Så er det igen sæson for hedeafbrænding

26-02-2013

Skovarbejder Jens Jørgen Sørensen under hedeafbrænding. Foto: Kim Christensen

Marts måned er traditionelt sæson for de årlige kontrollerede afbrændinger på naturarealerne. Formålet er at pleje heden. Naturstyrelsen – Thy skal passe meget store naturarealer. Nogle af dem har karakter af hede. Hvis ikke heden plejes, vil den i løbet af 5-15 år forvandles til skov. Træerne såer sig selv, og hvis de ikke fjernes, vil de langsomt kvæle lyngen og de andre planter, som er karakteristiske for lyngheden.

I gamle dage - det vil sige for 50 - 100 år siden - var det ikke et problem. Dengang blev heden udnyttet af bonden ved græsning med får og kreaturer. Lyngen blev slået og bragt hjem til gården i form af foder til dyrene. På den måde blev heden udpint og lyngen holdt ung. Bonden brændte også heden af engang imellem, da han vidste, at foderværdien i den unge lyng, som kommer efter afbrændingen, er langt højere end i den gamle lyng.

I dag indgår heden ikke i landmandens drift, og der fjernes derfor ikke næringsstoffer fra heden. Tværtimod kommer der hele tiden kvælstof til jorden via luften. Kvælstof-indholdet i luften har været stigende de senere år.

Til livet på hederne knytter sig mange insekter, planter, fugle og dyr, som netop har heden som leve- og yngleplads. De vil forsvinde sammen med heden, hvis den ikke plejes.

Hjejlen var før i tiden en meget almindelig fugl på heden. Den kræver store arealer med meget lave planter. I dag er hjejlen meget sjælden som ynglefugl. Tinksmeden er en anden fugl, som kun yngler i de store hedeområder. En meget stor del af hele Danmarks ynglebestand af tinksmede yngler i Thy.

Naturstyrelsen har derfor et ønske om og forpligtelse til at sørge for, at hederne også fremover er attraktive for disse arter. Det kræver en aktiv indsats. Hvis der ikke gøres noget, vil heden blive invaderet at træer, revlingen vil tage magten fra hedelyngen, og planter vil blive for store.

En af måderne at pleje heden på er at brænde den af. Det kan ske i marts måned eller om efteråret. Der brændes kun små arealer ad gangen, 0,2 - 1 ha . Der springes over et stykke, og et nyt mindre areal brændes af.  Næste år tages andre arealer. På denne måde vil heden få karakter af et kludetæppe, med planter i alle aldre.

Det er meget overraskende, så hurtigt en hede kommer sig efter en afbrænding. Allerede samme sommer vil man kunne se friske skud af hedelyng, klokkelyng, pil m.m. Ingen planter tager skade af afbrændingen.

Udover fuglene vil bierne, råvildtet og især den stigende bestand af kronvildt sætte stor pris på den unge lyng. Lyng kan udgøre op til 75 % af kronvildtets vinterføde.

Rent praktisk foregår afbrændingen ved, at der først slåes en stribe på 2 m rundt om det areal, der ønskes afbrændt. Når vejret tillader det, afbrændes stykket så på en kontrolleret måde af skovarbejderne.

Inden der tændes ild, er der indhentet tilladelse hos den lokale brandinspektør, og politiet er informeret.

Så røg over Thy i marts betyder bedre livskvalitet for hedens beboere.