mod tilgroning. Naturligt forekomne kratbevoksninger i fugtige partier friholdes for nåletræsopvækst.

Som led i landskabsplanen etableres en langstrakt korridor, der har til formål at fremme biodiversiteten i form af nye levesteder for sommerfugle og andre insekter i skoven og sikre spredningsmuligheder mellem de indre hedeområder og de store områder mod nord. Konkret ryddes en fem meter bred og 1.200 meter lang bræmme langs Høgevejen og Hedevej.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Målet er at vedligeholde og udbygge de eksisterende tilbud til publikum, tilpasset områdernes bæreevne. Presset på de åbne hedeområder er ikke særlig stort, men i forbindelse med omlægningen til naturnær skovdrift og skabelsen af en mere naturlig overgang mellem plantagen og de åbne arealer kan der eventuelt opstå en øget interesse for hedeområderne, som tilbuddene i så fald kan indrettes efter.

Store dele af den nordlige del er udlagt som stillezone. Her er benyttelsesintensiteten ikke ret høj, og der er mulighed for, at den stille vandrer kan opleve landskabet og stilheden.

Der er udlagt nedenstående fire facilitetszoner i den sydlige del, da denne del er mest benyttet af publikum qua beliggenheden op til sommerhusområder og by. Facilitetszonerne er udlagt med udgangspunkt i eksisterende pladser og friluftsfaciliteter:

  • Et område omfattende parkeringspladsen på Kollerup Strandvej i afdeling 1521d med borde-bænkesæt, bålplads og hundeskov i afdeling 1520a.
  • Parkeringspladsen ved Kollerup Strandvej i afdeling 1523g med bord/bænkesæt og en tøjrplads til heste.
  • Shelterplads i afdeling 1518a/f.
  • Parkeringsplads i afdeling 1515d.

De øvrige arealer i den sydlige del er udlagt som friluftszone.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Stenalderhavets kystlinje løber gennem plantagen fra sydvest til nordøst, således at de sydøstlige to tredjedele af plantagen ligger på sandoverføgen moræne, mens den nordvestlige tredjedel ligger på hævet havbund. Grundvandet ligger sine steder højt og har givet gode forhold for udvikling af krat- og kærområder. 

2.2 Landskab

Midt gennem Kollerup Plantage løber en tidligere kystskrænt. Denne kystskrænt har været den østlige begrænsning for et sund, der bandt Limfjorden og Vesterhavet sammen. Mod nord er kystskrænten flere steder meget markant, mens den længere mod syd er mindre synlig. Her har sandflugten sammen med tilplantning været medvirkende til at sløre billedet af skrænten. Nord for kystskrænten er Kollerup Plantage etableret på hævet havbund på en sandoverføgen klitslette. Også de højtliggende dele af plantagen er præget af sandflugt, men flere steder er sandlaget begrænset, og skoven er der både frodig og artsrig. Skoven ligger markant i landskabet med højdepunkter på op til 45 m.

Den nordlige del af Kollerup Plantage ligger ud til Grønnestrand-området med store afblæsningsflader, parabelklitter og ralgravningssøer langs havet. Landskabet her har været under kraftig tilgroning, men en målrettet kommunal indsats har fremhævet klitlandskabet og etableret fremadrettet pleje med husdyr, ligesom skovrydning i Kollerup Plantage er med til at fremhæve landsskabets karakter. Mod syd ligger Kollerup Plantage bynært i forhold til Fjerritslev, kun adskilt fra byen med et mindre sommerhusområde.  

2.3 Skoven

Der er markant forskel på vækstforholdene øst og vest for kystskrænten. Vest for skrænten, på den hævede havbund, er der ringe vækstbetingelser, mens den underliggende moræne mod øst giver ganske gode muligheder for skovdrift, specielt langs kystskrænten og i plantagens sydøstlige del. På den hævede havbund har tilplantningen været præget af almindelig bjergfyr og fransk bjergfyr, men også skovfyr iblandet contortafyr. De er under afvikling og er blevet afløst af skovfyr og løvtræsbælter. De mange skovfyrbevoksninger udgør et godt udgangspunkt for foryngelse efter naturnærer principper. Ovenfor kystskrænten er der gode vækstforhold, som dog stærkt afhænger af sandlagets tykkelse. På de gode lokaliteter udvikler ædelgran og sitkagran sig fint. De få bøgebevoksninger, der findes i plantagen, viser en fin udvikling. Der er efterhånden afviklet en del bevoksninger med nobilisgran, der førhen var i intensiv pyntegrøntproduktion.

Vintereg er i sidste planperiode forsøgt indbragt under skovfyr i grupper på de sandoverføgne arealer mod nord, men der er problemer med kraftig tilgroning med contortafyr. Contortafyr og sitkagran er ligeledes forsøgt udryddet i dele af den landskabelige overgangszone, men det har vist sig at være meget ressourcekrævende.

2.4 Natur

Det er især de vidstrakte klithedeområder med veludviklede enebærkrat, rigkærene og den særprægede vegetation på kystskrænten, der anses for betydningsfulde. Den nordlige del af skræntforløbet er ubevokset, og her findes flere for egnen sjældne planter, blandt andet nikkende kodriver. Den nordligste del af plantagen er hede. Her er der gennemført flere omfattende plejeprojekter, bl.a. med tilskud fra EU. Heden er usædvanlig rig på enebærbuske. Det gælder også den meget smukke bevoksning af skovfyr og østrigsk fyr, som sydfra grænser op til heden. Plantagen er fattig på vand i form af søer, men har mange steder krat- og kærområder med højtliggende grundvand.

Vildtbestanden er forholdsvis lav. Kronvildtet vil gerne opholde sig i plantagen, og de senere år er antallet steget markant. Dog er publikumsbesøgene i den sydlige del så hyppige, at kronvildtet ikke opholder sig i denne del. Til gengæld har massive dådyrudsætninger i 2009 og 2010 i området medført en fin bestand af dåvildt, der trives i det afvekslende landskab rundt om og i plantagen. Plantagens sydlige del rummer en varieret forekomst af forskellige fugle knyttet til gran- og fyrreskov, f.eks. stor flagspætte og helt særligt en bestand af ynglende natravn, der særligt foretrækker plantagens vestlige del ud mod Kollerup Strandvej.

Af særlige arter for Kollerup Plantage kan nævnes:

  • Fugle: Natravn, hedelærke, rødrygget tornskade, vendehals og stor flagspætte.
  • Pattedyr: Odder 
  • Insekter: Stubsvirreflue, grøn buesvirreflue og fyrre-træsmuldsvirreflue, skovperlemorsommerfugl, klitperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, herkulesmyre, citronbjørn og blomster-stængelugle.
  • Planter: Almindelig ulvefod og femradet ulvefod.
  • Svampe og laver: Grågrøn bægerlav, gulhvid rensdyrlav, kliddet bægerlav, spættet bægerlav, skællet kødpigsvamp og mose-rørhat

De fleste af de danske arter af svirrefluer er knyttet til skovområder med fugtige skovenge og lysninger. Svirrefluer er vigtige bestøvere af blomster og frugttræer. Det er derfor vigtigt at holde nogle af skovområderne åbent, og der ligger et højt potentiale i de våde skovområder – også for stor flagspætte, der fortrækker døde stående og liggende træer, som hurtigt dannes i skovens fugtige områder.

2.5 Kulturmiljø

Flere steder i plantagen er der levn efter beboelse. På heden ved Søbakke findes to jættestuer fra bondestenalderen, som kun er delvist bevarede. Der er en vis sandsynlighed for, at der også findes andre lignende fortidsminder begravet under sandet.

2.6 Friluftsliv

På grund af sin aflange form og plantagens nærhed til Fjerritslev i syd er der stor forskel på friluftslivets intensitet. Indfaldsvejene ligger enten i direkte sammenhæng med sommerhusområdet eller udgår fra parkeringspladserne på Kollerup Strandvej, hvor der er bl.a.bålplads og indhegnet hundeskov. Den nationale cykelrute, Vestkyststien, går igennem plantagen, og der er en shelterplads i forbindelse med ruten. Der er tre afmærkede vandreruter, hvoraf den ene er en oplevelsessti med udfordringer samt en ridesti. Hærvejsruten går på langs gennem plantagen. Der er desuden etableret et otte kilometer langt MTB-spor, der på rekordtid er blevet populært og meget brugt. De afmærkede ruter er beskrevet i vandretursfolderen ”Svinkløv og Kollerup Plantager" samt i den digitale naturguide af samme navn.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Det nordligste hedeområde er en del af natura 2000-område nr. 13 ”Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand”. Udpegningsgrundlaget består af 26 naturtyper, heraf store områder med klitheder, klitlavninger, grå og grønsværsklitter, men særligt kystklitter med enebær har her nationalt væsentlige forekomster.

Se Natura 2000-plan for nr. 13 ”Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 13 ”Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Kollerup Plantage er beliggende i Jammerbugt Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, udpeget som særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.

Plantagen ligger centralt i det nationale geologiske interesseområde nr. 12 (Svinkløv-Klim Bjerg).

Kollerup plantage er desuden geologisk beskyttelsesområde. De geologiske beskyttelses­områder skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skov­tilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende de karakteristika, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder.

Hele området er udpeget som regionalt naturområde. I de regionale naturområder skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden tjene til at fremme beskyttelsen af eksisterende og potentiel natur, og skabe sammenhæng mellem de enkelte naturområder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den nordlige halvdel af Kollerup Plantage er omfattet af fredningen ”Grønnestrand”, reg.nr. 05132.00, OFN kendelse af 01/11 1972. Formålet med fredningen er at bevare de sjældne naturforhold med velbevarede klitsystemer samt den landskabelige skønhed. Fredningen er i princippet en status quo fredning. Der kan dog dispenseres til beplantning og etablering af små parkeringspladser efter godkendelse fra fredningsnævnet.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Den østlige del af området ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt frøavls- eller forsøgsbevoksninger i området.