Afskedsreception for Tommy Hansen

13-11-2012

Naturstyrelsen inviterer til afskedsreception for vildtkonsulent Tommy Hansen

Tommy Hansen - Foto: Naturstyrelsen Tommy Hansen forlod den 1. september sin stilling som skovfoged og vildtkonsulent i Naturstyrelsen Bornholm for samme dato at tiltræde en stilling som vildtkonsulent i Naturstyrelsen Thy.

Tommy stiller for en stund atter skarpt på Bornholm og vender tilbage til solskinsøens såter, når Naturstyrelsen inviterer til afskedsreception for ham:

Fredag den 23. november
kl. 13-15 i Kyllingemoderen ved Christianshøjkroen

Naturstyrelsen byder på grillstegt råvildt, salat, brød og et godt glas øl eller vand.

Vi håber, at alle Tommys mange kontakter igennem årene, vil benytte denne lejlighed til at få sagt farvel til Tommy og ønske ham knæk og bræk i det jyske.