Græsning og helårsgræsning i naturen

I Danmark har store planteædende pattedyr altid været en naturlig del af faunaen. De er i sig selv en del af biodiversiteten, men de har også stor betydning for den øvrige natur ved at påvirke deres omgivelser og derved været med til at skabe grundlag for en høj biodiversitet. En række af de store pattedyr findes ikke længere fritlevende i den danske natur. Derfor hjælper husdyr som kreaturer og heste  med at forbedre naturindholdet i mange af de lysåbne statslige naturområder som enge og overdrev.

Naturstyrelsen forvalter naturen på mange af statens arealer landet over med hjælp fra store planteædende pattedyr. Det kan fx være dyr som kreaturer, heste, får og geder, der alle er eksperter i at græsse og ”browse” (spiser kviste, bark mv).

Derfor bruger vi afgræsning

En stor del af den danske natur er i fare for at gro til.

Det skyldes især, at mange af de store, planteædende pattedyr som okse, elg, bison og hest ikke længere lever vildt i naturen. Det tidligere ekstensive landbrug med græsning på enge og overdrev er næsten forsvundet.

Men også et miljø rigt på næringsstoffer i jorden, manglende naturlig hydrologi bidrager til tilgroning af enge og moser  og andre lysåbne naturområder.

De græssende dyr skaber variation og flere levesteder for planter, insekter og flere arter af padder og krybdyr. Græsningen kan fjerne næringsstoffer, og dyrene æder af højtvoksende græsser og urter samt buske, så der er bedre plads til de mere nøjsomme plantearter, der har brug for lys og variation i jordbund og fugtighed m.v.

Store pattedyr bidrager på den måde til at genskabe naturlige processer og forbedre forholdene for biodiversiteten, når de bevæger sig rundt i naturområderne.

Tilpasning og hensyn

En naturforvaltningsindsats med store planteædende pattedyr tilpasses altid efter lokale hensyn og afhænger bl.a. af hvilke naturtyper og hvilke særlige arter, der findes i området.

Græsningen planlægges for at gavne naturen mest muligt, samtidig med at der tages hensyn til friluftsliv og befolkningens adgang, kulturhistorie og landskab.

Læs mere Naturstyrelsens arbejde med naturmål for områderne her.

 

Sæsongræsning og helårsgræsning

På statens arealer afgræsses der både med sæsongræsning, hvor dyrene kun græsser på arealerne en del af året – typisk i sommerhalvåret - og helårsgræsning, hvor dyrene græsser året rundt.

Langt det meste græsning på statens naturarealer finder sted i sommerhalvåret. Brugen af helårsgræsning og mere specialtilpassede forvaltningsindsatser med fx delområder med varierende græsningstryk er dog stigende. Det foregår især i områder med særligt hensyn til bl.a. engfugle, dagsommerfugle og for at sikre, at blomsterplanter har mulighed for at sætte blomster og afblomstre på arealerne, så blomsterfrøene kan spredes til naboarealerne, og særlige arter af insekter kan få tilgodeset deres livscyklus, der er tæt knyttet til de enkelte plantearters.  

Naturstyrelsen har fx helårsgræssende heste og kvæg på Sydlangeland, i Skindbjerglund nord for Rold Skov og i Ulvhale Skov på Møn.

Der går helårsgræssende dyr på cirka 7.000 hektar af statens arealer og sæsongræssende dyr på omkring 30.000 hektar (data fra 2021).

 

Hvem ejer dyrene?

Størstedelen af de dyr, der går på statens arealer, tilhører private dyreholdere. Ved de fleste indhegninger findes et skilt med et telefonnummer på dyreholder.

Det er altid dyreholders ansvar, at dyrene behandles forsvarligt og i overensstemmelse med dyrevelfærdsloven.

Naturstyrelsen har ved indgåelse af kontrakt med forpagter ansvar for løbende dialog omkring målene for naturforvaltningen, dyrevelfærd m.v.

 

God dyrevelfærd året rundt

Naturstyrelsen ønsker og arbejder for, at alle dyr på statens arealer i forbindelse med naturforvaltningsindsatser skal have den bedst mulige dyrevelfærd.

Særligt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr kan der opstå en situation, hvor føden bliver knap eller der mangler læ, ly eller et tørt leje. 

I sådanne perioder øger Naturstyrelsen derfor tilsynet med styrelsens egne dyr, ligesom  vurderingen af huldscore og foderressourcer på naturarealet intensiveres, så der rettidigt kan igangsættes tiltag, der sikrer god dyrevelfærd – også i vintervejr.

Naturstyrelsen kan fx bruge nogle af disse greb:

  • Åbne for indre hegn eller give adgang til tilstødende arealer, hvor der fortsat er naturligt foder
  • Flytte dyr til robuste arealer, hvor tilskudsfodring kan foregå, uden at det belaster naturen med næringsstoffer
  • Nedskære grene og buske, som dyrene kan spise
  • Igangsætte tilskudsfordring på et naboareal eller på de mest robuste arealer inden for hegnet, hvor dyrene kan få adgang til foderet.

Hvis du ser et dyr, der mistrives

Selvom Naturstyrelsen fører tilsyn med de græssende dyr i henhold til lovgivningen på området, og med særligt intensivt tilsyn i perioder med vanskeligt vejr, så kan styrelsen ikke garantere, at der aldrig vil være et dyr, der bliver sygt eller af andre årsager udviser dårlig dyrevelfærd.

Naturstyrelsen bestræber sig på at undgå, at det sker – og reagere hurtigt, hvis det skulle ske. 

Hvis du oplever et dyr, der mistrives, er du meget velkommen til at kontakte Naturstyrelsen, så der kan tages hånd om situationen hurtigst muligt.

Ved de fleste indhegninger findes et skilt med et telefonnummer på dyreholder. Det er dyreholderen, der har ansvaret for, at dyrene behandles forsvarligt. Når du ringer om et dyr, vil det i mange tilfælde være den private dyreholder, du ringer til. I tilfælde af at det er styrelsens egne dyr, vil du ved opringning få kontakt til de medarbejdere i Naturstyrelsen, der har ansvaret for de konkrete dyrs velfærd.

Det er Fødevarestyrelsen, der kontrollerer, om reglerne for god dyrevelfærd bliver overholdt.

Læs mere om dyrevelfærd på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Færdsel i indhegninger med dyr

Græssende dyr i indhegninger er generelt stille og rolige og har ved normal adfærd ingen interesse i at nærme sig mennesker.

Når dyr befinder sig i en indhegning, har de færre muligheder for at flyttes sig, og der kan derfor opstå utrygge situationer for mennesker, der færdes i indhegningerne. Derfor er det en god idé at være opmærksom.

Du kan minimere de farlige situationer ved at følge en række enkle råd.

  1. Hold god afstand til dyrene
  2. Undgå at komme mellem voksne dyr og unger
  3. Hold hunden i kort snor
  4. Bevæg dig stille og roligt i indhegninger, undgå fagter og lyde mv. — særligt, når du passerer dyrene.

Find rådene og læs mere om færdsel i indhegninger med dyr her.

 

Ny viden om helårsgræssende dyrs adfærd

Flere steder i statens naturområder anvendes GPS-teknologi for at få et bedre indblik i helårsgræssende dyrs adfærd og bevægelsesmønstre i naturen.

Projektet bliver udført i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Aarhus Universitet som en del af et ph.d.-projekt samt et forskningsprojekt om monitering frem til 2026.

Der er tale om små GPS-enheder, der er sat på udvalgte heste i form af et let halsbånd og øremærker til kreaturer.

GPS-enhederne opfanger dyrenes position én gang i timen hele døgnet rundt. Disse data skal gøre forskerne bag projektet klogere på dyrenes bevægelsesmønstre.

Ved at se på dyrenes færden og brug af arealerne, kan man blandt andet få en langt større indsigt i dyrenes adfærd, deres fødesøgen, og hvor meget tid de opholder sig i hhv. skov og lysåben natur.

Ved at følge dyrenes daglige bevægelsesmønstre, får man også viden om, hvordan GPS-teknologien kan bruges til at understøtte tilsynet med dyrene og dermed sikre god dyrevelfærd.

Erfaringer fra forskningsprojektet forventes at kunne understøtte forvaltningen i de kommende naturnationalparker.


For mere viden om forskningsprojektet, kontakt ph.d.-studerende Marianne Damholdt Bergin på
Obfuscated EmailObfuscated Email

Helårsgræssende dyr, der indgår i projektet:

  • Sydlangeland, Obfuscated Email
  • Ulvshale, Obfuscated Email
  • Ål plantage, Obfuscated Email
  • Læsø, Obfuscated Email
  • Klitmøller, Obfuscated Email
  • Husby, Obfuscated Email
  • Klosterheden, Obfuscated Email
  • Hesselbjerg skov, Obfuscated Email

 

Fakta

Naturstyrelsen har græsning på ca. 34.000 ha, hvoraf der er aftaler med private dyreholdere om at udsætte dyr på ca. 30.000 ha.

Områderne inkluderer for eksempel enge, overdrev, mose og hede. Mange arealer omfatter også skov og krat.

På nogle arealer udsættes dyrene kun i sommerperioden, men på andre arealer går dyrene ude året rundt.

P.t. foregår der helårsgræsning på ca. 7000 ha.