Naturens Dag i Nordsjælland

20-08-2014

Under det fælles tema ”Find vej ud i naturen”, er der gratis oplevelser og aktiviteter for familier med både små og store børn, søndag 14. september kl. 10-15 på Skovskolen i Nødebo.

Se opvisningen og prøv skovparkouren på Naturens Dag

På Naturens Dag vil der være masser af aktiviteter, der kan inspirere til lettere at finde ud til og rundt i skov og natur. Dagen byder bl.a. på børneorienteringsløb, mountainbikeræs, skattejagt, klatring i master, action-rebbane, bueskydning og ridning. Der er også mulighed for at høre om vilde dyr, bestemme svampe, se på bier, vildtplanter og opleve livet i Esrum Sø. Besøg ’naturens ambulance’ og Spring På bussen, lær om håndtering af brænde og se, hvordan skovens folk håndterer motorsav og skovningsmaskiner.  Alle er meget velkomne.

Se programmet med i alt 32 aktiviteter her

NDPigermedLangsav