Påsketilbud: På skitur i Rold Skov

22-03-2013

Påskevejret overrasker: Der er skiføre i Rold Skov

3 minutters skistemning fra Rold Skov

Skovfogeden rapporterer fredag morgen d. 22. marts:

Så er der skiføre i Rold Skov ! Vi har fået nok sne, løjpemaskinen har været ude, og forholdene er fantastiske. Hold da op - ski i påsken - i Danmark!!

Hele rutenettet er blevet tromlet og glattet. Der er trukket op til skøjteteknik på boldbanerne ved Skørping Skole og i resten af skoven må man selv træde et spor på den komprimerede overflade. Der er steder hvor den luftige sne ikke er helt tilstrækkelig, men fredag forsøges det med optrækning af egentlige spor på de mest snerige strækninger. Hvis sneen bliver liggende så bliver der også trukkket spor i Påskeugen.

Følg den aktuelle tilstand på løjperne på www.roldskovskilaug.dk

Følg påskens vejrudsigt for Rold Skov på DMI.dk

Arrangement: Forårsski og pandekager i Rold Skov lørdag d. 23. marts kl. 14

Rold Skov Skiklub og Rold Skov Skilaug intiterer til forårsskitur for hele familien, solo som samlet, store som små. Arrangementet er åbent for alle. Vi håber på, at mange har mulighed for at deltage trods kort varsel.

Vi mødes ved Skørpinghallens parkeringsplads kl. 14, og står på ski til bålhytten i skoleskoven, hvor vi tænder bål - og så står vi ellers på ski mens bålet brænder til gløder, Efter ski, leg, instruktion eller hvad man vælger - mødes vi ved bålhytten og bager pandekager. Drikkevarer skal selv medbringes.
Pris 5 kr. for pandekager, gratis for skiklubbens medlemmer,

Vel mødt til en påske-skidag i Rold Skov!