Historik

Hvad er en driftsplan

En driftsplan foreskriver driften af arealerne under et statsskovdistrikt i normalt 15 år. Driftsplanen er et styringsværktøj, som skal sikre, at udviklingen af distriktets skove og naturarealer sker i overensstemmelse med Naturstyrelsens overordnede strategier og målsætninger indenfor de rammer lovgivningen iøvrigt udstikker. I driftsplanen afvejes og operationaliseres disse overordnede strategier på den enkelte lokalitet.

Naturstyrelsens Driftsplankontor har i samarbejde med Lindet Statsskovdistrikt udarbejdet et forslag til driften af distriktets arealer for perioden frem til år 2011.

Da driften af statsskovene og de statslige naturarealer udover selve skovproduktionen udgør et vigtigt led i opnåelsen af en række natur- og miljøpolitiske målsætninger af såvel lokal, regional og national karakter, ønsker Naturstyrelsen hermed at indhente kommentarer, forslag og ønsker til de i forslaget planlagte aktiviteter for de kommende år på Lindet Statsskovdistrikt.

Driftsplanen for Lindet distrikt

Lindet distrikt er på i alt 8.670 hektar (ha), overvejende fordelt på plantager i den vestlige del af Sønderjylland samt på Rømø. Distriktets arealer er vist på kortbilagets oversigtskort.

Kort over Lindet statsskovdistrikt

Resultatet af de foreslåede foryngelser og rydninger fremgår af nedenstående tabel, arealer angivet i ha:

De enkelte foryngelser er udvalgt på baggrund af en detaljeret gennemgang af skovens bevoksninger foretaget af såvel Driftsplankontoret og distriktet, hvor der ved udvælgelsen er lagt vægt på træernes dimension samt bevoksningernes alder, sundhedstilstand, hugstfølgeproblemer m.v.

De planlagte foryngelser betyder, at løvtræprocenten øges fra 20,8 i begyndelsen af perioden til 24,9 i år 2011. Hugsten af træ vil udgøre over 20.000 m3 om året. Ville man oparbejde hele hugsten til brænde, ville det betyde, at man hvert år kunne lave en brændestabel på 1 meters højde, 1 meters dybde og med en længde på ca. 26 km. Hugsten svarer stort set til tilvæksten, hvilket stemmer godt overens med, at der i distriktets skove og plantager er mange ældre bevoksninger. Dyrkningsgrundlaget bliver ikke forringet med den foreslåede hugst.

I forbindelse med planarbejdet er distriktets naturområder gennemgået og en individuel målsætning er fastlagt for dem. Tilsvarende er distriktets fortidsminder blevet besigtiget og plejeforskrifter for den kommende periode er udarbejdet. Geologiske interesser er ligeledes beskrevet.

På Lindet distrikt er der væsentlige friluftsmæssige interesser, dels fra de traditionelle skovgæster, dels fra det store besøg, som relaterer sig til distriktets arealer på Rømø. Disse forhold er tilsvarende beskrevet i planforslaget.

Hønning Plantage - et eksempel på en skovbeskrivelse

Distriktets enkelte skove og plantager beskrives særskilt i forslaget. Som et eksempel vises i det efterfølgende et sammendrag af beskrivelsen for Hønning Plantage.

Generelt

Hønning Plantage, som er på knap 520 ha ligger ca. 10 km øst for Skærbæk og ca. 12 km nord for Løgumkloster. I plantagen findes to større mosepartier: Hønning Dam med omgivelser mod øst samt Sprøggelemose mod vest. Den sydlige del af plantagen domineres af de åbne Skikkild og Vester heder.

Regionplan, fredninger m.v.

Plantagen er udlagt som jordbrugsområde med naturinteresser, som område af særlig landskabelig værdi, turistområde i tilknytning til Arrild Ferieby samt område med særlige drikkevandsinteresser.

Skikkild Hede (afd. 174) er fredet ved overenskomst af 22.10.1952. Fredningen har til formål at bevare indsandet og lyngheden. Plantagen ligger i EF-fuglebeskyttelsesområde nr 66, som er udpeget af hensyn til ynglende hvepsevåge (Liste I art).

Geologi

Hønning Plantage findes på den sandede del af Toftlund Bakkeø. I den sydlige del af plantagen findes en indsande kaldet Helmpolde med klitlandskab. Plantagen domineres af smeltevandssand eller -grus nord for landevejen, medens flyvesand i form af en indsande dominerer i syd. Smeltevandsaflejringerne overlejres af flyvesand i mindre pletter i den nordlige del af plantagen. Ved Hønning dam findes ferskvandstørv og -gytje. Syd for landevejen er billedet omvendt. Her er det flyvesandet, der dominerer, med pletter hvor flyvesandsdækket er mindre end en meter. Sydøst for Sprøggele Mose ses ferskvandstørv og -gytje at overlejre flyvesandet. Sydligst i plantagen ses smeltevandsgrus. Flyvesandet ved Helmpolde danner egentlig klitter. Der er geologisk begrundet interesse i at bevare landskabet åbent på den sydligt beliggende hede så klittopografien frit kan iagttages. En grusgrav centralt i plantagen kan give indblik i bakkeøens geologiske opbygning og historie.

Kulturhistorie

I plantagen findes 4 høje, knap 30 tyske afdelingssten, et mindre antal skelsten, heraf 1 fra F. VII’s tid, 6 mindre jorddiger, der sandsynligvis har omkranset kålgårde i forbindelse med tidligere bebyggelse samt en skovfogedsti fra 1920’erne.

Digerne ryddes for træer, når der skoves i områderne og højene friholdes for selvsået opvækst. De mange skel- og afdelingssten kræver ingen særlig pleje, men der skal udvises den nødvendige opmærksomhed i forbindelse med kørsel og udslæbning.

Naturskov

I plantagen er 68 ha omfattet af naturskovsstrategien. Langt det største areal vedrører det store egekrat i plantagens nordvestlige del samt spredt forekomst af egekrat i øvrigt, bl. a. omkring Hønning Dam og vest for skovfogedstedet. Bevoksningerne i afd. 85 samt resterne af egekrat nord for Skolevejshus skal henligge urørt, de øvrige arealer skal drives ved plukhugst, bortset fra et mindre område med græsningsskov ved skovfogedstedet. Naturskovsarealerne er vist i kortbilaget.

Friluftsliv

I undersøgelsen fra 1980 af skovenes friluftsfunktioner er plantagen sammen med Lindet Skov rubriceret som moderat besøgt. Publikum kommer især i den nordligste del med udgangspunkt fra P-pladsen på grænsen mellem Hønning Plantage og Lindet Skov. Mod syd er udgangspunktet P-pladsen i afd. 169, hvortil der desuden er stiadgang fra Arrild ferieby med ca. 150 sommerhuse.

I 1999 udgives en ny vandretursfolder for Lindet Skov, der også vil omfatte den nordlige del af Hønning Plantage (egekrattet). I forbindelse med udarbejdelsen af vandretursfolderen vil der blive etableret en vandrerute med udgangspunkt i P-pladsen. I den sydlige del af plantagen er udlagt en ridesti på ca. 6 km.

Der er anlagt primitiv lejrplads i den nedlagte råstofgrav i afd. 135, beliggende ved cykelrute nr. 9, som i skoven forløber ad Rødeledsvej, Mosevej og Damvej.

Langsigtet mål for skovdrift

Plantagen er velegnet til dyrkning af de fleste nåletræarter, specielt i den nordlige del af plantagen. I den sydlige del, som er mere præget af sandflugt er dyrkningsforholdene generelt mindre gode, hvilket de mange indre rande er medvirkende til. De langsigtede mål for udviklingen af Hønning Plantage kan opdeles i 4-delområder.

Kort over Hønning Plantage

Området nord for Rømøvej:

På langt sigt etableres en stabil produktionsskov med træarter som ædelgran og douglasgran og et varierende indslag af bøg som stabiliserende element. Langs vestranden etableres et sammenhængende egebælte, og omkring det eksisterende egekrat udbygges de rene løvtræbevoksninger med eg, bøg og lind. Hvor der er mulighed for underplantning, f.eks. under lærk og ædelgran etableres blandingsbevoksninger med ædelgran, douglasgran og bøg. Mulighed for selvforyngelse af sitkagran udnyttes, hvor det er muligt, og der suppleres med plantning af f.eks. lærk. Rene rødgranbevoksninger afløses enten af lærk med henblik på senere underplantning, eller douglasgran med rødgran eller sitkagran som hjælpetræart og, hvis forholdene tillader det, et vist indslag af bøg som stabiliserende element.

Området ved Arrild Ferieby (afd.169 - 173):

På grund af den store publikumsudnyttelse af dette område vil det primære langsigtede mål her være at skabe stabile bevoksninger med stor variation. Fyrrearter og forskelligt løvtræ vil på langt sigt blive det bærende element i dette område

Området omkring hederne (inkl. afd.168, 175 og 176):

Det er et langsigtet mål at skabe stabile rande omkring de store hedeområder samt at opbløde de meget rette linier, der i dag afgrænser de åbne områder. Ved etablering af åbne randbevoksnininger af skovfyr med indblanding af eg og birk på de mere fugtige områder, samt bevaring af enkelttræer af disse arter på de åbne områder, søges skabt en blød overgang mellem hede og skov.

Området syd for Rømøvej (bortset fra de to sidstnævnte områder):

Her er vækstvilkårene på grund af flyvesandsaflejring ringere end i den nordlige del af plantagen. Det langsigtede mål er en mere ekstensivt drevet skov med etablering af stabile skovfyrbevoksninger med indslag af sitkagran. Selvforyngelse af sitkagran udnyttes, hvor den forekommer.

Løvtræandelen i plantagen er 20 %, noget over det aktuelle gennemsnit på 16% for samtlige af statens hededistrikter. Som led i Naturstyrelsens målopfyldelse om 30% løvtræ i gennemsnit i løbet af en trægeneration gennemføres i perioden følgende tiltag i plantagen:

• konvertering af nål til løv ved udmøntning af naturskovstrategien
• Indplantning af et væsentligt stabiliserende element af løvtræ i nåletræsbevoksninger på bedre boniteter
• udbygning af løvtrædominerede stabile randbevoksninger

Den foreslåede foryngelsesplan, som er vist i kortbilaget, øger løvtræprocenten til lidt over 22. I den nordlige del vil nåletrækulturerne grundet bedre dyrkningsforhold være med hovedtræarterne ædelgran og douglas. Mod syd er sitkagran og skovfyr dominerende.

Plan for driften af naturområder

Hønning Plantage rummer 85.4 hektar hede, 17.1 hektar mose og 1.1 hektar sø, i alt 103.6 hektar med § 3-beskyttede naturområder. Arealerne er vist i kortbilaget. Hertil kommer 2.8 hektar med slettearealer, som drives uden gødskning og omlægning m.v., og som på sigt ønskes udviklet i retning mod en mere naturlig tilstand. Kun en del af naturområderne er medtaget i nedenstående resume:

Afd. 116a,b (SØ, 0.7 ha - MOS, 6.6 ha), Hønningdam

§ 3-beskyttet sø og mose. Blåtopmose med meget pors og solitære skovfyr, eg og birk. Blåtopdækket brydes af et parti med revling og klokkelyng øst for dammen. Tørrere partier med bølget bunke og lidt hedelyng. Selve Hønningdam er en brunvandet sø, som er udgravet og delvis opstemmet. I midten en større, delvis opkastet ø. På de opgravede volde vokser store glansbladet hæg. Omkring mosen ligger tre mindre egearealer, som er udlagt som naturskov med plukhugst.

Naturværdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af sø og åben mose.

Afd. 143a - 160a,c - 161j (MOS, i alt 10.1 ha - SØ, 0.1 ha), Sprøggelmose

§ 3-beskyttet mose og sø. Blåtopdomineret mose med spredt bevoksning af træer og buske især birk, eg, skovfyr, bjergfyr, ene og i den sydlige del meget pors. Længst i syd et lille område med birkeskov og pilekrat omkring en ældre gravet sø. Søen er tidvis vandfyldt, klarvandet og vegetationsrig med ynglende lille vandsalamander.

Naturværdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af delvis træbevokset mose med glidende overgang til skov. Muligheden for at lukke grøfter og hæve vandstanden undersøges.

Afd. 156a,b - 157a - 165a - 167a - 170d - 174a,b - 175f - 176e (HED, i alt 85.4 ha, SØ, i alt 0.3 ha), Skikkild Hede (Helm Polde)

§ 3-beskyttet hede og sø. Den centrale del af heden (afd. 174, 38.4 ha) omkring indlandsklitterne Helm Polde er desuden fredet ved deklaration af 22. oktober 1952 (Reg. nr. 01948.020).

Hede på bakkeø-indsande med indlandsklitter, afblæsningsflader og større, jævne flader med varierende fugtighedsforhold. Græshede med bølget bunke er den dominerende vegetationstype, men der findes også større blåtopkær og den vestlige del af 174 er mest revling- og klokkelyng-hede. Selve Helm Polde er et meget smukt klitparti med hjælme, revling og en stor bestand af ene. Imellem og vest for klitterne er der fine partier med bl.a. klokke- og hedelyng, flere star-arter, tue-kogleaks og kun lidt blåtop på lave afblæsningsflader.

Der foretages afgræsning med højlandskvæg i størstedelen af afd. 156 og i 167, i alt knap 30 hektar. Dele af det græssede areal (i alt ca. 10 ha) er tidligere plantage. I de tørre dele giver græsningen en lavere bølget bunke-vegetation med plads til en række almindelige tørbundsarter, men ikke mere lyng. Derimod ses det ved sammenligning med de ugræssede blåtopkær i 157 og 165, at græsning giver væsentligt større variation i de fugtige dele, med mere klokkelyng, hedelyng og revling. De små hedestykker vest for Skikkilmundvej i afd. 175f og 176e er fine og varierede med bl.a. meget tyttebær og mosebølle, som ikke ses i de øvrige dele. Heden er her for nylig udvidet noget.

Naturværdi: 1 Plejebehov: 1 Målsætning: Bevaring af åben hede med spredte enebær, fritstående skovfyr og løvtræ og glidende overgang til skov. Øget andel af dværgbuskhede blandt andet gennem forsøg med afbrænding. Udvidelse af hedeområdet ved nedlæggelse af vildtager i afd. 165 b samt partier vest for Skikkildmundvej

Afd. 93b - 94a - 171f (SLE, i alt 2.8 ha), Slettearealer i Hønning Plantage

Slettearealerne ønskes generelt udviklet i retning mod et større naturindhold ved ekstensiv drift uden omlægning og gødskning mm. De to små litra omkring Egekrathus og Hønninghus græsses sammen med 92c,d og 93c, der er udlagt som naturskov med græsning.

Vil du vide mere

Det samlede forslag, som omfatter en tekstdel på knap 200 sider og et tilhørende kortbilag indeholdende knap 30 kort, er fremlagt på følgende biblioteker:

Tønder bibliotek, Richtersgade 10, 6270 Tønder

Højer bibliotek, Nørrevej 80, 6280 Højer

Løgumkloster bibliotek, Storegade 16, 6240 Løgumkloster

Nr. Rangstrup bibliotek, Torvegade 1, 6520 Toftlund

Skærbæk bibliotek, Jernbanegade 2, 6780 Skærbæk

Gram bibliotek, Østergade 10, 6510 Gram

Ribe Folke-bibliotek, Gjørtzvej 1, 6760 Ribe

Lindet Statsskovdistrikt
Stensbækvej 29
Arnum
6510 Gram
tlf. nr. 74 82 61 05

Naturstyrelsen
Haraldsgade 54
2100 København Ø
tlf. nr. 39 47 20 00