Vestskovens drift og pleje

God idé. Derfor har vi nu oprettet denne side.

Nej, det er ikke muligt. Baggrunden for dette er, at en offentliggørelse kan svække beskyttelsen ved at nysgerrige borgere opsøger reder mv.

Pas-på-kortet beskytter "kun" konkrete reder for sjældne fugle og eksempelvis grævlinge-boer samt fortidsminder. Dvs. de gamle læhegn i Vestskoven ikke er beskyttede. Men træer, der eksempelvis huser en ravnerede, er markeret.

Det er rigtigt, at man ikke kan se rydningerne langs vejene i vores skovningsplan, da der her er tale om pleje og at sikre adgangsmuligheder og ikke decideret skovningsaktivitet. Det vil vi forsøge at råde bod på med denne side.

Skoven får ofte henvendelser fra ryttere, cyklister, gående og vognmænd om grene, der hænger ud over stier og veje. Vi har tidligere klippet og beskåret manuelt, men vi er gået væk fra metoden med gentagne klipninger, da vejsiderne derved kommer til at fremstå som en massiv hæk, der ikke tillader indkig til skoven og gør adgang besværlig. Manuel klipning er også dyr og mandskabskrævende.

Det er Regeringen via de årlige finanslove, som beslutter de forskellige statslige styrelsers budgetter. Der er interne drøftelser i ministerierne og mellem Finansministeriet og Miljø-og Fødevareministeriet om budgetterne og betydningen for aktiviteter osv. — og naturligvis også politiske drøftelser om dette. Når Finansloven så er vedtaget, er det styrelsernes opgave at gennemføre de aktiviteter for de bevillinger, der er besluttet.

Vi fælder ca. 5.000 m2 om året i Vestskoven med det formål at sikre, at der på lang sigt udvikler sig store og harmoniske træer i skoven. Samtidig bidrager salget af træet til at opfylde de årlige indtægtskrav. Vi udarbejder hugstplanen hvert forår, og viser på hjemmesiden hvilke bevoksninger, der bliver fældet i. Fældninger starter den 15.7 og fortsætter hen til september/oktober, og stoppes når jorden er for blød. Hvis vi får en vinter med frost, prøver vi at få fældet træer igen, mens jordbunden er hård; men det forudsætter, at der er ledige maskiner.

Træet køres så vidt muligt løbende ud til bilfast vej (de brede grusveje). Måske bliver noget at træet liggende, fordi det ikke kan køres ud pga. blød jordbund. Træet bliver så kørt ud igen, når jorden kan bære, forudsat at der er ledigt maskineri.

Det vil ske når vejene igen er bløde (og ikke frosthårde) – forudsat at vi har ledig kapacitet – og det vil kun ske på de steder, hvor vi vurderer at ”ujævnhederne” er for store.

Fortsat drive skoven med henblik på at give befolkningen gode rekreative muligheder og naturoplevelser; samtidig med at der tyndes i bevoksningerne (fældes træer) for at sikre, at der på sigt kommer store harmoniske træer samt skaffes indtægter i henhold til kravene i de årlige finanslove.

Naturstyrelsen har begrænsede ressourcer til vedligeholdelse af skovveje, stier, borde bænke osv. og bevillingsniveauet er faldende, som følge af de politiske prioriteringer der foretages gennem de årlige finanslove. Det betyder konkret, at Naturstyrelsen ikke kan vedligeholde alle stier på samme niveau, som man kunne for f.eks. 20 år siden; og derfor oplever skovgæsterne faldende kvalitet af skovens veje og stier. Naturstyrelsen prioriterer at holde de store gennemgående skovveje/stier i bedst stand, mens ”små tværstier/veje” nedprioriteres.

Når et større arbejde er afsluttet checker vi veje og ridestier og fjerner grene, der måtte ligge og spærre. Om muligt bliver det gjort, mens arbejdet udføres, men der vil da kun være tale om større grene og stammer der fjernes. Den endelige oprydning vil derfor altid blive gjort, efter at selve arbejdet i skoven er overstået.

Da alle veje og stier ikke kan vedligeholdes lige meget, har Naturstyrelsen aftalt en prioritering af vejene med brugerrådet.

Naturstyrelsen har derfor udarbejdet et kort, som viser:
Hvilke skovveje i Vestskoven, som har høj prioritet i relation til vedligeholdelse. De er vist med gult på kortet.
Naturstyrelsen vil tilstræbe, at disse veje er i god stand (tørre og jævne) til glæde for skovgæsterne.

Naturstyrelsen vil fortsat vedligeholde de ikke prioriterede skovveje, så de fungerer som ”arbejdsveje”, men vi vil acceptere ujævnheder og vandpytter.

Blandt brugerrådets medlemmer er der opbakning til at: Det ikke er urimeligt, at skovgæster skal bruge robust fodtøj på skovture eller ligefrem gummistøvler i vådt vejr.  

Vi udarbejder skovningsplanen i foråret og lægger den på hjemmesiden, når den er færdig. Det vil også ske i 2019. Skovningsplanen justeres løbende af Naturstyrelsen (og ikke entreprenøren) efter udbud og efterspørgsel og er derfor kun vejledende, men vil normalt også vise, hvad der sker. Dog kan vi som led i vedligeholdelsen af veje, stier, udsigter, hegn godt finde på at fælde træer,  selvom det ikke fremgår af skovningsplanen.

NST-Hovedstaden (HST) har ved årsskiftet nedlagt 4 skovløberstillinger og skal yderligere nedlægge 4 skovløberstillinger ved udgangen af 2021. Derudover skal der virksomhedsoverdrages 9 skovløberstillinger med opgaver i perioden 2019-2021. Ved starten af 2022 vil der så være 17 skovløberstillinger på HST.

Af de 17 skovløberstillinger vil den ene have tjenstebolig i Vestskoven.  Da skovløberne arbejder på hele enheden, betyder det dog ikke, at der kun vil være én skovløber, som arbejder i Vestskoven.

Naturstyrelsen fører selv en løbende kontrol med at entreprenører overholder kontrakten. Det er i den sidste ende Naturstyrelsen, som har ansvaret for at veje og stier er ryddet og vedligeholdt.

Det er klart, at færre ansatte alt andet lige resulterer i mindre opsyn i skoven. Men heldigvis får vi godt hjælp af skovgæster, som kontakter os ved problemer. Jeg har således sendt din bemærkning: ”en væltet træstamme på stien mellem Herstedhøjevej og Tværvej” videre til skovløberen, som allerede har løst problemet. TAK for hjælpen!

Det er besluttet, at pasningen af Naturstyrelsens skotske højlandskvæg fremover skal foretages af en entreprenør. Vi er her i starten af 2019 ved at udarbejde udkast til udbudsmaterialet, som vil indebære, at dyrepasseren skal virksomhedsoverdrages sammen med sine opgaver. Derudover vil udbuddet antagelig også indeholde, at entreprenøren skal udføre nogle vedligeholdelsesopgaver i skoven; disse opgaver er ikke defineret endnu. Umiddelbart skulle skovgæsterne ikke opleve/opdage ændringen.

Naturstyrelsen ejer det skotske højlandskvæg. De øvrige kreaturer, som du kan se i Vestskoven, f.eks. i Store Vejleådalen, ejes af private personer/firmaer, som forpagter retten til at have deres kreaturer gående af Naturstyrelsen. 

Fårene på Herstedhøje ejes og passes af ”Skovhjælperne”.

Det er helt korrekt.

Navnet på forpagteren, som skal kontaktes ved problemer, fremgår af skiltene på hegnene.

Når vi tynder ud i bevoksningerne i Vestskoven, så er det primært for at sikre, at de tilbageværende træer har plads til at fortsætte deres vækst, så de kan blive til store harmoniske træer.

Sekundært bidrager indtægterne fra tyndingerne økonomisk til, at vi kan overholde de krav, som Finansministeriet via Finansloven stiller til vores drift.

Tynding, udtynding eller fældning af træer dækker over den samme aktivitet. Typisk aftaler vi med entreprenøren, hvordan denne skal udvælge de træer, som skal fældes. Vi har fokus på at de ”bedste” træer bevares, og at de ikke beskadiges.  Entreprenøren er uddannet, og vi kontrollerer løbende, at kvaliteten er som aftalt. Vi aftaler endvidere, at der udlægges kvas i spor, så der i vådt vejr kommer mindre dybe spor.  I øvrigt er vi begyndt på at lægge kørespor i bevoksningerne tæt på skovvejene, så maskinerne ikke kører så meget på skovvejene, som tidligere – af hensyn til skovgæsterne. Entreprenøren får også udlevet et ”Pas-på-kort”, som viser, hvor der er fortidsminder, men ikke mindst hvor der er sjældne fuglereder (typisk rovfugle) og grævlingekomplekser.  Det betyder, at vi på den måde forebygger, at der eksempelvis ikke køres og fældes træer oven på grævlingernes huler i Vestskoven (vi ved hvor der er komplekser) samt ikke fælder træer eller nabotræer til f.eks. reder for ravne og duehøge. ”Pas-på-kortene” er fortrolige, idet vores ”kilder” for fugleredere mv. ikke vil videregive oplysningerne, hvis de gøres offentligt tilgængelige, og vi derved kan risikere, at mange vil ud og se stederne og derved forstyrre dyrene. Maskinerne er GPS-opkoblede, så maskinføreren har kortet ”on-line” foran sig, mens han arbejder. Samtidig vises maskinens aktuelle position hele tiden, hvilket er en stor fordel, når der skal passes på.

Når man skriver renafdrift eller afvikling af en bevoksning, så er det en anden sag, for så fælder man næsten alle træerne, for dernæst at genplante arealet. Naturstyrelsen skal ved en renafdrift i en almindelige skov som Vestskoven efterlade 5 træer pr ha – for rødgran kan det være som højstubbe, altså træstubbe som kan være flere meter høje. Renafdrifter anvendes typisk, når bevoksninger med rødgran går i opløsning (dvs træerne begynder at sygne hen/dø) pga. alder eller svækkelse efter en storm. Da der er få bevoksninger med rødgran i Vestskoven, så er det ikke almindligt at renafdrive rødgran der. Men det er sket i bevoksningen lige vest for foderhuset og syd for Petersborggård. Her var der plantet rødgran som delvist væltede i en storm, og hvor vi så løbende fælder træerne, inden de dør. I øvrigt er det vores plan og forventning, at når vi (forhåbentlig først om mange år) skal forynge grandis-bevoksningerne, så kan det ske langsomt (uden egentlig renafdrift) ved at fælde de ”voksne” træer over mange år og lade nye løvtræer og grandis så sig selv i ”lys-hullerne” efter de store træer.

De fleste bevoksninger i Vestskoven er løvtræer, som vi håber bliver mindst 120 år gamle. Det er også håbet, at de kan forynges vha. at der i huller efter fældede træer spirer nye træer frem – vi kalder det naturforyngelse eller selvforyngelse. I de tilfælde renafdriver man ikke ”moderbevoksningen” på én gang, men fælder træer over en lang periode, når de nye træer har behov for lys og plads. Disse fældninger vil også bidrage til at opfylde indtjeningskravet. Inden for få år bliver vi nok nødt til at fortsætte med at renafdrive den sidste del af den gamle rødgranbevoksning (vest for foderhuset og syd for Peterborggård), fordi træerne blev skadet ved tidligere storme. Men vi venter så længe som muligt for at give skovgæsterne mulighed for at nyde de store træer. Når træerne fældes efterlades mindst 5 træer pr. ha som stående træer vel vidende, at de hurtigt dør. Vi håber at der indfinder sig selvsående løvtræer på arealet, men hvis det ikke sker, så planter vi antagelig egetræer på de ”bare pletter”, så arealet efter rødgranen bliver bevokset med egeskov.

Da Vestskoven er en ung skov og derfor har stor vedmassetilvækst, må der også fremover regnes med en årlig tyndingshugst.