Formålet med de græssende dyr er at pleje naturtyperne og passe på truede arters levesteder i de statslige naturområder. De græssende dyr skaber variation og æder af højtvoksende græs, buske og andre planter, så der er bedre plads til de mere nøjsomme arter, der har brug for lys og variation i jordbund og fugtighed m.v. Det kan de græssende dyr være med til at skabe, når de bevæger sig rundt i naturområderne. Indsatsen tilpasses efter lokale hensyn og afhænger bl.a. af hvilken naturtyper og hvilke særlige arter, der findes i området. Græsningen planlægges for at gavne naturen mest muligt, samtidig med at der tages hensyn til friluftsliv, kulturhistorie og landskab.
En stor del af den danske natur er i fare for at gro til. Det skyldes dels en forekomst af for mange næringsstoffer, og dels at der ikke i samme omfang som tidligere anvendes ekstensiv afgræsning med kreaturer og heste eller høslæt på fx enge og overdrev samt at der i den danske natur ikke længere findes vildtlevende store planteædere som fx elg, bison og hest.
Græsningsområder i udbud
Forpagtningen af naturområderne, der foregår med private dyreholdere, sender Naturstyrelsen i udbud, og de efterfølgende aftaler mellem dyreholder og Naturstyrelsen gælder typisk i 5 år med mulighed for forlængelse i yderligere 5 år.
Se annonceringer af de nuværende udbud af græsningsarealer
I udbuddet findes et udkast til forpagtningsaftalen. Derudover vil naturmål løbende og i stigende omfang blive anvendt, således at en forpagter får mulighed for at orientere sig om den ønskede effekt af græsningen samt de specifikke vilkår for aftalen.
Dialog med forpagtere
Et projekt foretaget af landbrugs rådgivningscenter SEGES har vist, at landmænd gerne vil vide mere om naturværdierne på de arealer, hvor deres dyr færdes. Dialogen mellem dyreholder og Naturstyrelsen er derfor helt central for at optimere naturplejen på de lysåbne arealer mest muligt. Naturstyrelsen har med inspiration fra SEGES’ arbejde med fokusplaner, udviklet nye naturmål, der bruges til at formidle for for den enkelte dyreholder, hvilke særlige arter og naturtyper, der er i området, og hvordan græsningen bedst tilrettelægges. Derudover har Naturstyrelsens lokale medarbejdere en løbende dialog med den enkelte forpagter om græsningen.