Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Boller Skovene

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Boller Nederskov, Boller Overskov, Klokkedal, Rold Skov og Borringholm.

I Boller skovene og i Rold Skov er der et højt potentiale for vedproduktion, og målsætningen er, at de løvtræsdominerede skove fremadrettet skal udvikle sig mod mere variation efter de naturnære principper.

Naturinteresserne er vægtet forholdsvis højt med fokus på gamle træer til forfald og på Lille Fiskebæk, Store Fiskebæk i Boller Nederskov og Klokkedal Å, som løber gennem Klokkedal Skov og de værdifulde naturtyper, der er tilknyttet her. Skovene ligger i et fladt terræn, dog ikke Klokkedal som er meget kuperet, og landskabet her er meget specielt og derfor prioriteret højt.  

Skovene er generelt velbesøgte af publikum, især Boller Overskov, der med sin bynærhed til et parcelhuskvarter i Horsens er lettilgængelig for publikum. Det er målsætningen, at skovene skal kunne rumme et alsidigt friluftsliv samtidig med, at der er arealer, hvor der tilbydes muligheden for at søge den stille naturoplevelse.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Boller Overskov kan der ske aktiv grøftelukning, når træerne i afd. 4041 ved hugstmodenhed er fældet. Det formodes, at arealet vil blive mere vådt, og arealet i afd. 4041 samt 4044 vil på sigt udvikle sig til mose. 

Borringholm Voldsted holdes tilgængelig for publikum. Voldstedet plejes ved nedskæring af opvækst såvel på selve anlægget som på det nærmeste omkringliggende areal. I planperioden skal der ske en udskiftning af eksisterende markeringer af borgen i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. 

Større ændringer.png

Større ændringer.png

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I planperioden genskabes tidligere tiders udsigtskiler i Boller Nederskov gennem Lysthusskoven fra hovedbygningen på Boller Slot mod henholdsvis Stensballegård og Horsens by. Udsigtskilen vil påvirke dele af afd. 4001, 4003, 4007 og 4033, hvor bevoksningerne bliver tyndet for at fremme udsigten.

Landskabsplan.png

Landskabsplan.png

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Boller skovene og Klokkedal og Rold Skov er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Boller skovene er valgt skovudviklingstypen bøg med ask og ær, som bygger på de eksisterende bevoksninger af bøg og ær, der allerede findes i skoven og som har et højt produktionspotentiale. Der vil være fokus på fremadrettet at kunne producere kvalitetstræ af bøg og ær, men også af fuglekirsebær, som der hugges aktivt for at fremme. Skovstrukturen vil blive varieret, og der vil ligeledes indgå andre arter af både nåletræ og løvtræ. Bøg, ær og avnbøg forynger sig villigt næsten alle steder hvor forholdene tillader det. Der findes en række egebevoksninger i skovene, som fortsat dyrkes, men som med tiden forventes forynget i overensstemmelse med skovudviklingstypen. Skovudviklingstypen bøg med ask og ær har dog også en indblanding af eg.

På grund af sygdommen asketoptørre er udgåede asketræer fjernet, vil med tiden gro til med andre træarter, fx ær. 

I Boller Nederskov udlægges urørt skov langs kysten, dog fjernes træer der kan være til fare for publikum. Ligeledes i Boller Nederskov udlægges afd. 4031b til urørt skov på en oprindelige bøgebevoksning, som har henligget som urørt siden 1960.  Flere steder i skoven findes store, gamle bøge- og egetræer, som efterlades til forfald til glæde for mange forskellige dyr og planter i overensstemmelse med Naturstyrelsens økologiske retningslinier og FSC- og PEFC-certificeringer.

I Klokkedal er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær, men på grund af det meget kuperede terræn i Klokkedal Skov, er produktionen begrænset. Skovdriften vil i fremtiden ekstensiveres yderligere således, at plukhugstdrift kun vil ske i begrænset omfang. Rødgranbevoksningen i afd. 4070 skal fjernes, når den er hugstmoden.

I Rold Skov er der ligeledes udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær med udgangspunkt i de eksisterende ær- og bøgebevoksninger. Den bøgedominerede løvskov rummer også enkelte egebevoksninger.

Skovudviklingsplan.png

 

Skovudviklingsplan.png

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Boller Nederskov bliver grøfterne ikke længere vedligeholdt, og med tiden vil arealerne blive mere våde, især midt i skoven. Dette vil med tiden føre til flere lysninger i skoven, som giver et mere varieret plante- og dyreliv. 

I Boller Overskov skal der ske aktiv grøftelukning, når træerne i afd. 4041 ved hugstmodenhed er fældet. Det formodes, at arealet vil blive mere vådt, og derved kan der skabes et areal med karakter af mose i afd. 4001 samt 4044.  Langs Fiskebæk sikres skygge, så den snoede skovbæks høje økologiske status bevares. Bækkløften beskyttes ved indgreb i forbindelse med skovdriften. 

Klokkedal har de største naturværdier, og her findes skovmoser med ær, ask og birk, som sikres i planperioden gennem plukhugst. 

Det undersøges i planperioden om der er mulighed for at forbedre kvaliteten af mølledammen enten ved omløbsstryg eller oprensning. 

I Rold Skov i den nordlige del i afd. 4075 og 4076 reetableres en gammel mose ved aktiv grøftelukning. Ved Rold Sø er der lavet nyt omløb, og arealet sydøst for søen er i de senere år blevet markant vådere, da grøfterne ikke længere vedligeholdes. Det forventes, at gamle mosearealer i afd. 4045 på længere sigt bliver genetableret. 

I planperioden skal arealet ved Borringholm plejes ved at opvæksten løbende holdes nedskåret. 

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Boller Nederskov findes flere områder med velbevarede højryggede agre fx i afd. 4012, 4016, 4017, 4020 og 4029. I planperioden tilrettelægges driften efter at nå et skovbillede med højstammede løvtræer med dækkende trækroner, som dels betyder, at agrene bliver mere synlige, og dels kan hindre for voldsom vegetation og selvforyngelse i skovbunden. Al maskinskovning i områderne med agersystemer skal ske på langs af agrenes struktur, og kørsel skal begrænses til et minimum, samt kun i renerne og kun i tørre perioder eller i perioder med frostbundet jord. Ved skovning skal al grenaffald fjernes fra de højryggede agre. 

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene. 

Borringholm Voldsted holdes løbende tilgængelig og plejet i form af nedskæring af opvækst såvel på selve anlægget som på det nærmeste omkringliggende areal. I planperioden skal der ske en udskiftning af eksisterende markeringer af borgen i tæt samarbejde med Kulturstyrelsen. 

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Grundet sin bynære beliggenhed er Boller Overskov samt arealerne i Boller Nederskov omkring Boller Slot udlagt til facilitetszone. Desuden er der udlagt facilitetszone omkring shelterplads i den østlige del af Boller Nederskov. På sigt ønskes Fasaneriet i Boller Overskov udviklet til et bredt funderet støttepunkt for friluftsmæssige og rekreative aktiviteter i Boller skovene. En udvikling som bør ske i tæt samarbejde med Horsens Kommune, Spejderne i Horsens samt lokale foreninger og interesserede. Slotsparken ved Boller Slot er meget velbesøgt, især i sommerhalvåret. Facilitetszonen her samt i Boller Overskov giver muligheden for at udvikle og understøtte brugen af de bynære skovområder samt området omkring slotsparken i fremtiden. Udover facilitetszonerne er resten af skovene udlagt som friluftszone. 

Hele Klokkedal Skov er udlagt til stillezone såvel af hensyn til skræntskovens særlige natur som muligheden for at få stille skovoplevelser. I den nordlige del af Klokkedal Skov ligger Boller Vandmølle med mølledam samt intakt mølleri. Møllen er udlejet, men kan nydes på afstand og besøges ved årlige offentlige arrangementer på stedet. 

I Rold Skov er der omkring søen udlagt facilitetszone, der giver mulighed for at danne rammen om stedets rekreative interesser. Resten er udlagt som friluftszone. 

Borringholm er udlagt som til friluftszone. Arealet skal også i fremtiden holdes tilgængeligt for publikum, og fortidsmindet skal formidles. 

Friluftsplan.png

Friluftsplan.png

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse  

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Boller skovene, Klokkedal og Rold Skov er beliggende umiddelbart øst for Horsens.Borringholm er beliggende vest for Horsens mellem Rask Mølle og Åle.

Nuværende arealanvendelse.png

Nuværende arealanvendelse.png

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Ædelgran

Andet nåletræ

Ubevokset

Total

Skablund Skov

10

19

15

4

11

4

14

77

Tabel: Skovarealer 

Areal i hektar

Eng

Krat

Slette

Vej

Andet

Total

Skablund Skov

3

1

7

2

1

14

Tabel: Lysåbne naturarealer

2.2 Jordbundsforhold

Boller Skovene ligger på moræneaflejringer, helt overvejende moræneler. Der er et enkelt større område med smeltevandsgrus i Boller Nederskov ud mod kysten. I den sydlige del af Klokkedal er der ferskvandstørv langs bækken.

2.3 Landskab

Boller skovene ligger som afgrænsede skove på morænefladen mellem Bjerrelide og Horsens Fjord. Terrænet falder jævnt indtil kort før kysten, hvor en lav skrænt danner grænse ud mod strandbredden. I kystzonen langs fjordens sydside har terrænet sat sig siden stenalderen som resultat af, at Horsens Fjord ligger som en gravsænkning, der synker mellem nogle brudlinjer.
I Boller Nederskov trækker Store og Lille Fiskbæk dybe furer i terrænet, og tilsvarende har Klokkedal Bæk skabt en dybt nedskåret dal, hvis skrænter er op mod 30 m høje. 

Rold Sø er kunstigt anlagt som et projekt for unge arbejdsløse i 1942 ved opstemning af St. Fiskbæk. 

2.4 Skoven

Boller Nederskov byder på gode vækstbetingelser for løvtræ og visse nåletræarter. Rødgran trives dog mindre godt end fx douglasgran. Skoven er generelt præget af mange våde skovbiotoper. Boller Overskov, byder ligesom Boller Nederskov, på gode vækstbetingelser for løvtræ og visse nåletræarter. I skoven er der i afd. 4038 og 4042 anlagt et udrensningsforsøg i bøg.

Klokkedal Skov udgøres primært af skræntarealer ned til Klokkedal bæk. I den sydlige del af skoven er der flere vellykkede selvforyngelser fra tidligere planperioder. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder.. Endvidere er skoven præget af mange våde skovbiotoper.

Rold Skov byder ligeledes på gode vækstbetingelser for såvel løvtræ som nåletræ. Skoven er præget af store fladedækkende selvforyngelser fra tidligere planperioder. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder. 

Særligt beskyttet skov.png

Særligt beskyttet skov.png

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Boller Overskov rummer ikke egentlig § 3-beskyttet natur, men flere områder i skoven er i de senere år blevet mere fugtige, hvilket på lang sig vil øge biodiversiteten. Boller Nederskovs naturinteresser er knyttet til Store og Lille Fiskebæk, samt voldgraven ved slottet.  

I Rold Skov er den opstemmede sø i skoven den største § 3-udpegning og vandløbet i skoven er en del af store Fiskebæk systemet som munder ud i Boller Nederskov. Fiskebækken er et højt klassificeret vandløb, hvor fine og veludviklede naturarealer er tilknyttet. I skoven er flere områder ved at udvikle sig mod våd natur, og lysåbne moser vil langsomt udvikles i løbet af kommende planperiode. 

Klokkedal er naturmæssigt en ”lille perle”. Dette knytter sig nært til skovens stejle skrænter og Klokkedal Å, som løber gennem skoven. I de stejle skrænter langs bækken er der fine væld, udskridninger i leret og små vandfyldte moselavninger med elle- og asketræer. Mølledammen ved vandmøllen hindrer i en vis udstrækning, at vandløbet har sin naturlige dynamik og biologi, men den skaber ligeledes gode levesteder for vandtilknyttede fugle. Udpegningerne af beskyttet natur er vokset markant i det forrige planperiode og en relativ stor del af skoven er nu § 3-beskyttet våd natur. 

2.6 Kulturmiljø

Boller skovene med Boller Overskov, Boller Nederskov, Klokkedal og Rold Skov er gamle herregårdsskove, som har hørt under Boller Slot. Der har således været skov på arealer langt tilbage i tiden, hvilket har bevaret en række fortidsminder. 

Skovene er alle omkranset af jorddiger. 

I Boller Nederskov ligger fem mindre, fredede gravhøje tæt ved kysten. Tilsvarende findes her flere rester af køkkenmøddinger/skaldynger fra stenalderen, hvor jordarbejder skal undgås.

I Boller Nederskov findes flere områder med velbevarede højryggede agre ex i afd. 4012, 4016, 4017, 4020 og 4029. 

I kanten af parken står en mindetavle i træ over tilplantningen af "Egehaugen" i 1764. Tavlen vedligeholdes løbende ved opmaling og sikres om vinteren. 

I Boller Overskov findes to fredede gravhøje, heraf "Hængehøj" eller "Purrehøj". Sidstnævnte ligger meget synlig ud til offentlig vej og skal derfor holdes velplejet. 

I Kokkedal ligger en enkelt fredet gravhøj. 

I Rold Skov ligger en 40 m lang langdysse med spredte randsten samt tre mindre, fredede gravhøje. 

2.7 Friluftsliv

Boller skovene ligger helt bynært til Horsens. Det resulterer i stor besøgsintensitet i Boller Overskov, Klokkedal og den vestlige del af Boller Nederskov omkring Boller Slot.

Rold Skov ligger lidt længere væk fra Horsens By, hvilket også afspejles i besøgsantal. Dog trækker området omkring skovsøen Rold Sø en del besøgende. 

Der er parkeringspladser i alle Boller skovene, som giver god adgang til skovene.

I Boller Overskov er anlagt en hundeskov. Derudover ligger her Fasaneriet, der pt. er udlejet til spejdere. 

I Boller Nederskov er anlagt en lejrplads med shelter, der indgår i nettet af kajak-lejrpladser langs de østjyske fjorde. 

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder. 

3.2 § 3 /§ 28 områder

De § 3-beskyttede områderne i Bollerskovene er tilknyttet de vandsystemer, der løber gennem skovene og det er kun i Klokkedal, er der er større udpegninger af mosemiljøer.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen udpegninger i nogen af skovene i den gældende kommuneplan.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ikke udpeget områder med drikkevandsinteresser i Boller skovene.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt grave- eller interesseområder for råstoffer i eller i nærheden af skovene. 

3.7 Naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Areal

Anv

Årg.

Formål

401

Boller Nederskov

4007

a

7,5

BØG

1940

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

b

1,2

BØG

1796

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

c

0,9

BØG

2008

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

d

0,5

ÆR

1948

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

e

0,4

BØG

1965

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

f

0,8

BØG

1984

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

h

0,3

BØG

1963

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

k

0,2

ÆR

1964

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4007

l

0,1

EG

1978

Plukhugstdrift

401

Boller Nederskov

4010

d

0,4

BØG

1796

Urørt skov år 1994

401

Boller Nederskov

4011

a

1,8

BØG

1807

Urørt skov år 1994

401

Boller Nederskov

4019

b

0,3

EL

1847

Urørt skov år 1994

403

Klokkedal

4050

a

1,4

BØG

1792

Urørt skov år 1994

403

Klokkedal

4050

b

0,7

EL

1948

Urørt skov år 1994

403

Klokkedal

4050

c

0,7

EL

1969

Urørt skov år 1994

403

Klokkedal

4050

d

0,4

BØG

1972

Urørt skov år 1994

403

Klokkedal

4053

a

1,3

BØG

1984

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

b

1

BØG

1950

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

c

1

BØG

1940

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

d

0,4

BØG

1973

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

e

0,5

EL

1971

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

f

0,3

BØG

1983

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

f

0,3

BØG

1983

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4053

g

0,2

EL

1943

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

a

0,8

BØG

1980

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

b

0,4

REL

1965

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

b

0,4

REL

1965

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

c

0,2

KAS

1944

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

d

0,4

EL

1867

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

e

0,1

BØG

1939

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4056

f

0,2

ENG

 

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4057

c

0,7

EL

1944

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4057

e

0,2

RGR

1962

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4058

b

0,8

ÆR

1988

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4058

b

0,8

ÆR

1988

Plukhugstdrift

403

Klokkedal

4058

c

0,1

BØG

1797

Plukhugstdrift

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Areal

Anv.

Årg.

Formål

401

Boller Nederskov

4003

b

3,5

ÆR

1942

Frøavlsbevoksning

401

Boller Nederskov

4017

c

0,6

CYP

1928

Frøavlsbevoksning

401

Boller Nederskov

4029

a

1,2

NGR

1965

Frøavlsbevoksning

412

Rold Skov

4076

b

1,2

NOB

1993

Frøavlsbevoksning

412

Rold Skov

4077

a

1

NOB

1987

Frøavlsbevoksning

412

Rold Skov

4077

b

1,3

NOB

1995

Frøavlsbevoksning

412

Rold Skov

4077

g

0,4

NOB

1989

Frøavlsbevoksning

412

Rold Skov

4079

b

1,3

NGR

1975

Frøavlsbevoksning