Lukket mellem jul og nytår

23-12-2013

Naturstyrelsen Nordsjælland holder lukket mellem jul og nytår. Ved helt akutte situationer kan enheden nås på kontakt telefon  23 21 53 33.

Enheden kan se tilbage på et år med et rigt samarbejde med mange samarbejdspartnere og med mange projekter båret af frivillige og foreninger. Nye kogræsseraug dukker op, Melby Overdrev har fået trukket træer op to gange i år, Naturens Dag trak omkring 3500 besøgende. Der er lavet en rammeaftale for frivillig " adoption " af Lyngy Skov , og der er renoveret ridestier og skiløjper også med frivillig medvirken. Der er lavet en aftale om Naturcenter Auderød Havn og en om Nyruphus, hvor Job og - Oplevelse fra Helsingør Kommune rykker ind. Enhedens nye driftplan nåede lige før jul at blive offentlig gjort og kan nu ses på hjemmesiden. Driftplan for Nordsjælland

Vi kan se tilbage på et  år med unger i både fiskeørne- og havørne rederne og med foryngelse hos bæverne i Pøleå. Og vi kan også se tilbage på et efterår med to effektive storme i rap, som vil trække spor langt ind i 2014. Det nye år vil forhåbentlig også byde på mange gode samarbejdsprojekter med bl.a. kommuner, foreninger og andre frivillige. Det glæder vi os til.

God jul og godt nytår

Naturstyrelsen Nordsjælland

Væltet gran i storm