Brunkulslejerne

1. Mål og planer

Denne områdeplan indeholder tre brunkulslejer; Nr. Vium, Troldhede og Ahlergaarde brunkulslejer

1.1a Overordnede målsætninger

Det er den overordnede målsætning for de tre brunkulslejer, at fastholde de naturlige processer der på kun 50 år har omdannet de tidligere graveområder fra overvejende nøgne sandtipper til et varieret "naturlandskab" med skov, stejle skrænter, søer, mose og krat. Det er således målsætningen, at områderne fremstår som løv- og kratskov med åbne sø- og moseflader af hensyn til biodiversiteten. For Troldhede Brunkulsleje er det desuden målsætningen, at bevare forsøgsplantningerne fra 1969 af hensyn til biodiversiteten og de tilknyttede oplevelsesmæssige værdier. For arealerne i Troldhede Brunkulsleje er det ligeledes en særlig del af målsætningen, at området skal danne baggrund for friluftslivets udfoldelsesmuligheder i nærområdet til Troldhede.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Troldhede foretages rydning af selvsåede træer og buske i et moseområde i afdeling 1776d, der igangsættes efterfølgende ny græsning.

Der foretages en kortlægning af arter til særlig bevaring i forsøgsplantningerne fra 1969 i Troldhede Brunkulsleje. På basis heraf foretages der udvisning og udrensning med henblik på beskyttelse af de kortlagte arter. Projektet udføres som et partnerskabsprojekt.

Vejadgangen afklares for Nr. Vium Brunkulsleje.

Ahlergaarde Leje overvejes afhændet.

1 Større ændringer
Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Den langsigtede plan for landskabet i brunkulslejerne er, at skoven på sigt skal fremstå som en artsrig lysåben løvskov, med enkelte åbne sø og mose områder.

2 Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften i Troldhede og Nr. Vium brunkulslejer er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af eg med skovfyr og lærk. Skovudviklingstypen er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af brunkulslejerne i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Der er ingen mål om produktion af gavntræ i de tre brunkulslejer. Skovdriften i Troldhede Brunkulsleje skal sikre opretholdelse af den nuværende artsrigdom i forsøgsplantningerne fra 1969. Der igangsættes et partnerskabsprojekt, der har til formål at kortlægge tilbageværende arter til særlig bevaring i forsøgsplantningerne. På basis heraf foretages der udvisning og kraftig gennemhugning med henblik på at reducere opvækst af contortafyr samt hvidgran og sitkagran, hvor de udgør en trussel mod forsøgsplantningerne.

I Ahlergaarde Brunkulsleje vil der fremover ikke foretages skovdrift.

3 Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet med driften at sikre, at de lysåbne naturarealer fremstår som sådan. Planerne for naturplejen knytter sig primært til et tilgroet moseområde i Troldhede Brunkulsleje, afdeling 1776d. Det er planen, at området igen skal fremstå som et lysåbent naturareal. For at opnå dette igangsættes rydning af arealet med fjernelse af opvækst af pil og birk inden for den kommende 5-6 årige periode. Efterfølgende igangsættes pleje af området med græsning. Det vurderes løbende, om der skal iværksættes plejetiltag for at sikre de øvrige moseområder mod yderligere tilgroning.

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen særlige plantiltag for kulturmiljøet i planperioden.

1.6 Friluftsliv

Troldhede Brunkulsleje er vigtigt som rekreativt område for Troldhede by og omegn. Der lægges derfor vægt på mulighederne for det lokale friluftsliv.

Der udlægges to facilitetszoner. En i den sydlige del i forbindelse med udsigtspunktet og i tilknytning til og som understøttelse af de faciliteter, der er etableret på naboarealet. I den nordlige del, ved Vorgod Å, udlægges en facilitetszone, hvor der er mulighed for at etablere en kanoplads eller lignende i til knytning til parkeringspladsen, såfremt der er et lokalt ønske og initiativ til samarbejde om dette. Den øvrige del af arealet udlægges til friluftszone.

Adgangsforholdene er meget begrænsede til både Ahlergaarde Brunkulsleje og Nr. Vium Brunkulsleje og afledt her af, er friluftsinteresserne ligeledes begrænsede. I forhold til Naturstyrelsens zonering for friluftslivet udlægges begge områder som friluftszone.

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse


2.1 Generelt

Brunkulslejerne er en række naturområder, der er beliggende relativt tæt sammen inden for 20 kilometers afstand nordøst for Skjern. Nr. Vium Brunkulsleje er beliggende sydvest for Nr. Vium by og er den nordligst beliggende af de tre efterfulgt af Troldhede og Ahlergaarde brunkulslejer. Troldhede Brunkulsleje er beliggende tæt ved stationsbyen Troldhede og er den største og mest benyttede at de tre brunkulslejer.

Nr. Vium, Troldhede og Ahlergaarde brunkulslejer er alle tre tidligere statslige brunkulslejer, hvor der er foretaget brydning af brunkul navnlig under 1. og 2. Verdenskrig. Før gravningen henlå områderne som hede eller vådområder. Da gravning ophørte, blev der sat gang i at genskabe og tilplante landskabet. I Troldhede Brunkulsleje er der efter 2. verdenskrig desuden foretaget eksperimentelle plantninger af mange forskellige arter af buske og træer, herunder etablering af et ørkenaboret, som har sin udbredelse i flere af de midtjyske brunkulslejer. Efterbehandling har delvist skjult og udjævnet efterladenskaberne fra brunkulsgravningen.

Landskabet er i dag således i udpræget grad påvirket af brunkulsgravningen og den efterfølgende oversvømmelse, tilplantning/tilgroning eller delvis genskabelse af arealerne (udjævning af sandtipperne) til landbrugsformål. Men på mindre end 50 år har de tidligere graveområder udviklet sig fra overvejende nøgne sandtipper til et varieret "naturlandskab" med skov, stejle skrænter, søer, mose og krat.

5 Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Bjergfyr

Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Total

Nørre Vium Brunkulsleje

0

0

0

27

0

4

6

11

58

Troldhede Brunkulsleje

0

11

1

5

4

2

14

24

48

Ahlergaarde Brunkulsleje

0

0

0

0

0

0

0

6

6

SUM

0

11

1

31

4

6

21

40

112

 

Tabel: skovarealer

Areal i hektar

Krat

Hede

Mose

Eng

Over-drev

Søer m.v.

Vand-løb

Klit

Slet-te

Ager

Vej

Andet

Total

Nørre Vium Brunkulsleje

0

0

1

0

0

4

1

0

4

0

0

1

11

Troldhede Brunkulsleje

13

0

1

0

0

9

1

0

0

0

0

0

24

Ahlergaarde Brunkulsleje

4

0

0

0

0

1

0

0

0

0

0

0

6

SUM

17

0

2

0

0

14

2

0

4

0

0

1

40

Tabel: ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden består primært af opgravet sandet overjord. Svovl- og metalforbindelser fra de blotlagte jordlag skaber lav pH-værdi, hvilket giver gode vækstbetingelser for surbundsplanter som for eksempel blåbær.

2.3 Landskab

I den store skala er de tre brunkulslejer beliggende i et primært åbent landbrugslandskab, som brydes af spredte plantager af varierende størrelse. Mod øst ligger blandt andet Bjørslev Plantage og mod vest Borris Plantage. Terrænet er præget af flere å-løb som udgør i øjnefaldende landskabselementer i området. Vorgod Å skærer sig gennem terrænet fra nord mod syd og binder som sådan de tre brunkulslejer sammen.

2.4 Skoven

Forsøgsplantningerne fra 1969 udgør næsten 90 % af det bevoksede areal i Troldhede Brunkulsleje.

De bevoksede arealer i Troldhede Brunkulsleje har derfor en meget blandet artssammensætning og en høj andel løvtræ. Langt fra alle de eksotiske arter der blev plantet i 1969 har klaret de barske forhold og i dag er kun en mindre del tilbage. Men der er fortsat mulighed for at opleve forskellige træer og buske der normalt ikke findes i det danske landskab. En lille del af restrealerne blev primært tilplantet med arterne; bjergfyr og contortafyr, som forventedes at kunne trives på den sandede og nøgne jordbund som brydning af brunkullene havde efterladt. Dertil er der efterfølgende sket en tilgroning med primært selvsået nåletræ på de tilgrænsende arealer.

Arealerne i Ahlergaarde Brunkulsleje henligger med lav kratbevoksning uden produktionsmæssig værdi. Nr. Vium er primært bevokset med løvtræ herunder en stor andel asp.

Der foretages ikke produktionsmæssig skovdrift på arealerne og der er ikke foretaget plejemæssige foranstaltninger i forsøgsplantninger i sidste planperiode. De forsøgsmæssige plantninger er under opløsning og truet af tilgroning med contortafyr, som udgør den primære plejemæssige udfordring på arealerne generelt.

2.5 Natur

Naturinteresserne i Ahlergaarde Brunkulsleje udgøres især af et mindre moseområde og en sø. I Troldhede Brunkulsleje knytter naturinteresserne sig især til søerne, de gennemløbende åer og tilknyttede våde områder. Billedet er noget nær det samme i Nr. Vium, hvor det også er søerne, Vorgod Å og tilknyttede skrænter, samt slettearealer og et moseområde, der er interessante.

Kulsøen i Troldhede Brunkulsleje adskiller sig fra søer i brunkulslejer generelt ved at have en væsentlig højere pH-værdi, hvilket giver er meget bedre vandkvalitet og mulighed for både dyre- og planteliv i søen. Det skyldes at Vonå efter endt brunkulsgravning i 1946 blev ledt ind i Kulsøen og videre ud i Vorgod Å. Området omkring Kulsøen er desuden en vigtig fuglelokalitet for arter tilknytte såvel skov og sø for eksempel grønspætte, fuglekonge og krikænder.

"Den grønne sø" i Nr. Vium er til gengæld karakteristisk for søer i brunkulsområder. Svovl- og metalforbindelser fra de blotlagte jordlag skaber lav pH-værdi, og giver søen sit specielle udseende.

Der er ikke foretaget pleje af naturarealerne gennem de senere år, og flere af moseområderne er i varierende grad under tilgroning.

2.6 Kulturmiljø

Der findes ingen fortidsminder i de tre brunkulsområder. Men Brunkulslejerne fortæller en kulturhistorie fra en svunden tid, hvor opgravning af brunkul var aktuel. De opgravede og ikke udjævnede sandbjerge og tilhørende søer eller grave er synlige spor herefter.

Langs Vorgod Å ved Troldhede Brunkulsleje er der spor efter et gammelt engvandingssystem.

2.7 Friluftsliv

Troldhede Brunkulsleje udgør med sin bynære beliggenhed ved Troldhede by et velbesøgt udflugtsmål for byens borgere. Der er gennem et samarbejdsprojekt med en privat lodsejer på naboarealet, Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen etableret shelterplads med tilhørende grill plads og borde/bænke på privat areal, som frit kan anvendes af alle besøgende. På Naturstyrelsens areal er der afmærkede vandreruter med en tilhørende folder, som blandt andet formidler information om forsøgsplantningerne. I Kulsø er der desuden frit fiskeri ved indløsning af statsligt fisketegn.

Nr. Vium og Ahlergaarde brunkulslejer ligger afsides og der er vanskelig adgang til Nr. Vium Brunkulsleje. Der er således begrænsede interesser for friluftslivet i disse to brunkulslejer.

3. Gældende udpegninger

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med § 3 søer . Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. Fordelingen af de øvrige lysåbne naturtyper fremgår af tabellen afsnit 2.1.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland opfordres staten til at fremme befolkningens mulighed for at opleve naturen.

Arealerne langs Vorgod Å er i sammenhæng med Nr. Vium og Ahlergaarde brunkulslejer udpeget som et bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune. I landskabsområder skal ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning.

Nr. Vium og Troldhede brunkulslejer er ligeledes udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer, hvor der ikke må ske forringelse af de bærende kulturhistoriske værdier.

3.4 Fredninger og vildtreservater

I 1983 trådte en bekendtgørelse i kraft, som blandt andet udlagde Troldhede Brunkulsleje som vildtreservat. Formålet var at skabe et jagtfrit område for vildtet. Efter bekendtgørelsen var offentlig adgang forbudt. Bekendtgørelsen blev ophævet pr. 1. januar 2004, da dens indhold ikke længere passede med nutidens brug af området.

3.5 Drikkevandsinteresser

De tre brunkulslejer ligger i områder med drikkevandsinteresser.

Hvad er en driftsplan?

Læs mere driftsplanlægning