Vejle Fjord Skovene

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdeplanen dækker Grund Skov, Bankehave, Stagsrode Skov og Skovhave. 

Skovbilledet med den lange kontinuitet af løvskov søges bevaret i den kommende periode. Det er skove med gode vækstbetingelser, og det er målet, at der skal produceres træ af god vedkvalitet, hvor det er optimalt. Det vil fortsat blive vægtet højt at bevare og sikre naturværdierne i skovene med fokus på den natur, der knytter sig til lang skovkontinuitet med tunneldale og stejle skrænter, som præger landskabet i og omkring skoven.

Selvom skovene ikke er direkte bynære tiltrækker de gamle skove og kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord mange besøgende og friluftslivet vil fortsat blive vægtet højt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Stagsrode Skov skal der i planperioden etableres en udsigtskile under trækronerne i afd. 313 ved at opvækst på skrænten fjernes. 

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Stagsrode Skov skal der i planperioden etableres en udsigtskile under trækronerne på et areal i afd. 313 ved at opvækst på skrænten fjernes. 

I Grund Skov skal det maritime forland med strandeng ryddes for opvækst af især slåen. Dog kan enkelt træer efterlades ved fyret.  

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Vejle Fjord skovene er givet ved de udlagte skovudviklingstyper som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Vejle Fjord skovene har generelt et godt produktionspotentiale og skovene består hovedsageligt at bøgebevoksninger, som danner grundlag for udlægning af skovudviklingstyper med bøg.

I Grund Skov er der udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Skoven består af flere våde partier, hvor især æren vil klare sig godt. Bøg, ær og ask forynger sig villigt næsten alle steder, hvor forholdene tillader dette. Skoven vil også fremadrettet blive bøgedomineret, men på langt sigt blive mere strukturvarieret ved at bygge på den artsrigdom, der allerede findes i dag. I den sydlige del på de flade arealer ud mod Vejle Fjord, er der udlagt skovudviklingstypen skoveng.

I Bankehave er der ligesom i Grund Skov udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Bankehave har desuden flere bevoksninger med eg, som har sin dyrkningsmæssige berettigelse på de stive jorder og vil i fremtiden blive en vigtig frøkilde til at skabe variation i den ellers bøgedominerede løvskov. 

I Stagsrode Skov er der hovedsageligt udlagt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Det skyldes at egen på lang sigt forventes at trives bedre end bøg, når grøftesystemerne ikke fremover vedligeholdes i samme grad som tidligere. Skoven vil løbende blive vådere, hvilket vil give en stor artsvariation og gavne biodiversiteten. På en del af arealet udlægges skovudviklingstypen bøg med ask og ær. Bl.a. den del af skoven som kaldes Rand Skov, der siden 1931 har indgået i et forsøg, hvor hugstudtag og naturlig foryngelse er moniteret.

I Stagsrode Skov er der langs Vejle Fjord desuden udlagt arealer til urørt skov. 

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I planperioden skal der ske en oprensning af voldgraven omkring Stagsevold.  

I Grund Skov skal afd. 262, 277 og 278 ryddes for opvækst i overensstemmelse med landskabstiltaget for at bevare strandengens karakteristiske flora.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf) 

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Forborgen til Stagsevold skal plejes i form af kraftig udtynding af bøgeopvækst med henblik på at opnå en stabil plejetilstand med enkelte højstammede træer, der modvirker opvækst på anlægget og samtidig binder borgbanke og forborg sammen. Voldgraven omkring borgbanken skal oprenses og muligheden for at tilføre mere vand til voldgraven skal undersøges. 

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Stagsrode Skov er udlagt en facilitetszone, der giver mulighed for at udvikle og understøtte eksisterende rekreative faciliteter langs kysten og adgangsvejen der til. Yderligere er udlagt en stillezone i skovens sydvestligste del for at beskytte den særlige flora i Store Bjergfald. Resten er udlagt til friluftszone.

I Grund Skov er udlagt en facilitetszone, der giver mulighed for at udvikle og understøtte eksisterende rekreative faciliteter omkring hundeskoven og Røde Lade. Desuden er udlagt en stillezone på strandengen ved Træskohage Fyr. Resten er udlagt til friluftszone.

Bankehave er udlagt til friluftszone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse 

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arealerne er beliggende på den nordlige del af Vejle Fjord. 

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Tabel: Skovarealer 

Tabel: Ikke-skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Grund Skov består hovedsageligt af moræneler. I det nordvestligste hjørne er der et mindre område med morænesand. Midt i skoven findes der smeltevandssand. Der er også små lommer med ferskvandssand og –ler.

Bankehave består helt overvejende af moræneler.

Stagsrode Skov består helt overvejende af moræneler. Omkring Stenhøj Strand er der et mindre området med smeltevandssand, ligesom der findes små områder med smeltevandssand langs kysten. Skrænterne langs kysten er plastisk ler.

2.3 Landskab

Vejle Fjord skovene ligger langs nordsiden af Vejle Fjord (østligste del af Vejle Ådal). Dalen er blevet påvirket af både Det Ungbaltiske Isfremstød og er senere blevet modificeret af havets erosion. Samtidig skaber undergrundens plastiske ler udskridninger, som bl.a. ved Stagsrode Skov et dramatisk kystlandskab.

Ved Grund Skov og Træskohage er dannet et marint forland med strandvolde og sandaflejringer.

2.4 Skoven

Både i Grund Skov og Bankehave Skov er der gode vækstbetingelser for både løvtræ og nåletræarter. Skovene er generelt præget af en mængde våde skovbiotoper, der giver et afvekslende skovbillede og stor biodiversitet. Skovene er domineret af hovedsageligt bøg, mens ær dominerer i de mange slugter i de kuperede skove, hvilket den ligeledes vil gøre i fremtiden.

Stagsrode Skov byder ligeledes på gode vækstbetingelser for både løvtræ og visse nåletræarter. Her trives rødgran mindre godt end f.eks. douglasgran og sitkagran. Bøgen trives bedst langs kysten og i den østlige del, hvorimod de vestlige og nordlige dele er relativt stive jorder, der er bedre egnet til eg. Lige som i Grund Skov og Bankehave Skov vil bøg, ær og ask forynge sig villigt næsten alle steder. 

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Vejle Fjord skovene er alle beliggende i Natura 2000-område, og alle repræsenterer de fine eksempel på klimaksstadier af en østjysk fjordnær skov i et dramatisk morænelandskab. I skovene er der ikke udpeget meget § 3-beskyttet natur, hvilket primært skyldes, at arealerne generelt ligger på meget skrånende terræn, der afvandes naturligt i dybe slugter, og at de har været permanent skovbevoksede i mange år. Dog er der enkelte skovmoser og småsøer samt lidt strandsump/-eng. 

Skovene er karakteriseret ved en stor og rig mangfoldighed og især de store bjergfald i Stagsrode huser en helt unik flora. Kun få steder i landet findes en mangfoldighed af orkidéer som her, og i det hele taget skaber udskridninger i skrænternes plastiske ler unikke levesteder for både dyr og planter.  I skovene prioriteres plads til en stor mængde dødt ved, og der arbejdes målrettet for at skabe våd natur, hvor det er muligt. Hvepsevågen yngler i skovene. 

Ved Ulbækhus er der arealer, der er registreret med både overdrev, eng og ellemose. Førstnævnte græsses, og de plejes til stadighed af forpagtere. 

2.6 Kulturmiljø

I Grund Skov ligger to fredede gravhøje, hvoraf den ene er Guldhøj. Herudover ligger sagnstenen Guldhøjstenen i skoven. 

I Stagsrode Skov ligger to fredede gravhøje, samt voldstedet Stagsevold bestående af en fire-sidet borgbanke omkranset af en vandfyldt voldgrav. På borgbanken er bevaret et kampestensfundament fra en bygning. Syd for borgbanken ligger rester af forborg/ladegård markeret med lave volde/grøfter. 

Højene plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor trækroner skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene. 

2.7 Friluftsliv

Stagsrode Skov med Stenhøj Strand er et af områdets mest besøgte skovområder og tiltrækker besøgende såvel fra lokalområdet som fra større afstand. To store p-pladser giver adgang til skoven og stranden. Kystskrænter og strand ved Stenhøj er sammen med Bjergfaldene områdets største trækplastre. I sommerhalvåret opsættes en badebro. Herudover er der mange besøgende på skovens teltpladser, som tæller en lejrplads til større grupper, en alm. primitiv teltplads samt en shelterplads, der indgår i nettet af kajak-lejrpladser langs de østjyske fjorde.
I skoven er anlagt tre afmærkede vandreruter. 

Med adgang til en hundeskov samt Røde Lade med madpakkerum tiltrækker Grund Skov en del besøg især fra lokalområdet. Dog har stranden med Træskohage Fyr et stort besøg også af publikum udenfor lokalområdet - særligt betinget af sin tætte beliggenhed på Vejlefjord Centret. Bankehave grænser op til Vejlefjord Centret og trækker udelukkende besøgende her fra.

I Grund Skov er anlagt en hegnet hundeskov i forbindelse med Røde Lade, hvor der er indrettet madpakkerum. På Ullerupengen er anlagt en shelterplads, der indgår i nettet af kajak-lejrpladser langs de østjyske fjorde. Træskohage Fyr fungerer som fugletårn og udsigtstårn ved kanten af Vejle Fjord. 

Skovhave m.v. udgør en række P-pladser/udsigtspunkter med borde-bænke, som ligger fordelt rundt i Daugård Strand og Ulbækhus fredningerne.

Der er parkeringspladser i alle Vejle Fjord skovene, som giver god adgang til skovene. 

Hele Grund Skov er udlagt til fri teltningsskov. 

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Skovhave, Ulbæk Strand og flere små arealer samt Grund Skov, Bankehave og Staksrode Skov indgår i Natura 2000-område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Af de ca. 452 hektar er 240 hektar kortlagt habitatnatur. Arealerne er primært skovbevoksede.

Udpegningsgrundlaget er forskellige skovnaturtyper samt fire arter, bl.a. hvepsevåge og stor vandsalamander. Det betyder, at en mindre del af skoven – primært i Stagsrode Skov – fortsat skal være urørt skov, samt at der på en del arealer skal efterlades et antal store træer til henfald. I bøgeskov er der krav om min. 5 ældre træer pr hektar, i de øvrige skovnaturtyper 3-5 ældre træer.
De lysåbne naturtyper er få og små, og den nuværende pleje fortsættes. Endelig er der et mål om, at der ved græsning udvikles endnu en hektar med surt overdrev.

Der foretages ikke nogen særlig indsats af hensyn til arterne. Dog skal der sikres uforstyrrethed omkring evt. konstaterede redesteder for hvepsevåge i yngleperioden. 

Natura 2000-plan nr. 78 "Skove langs nordsiden af Vejle Fjord"

3.2 § 3 /§ 28 områder

I området er de største udpegninger fokuseret på § 3-beskyttede overdrev ved Ulbækhus samt enkelte småsøer og strandeng/strandsump.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen planer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Skovhave m.m. afdeling 601a (lille trekant), 605 a+b (ned til vandet), 615, 625 og 3610 er omfattet af Daugård Strand-fredningen af 13. marts 1967 (03761.00) med tillægskendelser 20. januar 1970 og 7. marts 1979. Fredningens formål er at bevare landskabet og udsigterne. 

Skovhave m.m. afdeling 600 er omfattet af Ulbækhus-fredningen af 30. august 1971 (05109.00), ligeledes med det formål at bevare landskabet og udsigterne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Kun den nordlige del af Bankehave ligger i et område med drikkevandsinteresser. I resten af skovene er der ingen drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i skovene. 

3.7 Naturskovsstrategien 

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer