Tidligere Miljøminister Ida Auken klippede den røde snor

11-06-2012

Solen skinnede over Almindingen, da Miljøminister Ida Auken bød skovens 7 nye beboere velkommen

Solskinsøen levede op til sit navn, da tidligere Miljøminister Ida Auken lørdag den 9. juni var i Almindingen på Bornholm for at klippe den røde snor over og byde skovens nye bison indbyggere velkomne.

Miljøminister Ida Auken - Foto: Conny Ogareck

Efter taler af Naturstyrelsens direktør Niels Kristensen, tidligere Miljøminister Ida Auken og Borgmester Winnie Grosbøl, klippede Miljøministeren den røde snor over ved færisten på Christian den Tiendes vej, hvorefter hele selskabet kørte i bus ind til fugletårnet i Svinemosen.

Bisonerne trækker sig tilbage og vil ikke deltage i festivitasen - Foto: Conny Ogareck

Herfra skulle alle kunne se, når hegnet blev fjernet, og bisonerne forlod den lille midlertidige indhegning for at komme ud i friheden i den 200 ha store indhegning, hvor de skal gå i de kommende 5 år og nyde livet som skovens nye entreprenører. Men dyrene lod til at have det godt, hvor de var og lod sig ikke jage ud på kommando.

I bus forbi bisonindhegningen - Foto: Conny Ogareck

Af hensyn til dyrenes ve og vel besluttede projektleder Tommy Hansen derfor, at lade bisonerne få fred og selv bestemme, hvornår de ville forøge deres område. Alle fik dog et glimt af dyrene fra busvinduerne, da man langsomt kørte forbi indhegningen.

Lækker buffet fra Christianshøjkroen - Foto: Conny Ogareck

Bagefter var der buffet fra Christianshøjkroen og en glad stemning i solskinnet i skoven ved arrangementet for indbudte gæster - også repræsentanter fra Polen, hvor bisonerne kommer fra. Hele Bornholm var inviteret til at se begivenheden, idet TV2 Bornholm sendte live i en time skoven.

TV2 Bornholm sender live  - Foto: Conny Ogareck

Links om bisonerne

Læs folderen:
Bisonerne i Almindingen

Billedgalleri

Bison Bornholm på TV 2/Bornholm


Kontakt

Skovfoged John Orbitt
Naturstyrelsen
Ekkodalsvejen 2
3720 Aakirkeby
E-mail:
Tlf.: 72 54 31 36