Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vandet og Kronens Hede Klitplantager

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Kronens Hede Plantage og Vandet Plantage. Vandet Plantage er en ældre plantage anlagt fra år 1883 som led i sandflugtsbekæmpelsen, mens Kronens Hede, som navngivningen antyder, er etableret på hedejord, som er samlet ved opkøb og tilplantet i årene 1950 til 1963. 

Kronens Hede Plantage forbinder Vandet Plantage mod øst med Nystrup Plantage mod vest, således at det udgør et samlet skovområde. Plantagerne ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod syd grænser de op til landbrugsarealer. Vandet Plantage deles i en østlig og en vestlig del af Vandetvej, som forbinder Vester Vandet med Sjørring. Plantagerne gennemskæres i øst- vestlig retning af Klatmøllevej og Ministervej, som er skovveje, hvor offentlig bilkørsel er tilladt.

Inden tilplantning er der især i Kronens Hede plantage og den vestlige del af Vandet Plantage udført omfattende dræningsarbejder. Mange grøfter samler sig i Rindbæk, som via den opstemmede Rindbæk Sø løber mod nord til Vandet Sø.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

undefined

 

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det er især skovdrift og friluftsliv der er prioriteret højt for de to plantager. Plantagerne rummer et udmærket dyrkningspotentiale, og det er målsætningen, at der fremadrettet skal være fokus på træproduktionen. Plantagerne er flittigt benyttet mest som bynær skov, da der er kort afstand til Thisted, hvilket betyder, at friluftslivet er højt prioriteret, og det er målsætningen, at plantagerne også i fremtiden danner rammerne for et alsidigt friluftsliv.

Der er mange fortidsminder registreret spredt i plantagerne, og plejen af disse fastholdes.

Naturindholdet er sparsomt, og primært tilknyttet de gamle bevoksninger med ædelgran og heden. Den biologiske værdi øges fremadrettet i takt med, at effekten af genopretning af den naturlige hydrologi langsomt indfinder sig. Tiltag ud over den løbende pleje er derfor ikke prioriteret i den kommende planperiode. Landskabsværdierne er koncentreret omkring Kronens Hede med udsigt over Vandet Sø, hvilken sikres fremadrettet gennem naturplejen. 

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Prioritet 3:

Hvis der er lokal interesse og finansiering hertil, kan formidlingen af de mange registrerede fortidsminder styrkes. Det sker eksempelvis ved opsætning af diskrete oplysningstavler ved udvalgte kulturminder som Store Vandet Høj. Ved skovdriften tages der udstrakt hensyn til kulturværdierne, herunder gravhøje, gamle hulveje og hjulspor.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her 

1.2 Landskabsplan

Plantagerne er anlagt med en meget stor andel almindelig ædelgran, hvilket fortsat præger landskabsbilledet. Men på grund af de mange bælter af løvtræ, især af bøg langs vejene i Vandet Plantage fremtræder den del af skoven ved et hurtigt blik med en stor løvtræandel. Det er målsætningen at plantagepræget med tiden opløses og afløses af et skovlandskab med mere løvtræ og større variation. Plantagernes massive bevoksninger med almindelig ædelgran søges brudt med genskabelse og sammenbinding af flere mindre vådområder i takt med bevoksningerne er hugstmodne. Mod skel og åbne naturområder etableres skovbryn med buske og løvtræer. 

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Det er målsætningen, at nåletræsbevoksningerne på længere sigt gennem flere trægenerationer udvikles til naturnære blandingsbevoksninger med mere variation inden for den enkelte bevoksning og en større andel af løvtræ.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper. Den løvtrædominerede udviklingstype 14, bøg og gran, dækker området mod øst ved Hjardalvej, samt et område omkring skovløberboligen. Her har vi plantagens bedste jordbund, og samtidig er især det østlige område meget besøgt af publikum.

Skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg, dækker god jordbund og er beliggende som to hesteskoformede områder, ét i den østlige og ét i den vestlige del af plantageområdet. På en stor del af de mellemliggende arealer med dybere sandlag og risiko for forårsnattefrost er ædelgran fejlanbragt, og her er målet med den kommende generationers naturnære skovdrift være at introducere træarterne skovfyr, birk og eg som passer bedre til jordbund og klima. Derfor er her valgt type 52, sitkagran og fyr med løvtræ. Skovudviklingstyperne 41, birk, skovfyr og gran, er valgt på de skovbevoksede våde moser, der udvikles i takt med at vandet stiger, hvor grøfter er lukket eller falder sammen. Randarealer på ringere bund mod nordvest og et mindre område ned mod Store Vandet Høj i sydvest er udlagt som udviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk. Et lille fugtigt areal omkring Rindbæk Sø er type 31, ask og rødel.

Som led i revisionen af driftsplanen udlægges skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg, på et tidligere pyntegrønt areal i det sydøstlige hjørne, afdeling 499.

undefined
 Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Gennemførelsen af naturnær skovdrift vil sikre og udvikle naturværdierne i plantagen.

Henfald af grøfterne vil på langt sigt betyde genopretning af den naturlige hydrologi og de naturværdier, der knytter sig hertil.

På sigt skabe sammenhæng mellem de små skovbevoksede moser med birk og skovfyr i plantagen. Moserne plejes efter behov ved rydning af opvækst af sitkagran og contortafyr. Birk og skovfyr bibeholdes, da de virker til at stabilisere skovrandene af ædelgran og skygger for genopvækst.

De øvrige åbne arealer plejes i overensstemmelse med målsætninger og plejebehov.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet 

Hvis der er særlige tiltag, der bliver gjort i forhold til kulturmiljøet i den næste planperiode, fremhæves de (f.eks. hvis der sker ændring i plejen, sættes vand på gamle voldgrave, fredes levende fortidsminder el. lign.). Ellers linkes til enhedens detaljerede kulturmiljøplan for at få planen for den fortsatte pleje af kulturmiljøet. Dette vil i de som oftest være et link til den eksisterende liste. Husk det levende kulturmiljø. Evt. tiltag i revisionsperioden tages med i tiltagskortet.

De fredede gravhøje i skovene plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højen.

Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Hvis der er lokal interesse og finansiering hertil kan formidlingen af de mange registrerede formidlingen styrkes. Det sker eksempelvis ved opsætning af diskrete oplysningstavler ved udvalgte kulturminder. Ved skovdriften tages der udstrakt hensyn til kulturværdierne, herunder gamle hulveje og hjulspor.

Der kan skabes adgang til Store Vandet Høj, afdeling 551b, og formidling af denne, hvis der er interesse for og finansiering hertil.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne.

Eksisterende P- og rastepladser, vandre- og ridestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Eventuelle nye faciliteter placeres under hensyntagen til naturmæssige interesser, herunder dyrelivets behov for uforstyrrede områder.

Facilitetszone: Parkeringspladser ved Hjardalvej, Vandetvej og langs Ministervej med borde og bænke samt en større zone ved Rindbæk Sø og nærliggende shelterplads.

Stillezone: I den sydlige del. Her er mulighed for at opleve stilhed, urørt skov og gravhøje.

Resten er friluftszone. Der gives her mulighed for vandring, ridning og MTB-kørsel ad afmærkede ruter.

Når vandretursfolderen Klitplantagerne ved Vandet Sø opdateres, så opdateres vandreruterne.

Der er ønske om naturfitness i forbindelse med sundhedsspor i afdeling 588.

Jagten er udlejet i hele området. I den østlige del af Vandet Plantage kan det være problematisk, da der er mange brugere i den bynære og rekreativt meget benyttede del. Her kunne dagjagter være en alternativ udlejeform.
undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Hele Vandet Plantage ligger på moræne fra sidste istid. Der er ret ensartede højdeforhold i den sydlige del af plantagen, hvorfra terrænet falder jævnt mod nord. Morænen, som overvejende har et højt lerindhold, er dækket af et lag flyvesand i varierende tykkelse. Der, hvor sandlaget ikke overstiger 1 meters tykkelse, er der gode vækstforhold for de fleste træarter. Det er især tilfældet i plantagens østlige og centrale del. I et større område i den centrale nordlige del af Vandet Plantage er forårsnattefrost en vækstbegrænsende faktor. De mange klitter i plantagens østlige del er vidnesbyrd om, at sandflugten her nåede 13-14 km ind fra kysten.

Kronens Hede Plantage ligger på moræne fra sidste istid. Morænen, som er meget lerholdig, er dækket af et ikke særligt tykt lag flyvesand. På 2/3 af arealet er sandlaget under 1 meter tykt.

2.2 Landskab

De 2 plantager er beliggende i morænelandskabet, hvor sandflugten har strakt sig i en tunge langt ind i landet. Før tilplantning henlå områderne som hede, da sandflugten har medført, at jorden var uegnet til landbrug, dvs. med et sandlag tykkere end pløjedybden. Plantagerne omgives af landbrugsarealer og mindre, privatejede plantager. I begge områder veksler frodig, let sandoverføgen moræne med klitpartier, og skovdyrkningen er indrettet herefter.  

Kronens Hede Plantage ligger kilet ind mellem Nystrup og Vandet Plantager. Det tidligere hedeareal er opkøbt og tilplantet 1950-63 og dermed væsentlig senere end de tilgrænsende plantager. Jordens lerindhold er stort og udgør bl.a. i den sydlige del af plantagen et vandstandsende lag, og det har været nødvendigt at foretage intensiv grøftning forud for tilplantning.  

Vandet Plantage ligger umiddelbart øst for Kronens Hede. Den deles i en vestlig og en østlig del af Vandetvej, der forbinder Vester Vandet og Sjørring. Mod øst grænser plantagen til landsbyen Thorsted, og plantagen benævnes også af lokale som Thorsted Skov. Herfra kan man køre ad skovveje, som er åbne for bilkørsel gennem plantagen mod vest, først ad Klatmøllevej og videre ad Ministervej i den vestlige del. Hedestrækningen mellem Vandet Sø og Ministervej opfattes af mange som Kronens Hede efter tilplantningen. Fra rastepladsen er en fantastisk udsigt over Vandet Sø og Vilsbøl Plantage mod nord.

Inden tilplantning er der især den vestlige del af Kronens Hede Plantage sket omfattende grøftning. Mange af grøfterne samles i Rindbæk, der via den kunstig opstemmede Rindbæk Sø løber ud i Vandet Sø. Flere af skovens mange bronzealderhøje ligger frit i landskabet og fortæller sammen med middelalderkirkerne og kronens tilstedeværelse om fordums storhed. 

2.3 Skoven

Vandet Plantage: Tilplantningen af de centrale dele er påbegyndt i 1883, mens plantagens østligste dele er tilplantet efter 1930. Vandet Plantage er meget domineret af nåletræ, især sitkagran og almindelig ædelgran.

Tidligere intensivt drevne pyntegrøntbevoksninger af nobilis underplantes efterhånden med løvtræ og almindelig ædelgran. Plantagen bærer præg af, at langt de fleste foryngelser er sket i form af renafdrifter og kultivering med én eller få træarter. Centralt i plantagen er der relativt smukke bevoksninger af løvtræ, især bøg.

I det sidste tiår er der sket en udvikling hen imod mere naturnære driftsformer. I gamle bevoksninger af alm. ædelgran og sitkagran er der med held hugget med henblik på fremme af naturlig foryngelse. Plantagens østlige del bærer præg af, at der midt i 1900-tallet i forbindelse med anlæg af ædelgrankulturer næsten altid blev plantet nogle rækker løvtræ, især bøg, langs veje og spor. Bøgene har stor oplevelsesmæssig værdi, og udgør en stor og velfordelt frøbank i forbindelse med den fremtidige naturnære skovdrift.

Kronens Hede udgør Danmarks største samlede ædelgranområde, idet den – bortset fra nogle lysninger med spredt skovfyr i de lavest liggende områder – fremtræder som én næsten ubrudt bevoksning af alm. ædelgran. Undtagelsen herfra er Præsteskoven, som er lidt ældre end den øvrige plantage, og hvor der er et varieret skovbillede med et pænt indslag af bøg.

2.4 Natur

Efterhånden som skoven er vokset til, er der indvandret en del arter, som hører den nordiske nåleskov til som f.eks. knærod og herkulesmyre, der begge foretrækker gammel nåleskov. Yderligere trives også arter der hører til i de lysåbne og spredt bevoksede skovlysninger, som f.eks. sommerfuglearterne kommabredpande, ensian blåfugl og gråbåndet bredpande. Så selvom Vandet Plantage er præget af nåleskovsbevoksninger er der centralt i plantagen, relativt smukke bevoksninger af løvtræ, især bøg og lysåbne forhold, der tager hensyn til at flere forskellige arter kan leve der.

Af særlige arter for Vandet Plantage kan nævnes:

  • Fugle: Duehøg, grønspætte, ravn, vendehals, hedelærke, rødrygget tornskade, rød glente (overflyvende – ikke ynglende, endnu)
  • Sommerfugle: Kommabredpande, ensian blåfugl, gråbåndet bredpande, det hvide w, femplettet køllesværmer
  • Andre insekter: Herkulesmyre
  • Planter: Guldskæl-mangeløv, bjerg-dunbregne, knærod, almindelig ulvefod, hede-melbærris og liden vintergrøn
  • Svampe: Blodrød skørhat, grøn farvetunge, gul nøkketunge, halsbånd-ridderhat, mose-rørhat, rødlig bruskhat, skællet kødpigsvamp

Et par af rød glente gjorde yngleforsøg i plantagen i 2005, og denne art kræver høje gamle træer. Duehøg, grønspætte, rød glente og ravn er særligt følsomme, sjældne og sårbare skovfugle og kræver ekstra opmærksomhed. 

Til fordel for f.eks. arter som bjerg-dunbregnen og en række padder, planter og rødlistede svampearter har Naturstyrelsen siden 2008 lukket flere af grøfterne, der er med til at forøge fastholde arealer medfugtig skovbund. For bjerg-dunbregnen er det særlig vigtigt at lade processen tilbage til den naturlige hydrologi ske ved naturligt henfald, idet den foretrækker et specifikt område imellem våd- og tør skovbund. Udover at gendanne den naturlige hydrologi fastholder Naturstyrelsen også den tørre, magre og sandede skovbund til fordel for arter som orkideen knærod og almindelig ulvefod, der begge foretrækker mager og tør nåletræsbund.

Heden på Kronens Hede har veludviklede overgange mod fugtig hede, hedemose og en lille, naturlig sø. Heden har mange biotoptypiske arter. Kronens Hede er den eneste lokalitet i Nationalpark Thy med hede-melbærris. For at undgå at hede-melbærris bliver overskygget af opvækst, er der nu opsat hegning til genindførelse af græsning af området.

2.5 Kulturmiljø

Vandet Plantage er rig på fortidsminder. Der findes over 30 bevarede bronzealderhøje samt rester af en langdysse fra yngre stenalder. Et smukt system af hulveje skærer Klatmøllevej længst mod øst. Der er desuden rester af hulveje tæt på og parallelt med Vandetvej.

Besættelsestiden har sat spor i plantagens vestligste del, hvor der har ligget en tysk garnison – senere luftmeldestation, som efter krigen blev anvendt som flygtningelejr. Betonfundamenter fra radarmaster samt en ring af små bunkers, de såkaldte Tobruk-stillinger, er den mest synlige vidnesbyrd herom. Kronens Hede Plantage rummer 13 bevarede bronzealder høje, hvoraf de fem udgør den smukke fritliggende højgruppe Store Vandet Høj. Navnene Kronens Hede og Kronens Kilder hidrører sandsynligvis fra dengang i 1700-tallet, hvor herregården Nystrup var kongeligt ryttergods.

Der er spor fra besættelsestiden, hvor plantagen støder op til Vandet Klitplantage. Her har der ligget en tysk luft meldestation, og det er stadig muligt at finde betonfundamenter frapejle- og radar master. Fra krigens ophør og indtil 1949 var der flygtningelejr på stedet.

Ved heden i nord er der rejst en mindesten over overklitfoged Axel Rasmussen, der var overklitfoged i Thy i 40 år og bl.a. stod for tilplantningen af Kronens Hede og etablering af Hanstholm Vildtreservat.

2.6 Friluftsliv

Vandet Plantage er ret bynær, idet der kun er 5 km fra Thisted til plantagens østlige ende. Derfor bruges plantagen meget til gåture, hundeluftning, løb og cykling.

Mange mennesker benytter muligheden for at køre i bil på skovvejene Klatmøllevej og Ministervej.

Vandretursfolderen "Klitplantagerne ved Vandet Sø" dækker Nystrup, Kronen Hede, Vandet og Vilsbøl plantager. I Vandet Plantage er der 5 afmærkede vandreruter, et sundhedsspor, en afmærket ridesti og et afmærket MTB-spor. De lokale cykelruter, Vandet Sø ruten og Nordthy ruten, passerer gennem plantagerne ad Ministervej og sidstnævnte også ad Klatmøllevej.

I området ved Rindbæk Sø findes en primitiv overnatningsplads med shelter. Som et partnerskab er etableret en ny bro til øen i Rindbæk Sø.

Kronens Hede: Plantagen gennemskæres mod nord af Ministervej og Kronens Hedevej, hvor offentlig motorkørsel er tilladt. Bortset fra området ved heden og mindestenen er der kun få skovgæster i plantagen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Vandet og Kronens Hede plantager er ikke omfattet af et Natura 2000-område.

 3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Vandet Plantager og Kronens Hede Plantage er beliggende i Thisted kommune og er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Vandet Plantage  og Kronens Hede Plantage er biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Den vestlige del af Vandet Plantage samt store dele af Kronens Hede Plantage, hvoraf kun den sydlige del er undtaget, er i kommuneplanen udpeget til mørke- og stilleområde. Disse og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Kronens Hede og Vandet plantager  indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 3, der ikke har særlige restriktioner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Plantagerne er ikke omfattet af nogen fredning.

3.5 Drikkevandsinteresser

Vandet Plantager ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen udpegninger i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

41

Vandet Plantage

571

b

SGR

0,8

 

 

41

Vandet Plantage

572

a

ÆR

2,7

 

 

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger

Vandet: Proveniensforsøg i sitkagran i afd. 571b.

Demonstrationsplantning (stiklingeforsøg) i sitkagran i afd. 534a/535e

Demonstrationsprøveflade vedr. naturnær skovdrift i afd. 571a

Kronens Hede: ingen

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

42

Kronens Hede Plantage

558

a

ÆGR

4,7

42

Kronens Hede Plantage

559

a

ÆGR

3,6

42

Kronens Hede Plantage

560

a

ÆGR

8,6

42

Kronens Hede Plantage

560

c

BRP

0,1

42

Kronens Hede Plantage

560

c

BRP

0,1

%MCEPASTEBIN%