Livø trolden er vendt tilbage
29-08-2014Livø, der er ejet af Naturstyrelsen, er mere end en ø med en smuk natur og et økologisk landbrug. Den er nemlig også en ø med et sagn

Og trolden der er hovedpersonen i dette sagn, er for nylig blevet foreviget i et træskære arbejde udført med motorsav af skovløber Henrik Palsgaard. Hvis du gerne vil se trolden og læse sagnet, så står den for enden af Skippervejen på Livø. Og sagnet, ja det handler såmænd om ulykkelig kærlighed.
Miniguide til Livø ses her
Sejlplan til Livø ses her
Motorsavskunst på fastlandet
Det er ikke kun på Livø der er mulighed for at se motorsavskunst. I Rold Skov på legepladsen ved Mosskovgård pavillonen (tæt på Store Økssø), står der en flot hest. Dette er skovkusken Frodes hest, der hed Rasmus. Skovløber Preben Palsgaard har udfærdiget hesten, der var Frodes bedste makker i Rold Skov, når der skulle slæbes tømmer ud.
En røverknold med uhyggelige figurer
På legepladsen Røverknolden er der flere spændende eksempler på træskærearbejde. Dette er stedet for børnefamilien at gå på opdagelse imellem træerne. Og måske man er heldig, at lytte sig vej frem til pladsen med musikinstrumenter?

Farer man derimod vild inde i skoven, skal man passe på den uhyggelige store edderkop der vogter sit spindelvæv.

Sådan finder du Røverknolden
Parker bilen på p-pladsen ved Rebild (mellem Rebild og Skørping) og gå ind af grusvejen der fører til Vedsted Skovhuse. På vej ind af grusvejen dukker legepladsen op inde på højre hånd. Der er borde og bænke (også overdækket bord og bænke), samt mulighed for at kløve brænde og tænde op i bålet og bage snobrød mv.
