Bodil og hundeskovene

24-12-2013

Status på stormen Bodils påvirkning af hundeskovene.

Stormen Bodil, der ramte Vestjylland med stor styrke 5.- 6. december, har også påvirket Naturstyrelsen Vestjyllands hundeskove.

Når man færdes i hundeskovene, og i øvrigt også i alle andre skove, skal man være opmærksom på helt eller delvist stormfældede træer samt løse grene der kan hænge i trækronerne. Desuden står mange træer ikke længere så godt fast efter den kraftige storm, så når det blæser under en skovtur skal man være ekstra opmærksom.

Væltede træer kan også have gjort de indhegnede hundseskove i Klosterheden, Husby og Ølgryde "utætte". Så man skal være ekstra opmærksom på at der ikke er hul i hegnet, når hunden skal luftes.

Vi forventer at hundeskovene er helt ryddet op og repareret i løbet af januar 2014.

Naturstyrelsen Vestjylland ønsker alle en glædelig jul!