Tønballegård Skov

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Tønballe Skov.

Der er en overordnet målsætning om, at Tønballe Skov skal danne ramme for naturskoleaktiviteterne på Tønballegård og de mange folk, der hvert år besøger stedet. Det betyder, at vedproduktionen er vægtet lavt, men der er stadig fokus på, gennem de naturnære principper, at skabe en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

Landskabet i og omkring Tønballe vægter højt, og det er en klar målsætning, at sikre og bevare landskabets former med skovens kystnære beliggenhed med kystskrænter og erosionsdale.

Naturværdierne i Tønballe Skov er høje, da skoven rummer flere forskellige naturtyper, og det er et mål, at de fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes. 

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På kystskrænten neden for Svenskeskansen tyndes bevoksningen i afd. 392, så den gamle stenalderkystskrænt bliver synlig fra kysten. 

I afd. 384 og 391 lukkes grøfterne, så slugterne på disse arealer med tiden kan udvikle sig til skovmoser og lysåbne arealer med vandspejl. 

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I planperioden tyndes bevoksningen på kystskrænten neden for Svenskeskansen, så den gamle stenalderkystskrænt (littorinaskrænten) bliver synlig fra kysten. 

For at genskabe udsigt fra vejen, der fører op mod Tønballegård, skal et nuværende areal mellem bevoksningen af nordmannsgran i afd. 381 og skovbrynet i afd. 382 åbnes ved at bevoksningen fjernes. 

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Generelt skal skovdriften i Tønballe Skov tjene et rekreativt og formidlingsmæssigt formål.  Skovdriften er derfor nedprioriteret og ekstensiveret. Den udlagte skovudviklingstype beskriver det på langt sigt forventede skovbillede. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). 

Hele Tønballe Skov udlægges med skovudviklingstypen græsningsskov med forventning om at øge naturindholdet. Et naturindhold som understøtter formidlingsaktiviteterne fra Naturcentret. 

I planperioden undersøges om juletræsarealet mod syd i afd. 395 kan inddrages til naturskole formål og fx udvikles til ”haver til maver”. Ligeledes skal nordmannsgranerne i den vestlige del af afd. 381 afvikles og tilplantes med bl.a. frugttræer og buske, som kan bruges ved undervisning i naturskolen på Tønballegård.  

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Naturplejen i Tønballe Skov skal i planperioden rettes mod, at den østlige del af afd. 381 medtages i den eksisterende hegning i afd. 382 for at holde opvækst nede efter bevoksningen af nordmannsgran er fjernet. 

I afd. 384 og 391 skal grøfterne lukkes, så slugterne på disse arealer med tiden kan udvikle sig til skovmoser og lysåbne arealer med vandspejl, hvilket vil øge biodiversiteten i skoven. 

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf) 

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I den kommende planperiode skal et areal ved Skansen holdes åbent således, at udsigten sikres og overblikket over sundet bevares. På denne måde vil skanseanlægget indgå i sammenhæng med det omkringliggende landskab. 

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Tønballe Skov danner den naturmæssige ramme for aktiviteterne på Tønballe Naturcenter. Derfor er størstedelen af arealet udlagt til facilitetszone, så formidlingstiltag og aktiviteter knyttet til især naturcentret kan tilgodeses. Strandengen er udlagt til friluftszone. 

I planperioden skal stiforløbet revideres for at skabe nye forbindelsesmuligheder for de mange besøgende i skoven og de omkring liggende arealer. Ligeledes skal hundeskoven revideres efter at den østlige del af hundeskoven overgår til græsningsareal.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Tønballegård Skov er beliggende i tæt tilknytning til Snaptun på Juelsmindehalvøen. 

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse 

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Tabel: Skovarealer 

Tabel: Lysåbne naturarealer

2.2 Jordbundsforhold

Tønballe Skov ligger på morænebund fra sidste istid. Den østlige del er præget af smeltevandssand og ferskvandstørv i slugterne. Den vestlige del er overvejende moræneler.

2.3 Landskab

Tønballe Skov ligger på en moræneflade, der flere steder gennemskæres af dybe kildedale. Den gamle stenalderkystskrænt danner afslutningen ud mod Horsens Fjord. Havets kræfter omformer konstant det marine forland udenfor kystskrænten, hvor havstrømme gradvist nedbryder Hundshage og samtidig aflejrer materialet som krumodder længere inde i fjorden mellem Hundshage og Snaptun. Sammen med krumoddedannelsen opstår afsnørede strandsøer/laguner.

2.4 Skoven

Tønballe Skov er en overvejende løvskov. Skovens drives med særlig hensyntagen til Naturcentrets benyttelse af skoven. Skoven er i øvrigt præget af slugter og lave områder med mange våde skovbiotoper. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette. 

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Tønballe Skovs beliggenhed på kanten af en kystskrænt giver masser af naturindhold i skoven. Landskabets variation og vekslende jordbund skaber fine muligheder for flora og fauna særligt knyttet til skrænter og mineralsjordsblotninger, hvor der sker skred, og træer vælter. Ligeledes er det marine forland mod fjorden udpeget som strandsump, og der sker en løbende succession i området som følge af tidevandets variation. Mod nordvest er der ligeledes udpeget et fint overdrev, der græsses kontinuerligt. Langs skrænter mod fjorden er der rig mulighed for at finde fossiler fra stenalderhavet efterhånden, som de udskilles fra skrænterne. 

2.6 Kulturmiljø

Med sin strategiske beliggenhed ved indsejlingen til Horsens Fjord er anlagt flere skanser under såvel svenskekrigene som englandskrigene. En meget velbevaret af slagsen ligger på toppen af den gamle littorinaskrænt (stenalderkystskrænt) i kanten af Tønballe Skov kaldet Svenskeskansen. Gamle østrigske fyr danner flotte trækroner over hele skanseanlægget. Bevoksningen på kystskrænten skal løbende tyndes/holdes nede, så udsynet fra skansen mod fjordmundingen bevares. To kanoner fra 1700-tallet er placeret på toppen af anlægget. 

Kyststien forløber henover skansen og har trappeanlæg på begge sider. Publikumsslid afhjælpes løbende. 

2.7 Friluftsliv

Tønballe Skov har stor besøgsintensitet på grund af Tønballe Naturcenter. Herudover bringer Kyststien Juelsminde-Snaptun en del besøgende gennem skoven. Den bynære beliggenhed til Snaptun giver mange lokale besøg. 

På Tønballegård er indrettet naturcenter med undervisnings- og overnatningsfaciliteter, shelters og bålhytte. Herudover er offentlig adgang til en landskabsudstilling og til toiletter. Tønballe Skov danner den naturmæssige ramme for aktiviteterne på Tønballe Naturcenter. 

Der er anlagt en hundeskov uden hegn på arealerne nærmest Snaptun. Ved Kyststien er der adgang til et fugletårn/udsigtstårn. På strandengen ved Hundshage er anlagt en teltplads, der indgår i nettet af kajaklejrpladser langs de østjyske fjorde. Rundt i skoven er opstillet faste O-løbsposter. 

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000-områder, Habitat-, Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder. 

3.2 § 3 /§ 28 områder

I området er det især det store overdrev og strandsumpen som udskiller sig som unikke.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Tønballe Skov er ikke omfattet af udpegninger i Hedensted Kommuneplan 2009. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Et smalt, langstrakt areal svarende til stiforløbet langs kysten er omfattet af Jensgård-fredningen af 22. februar 1958 (02388.03), der har til formål at sikre offentlighedens adgang til arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Tønballe Skov grænser op til et område med særlige drikkevandsinteresser, som er omfattet af indsatsplanen for Snaptun.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt graveområder eller interesseområder for råstofindvinding. 

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i Tønballe Skov.