Nyt MTB-spor i Tisvilde Hegn

20-02-2014

Brugerundersøgelse – kommende nyt MTB-spor i Tisvilde Hegn

Brugerrådet for Naturstyrelsen Nordsjælland har anbefalet at man går videre med planerne for at anlægge et MTB-spor i Tisvilde Hegn. For at afdække mountain-bikernes ønsker til et kommende spor har Naturstyrelsen Nordsjælland udarbejdet et elektronisk spørgeskema.

Brugerundersøgelse –  Hvad er din mening om udformningen af det nyt MTB-spor i Tisvilde Hegn ?

Brugerrådet for Naturstyrelsen Nordsjælland har anbefalet at man går videre med planerne for at anlægge et MTB-spor i Tisvilde Hegn. For at afdække mountain-bikernes ønsker til et kommende spor har Naturstyrelsen Nordsjælland udarbejdet et elektronisk spørgeskema.

Mtb i skoven: Foto: Gang i Fredensborg

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan vi udformer det bedste mountainbikespor i Tisvilde Hegn. Spørgeskemaet henvender sig kun til dem, der kører på mountainbike, men du kan godt svare selvom du kun kører andre steder.

Vi vil gerne undersøge, hvilke friluftsoplevelser der er vigtige for mountainbikere og hvordan de mener vi udformer det bedste MTB-spor. Spørgsmålene er derfor både lidt tekniske omkring MTB-sporets indretning og placering, men der er også spørgsmål om, hvad der er vigtigt for at få den gode MTB-oplevelse.

Undersøgelsen er en del af et masterspeciale i Friluftsliv på Københavns Universitet, som skovfoged Torben Hoch er i gang med.

Svarene vil indgå i det videre arbejde med planlægningen af det kommende MTB-spor. Dine svar behandles fortroligt og anonymt. Kun de overordnede konklusioner og resultater benyttes. Det tager ca. 8-10 min. at svare på spørgsmålene.

Brugerundersøgelse

Naturstyrelsen håber meget du kan finde tid til at svare på spørgsmålene og sætter stor pris på din hjælp.

Hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte Torben Hoch på Obfuscated Email