Liv på fuglefjeldet Bulbjerg

30-04-2012

Der er nu næsten fuldt hus på alle hylder på fuglefjeldet Bulbjerg. Siden slutningen af marts, hvor de første rider så småt begyndte at tage mål af Bulbjerg  fra havsiden, er stort set alle hylderne nu optaget af forventningsfulde par, som er i fuld gang med at istandsætte rederne.

foto: Thorbjørn Nørgård

På dage med stille vejr kan man betragte riderne på god afstand - det har fuglene det bedst med.

Besøger man Bulbjerg i denne tid, kan man ikke undgå at opdage, at vi roder lidt ude ved info bunkeren.

Vi er ved at montere en ny trappe og beklager naturligvis de gener det måtte påføre nogle.

Til gengæld kan vi love, at den nye trappe  udover at være flottere end den gamle også vil holde

i mange år fremover!

foto: Thorbjørn Nørgård

Nu mangler kun repos og gelænder, så er vi færdige.