Vellykket arbejdsdag på Melby Overdrev

11-04-2011

Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs og Naturstyrelsen Nordsjælland afholdt igen i år en frivillig naturplejedag på Melby Overdrev

Foto: Søren Agerlund

Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs og Naturstyrelsen Nordsjælland afholdt søndag d. 10. april en frivillig naturplejedag på Melby Overdrev.

Det er efterhånden blevet en tradition, at vi i samarbejde med DN Halsnæs opfordrer lokalbefolkningen til at komme og gi' en hånd med i naturplejen på Melby Overdrev.

Foto: Søren Agerlund

Mellem kl. 10 og 14 mødte ca. 70 frivillige frem, og vi fik tilsammen plejet ca. 10 hektar hede. Der blev fjernet omkring 4800 større eller mindre træer fra området, for at hindre at heden gror til i skov..
"Vi er rigtig glade, for et frivilligt fremmøde i den størrelsesorden giver os et arbejde, som vi ellers ville skulle lønne skovarbejdere for i 1 -1 1½ måned. Når der løftes i flok, får vi virkelig noget fra hånden, og vi ser efter få timer frugten af det fælles arbejde," udtaler skovfoged Søren Agerlund Rasmussen.
Dagen blev afsluttet med fælles frokost i det grønne hvor DN gav sanwich og grillede pølser, mens Naturstyrelsen bar sodavand og øl til de gode frivillige.
Foto: Søren Agerlund
Yderligere oplysninger fås ved skovfoged Søren Agerlund Rasmussen, Naturstyrelsen Nordsjælland
Foto: Søren Agerlund