Så ta´r vi cyklerne frem!

26-06-2014

Søhøjlandet skove og bakkede landskab er det perfekte område til en rigtig god cykeltur, hvad enten man er til udfordringer på mountainbike eller til en stille og rolig tur gennem landskabet.

På naturstyrelsens område i Søhøjlandet kan man få en stille cykeltur med madpakke rundt på de gode skovveje, og blive helt, helt væk. De fleste af vores skovveje er velegnede til en stille cykeltur for den der gerne vil ud og opleve naturen på nært hold.  Kør roligt op giv jer tid til at se naturen undervejs. Gør hold ved de mange smukke steder og nyd landskabt og dets planter og dyr

 

ER man mere til det vilde er der også muligheder.

I Nordskoven er der indrettet en fast rute til mountainbike ture, den vil være en udfordring for det fleste, og her kan man cykle uden hele tiden at være til gene for andre skovgæster. Det er op og ned ad stejle bakker, ind og ud imellem træerne. Her er udfordring og både adrenalin og åndedræt kan komme op i omdrejninger.

 

Hvis man mere er til de lange ture, måske endda flerdagesture, er Naturstyrelsen Søhøjlandet også det perfekte sted at starte. Med udgangspunkt i Silkeborg går de lange stier ud til alle sider.

Naturstien Horsens – Silkeborg er ca. 60 km fra Østjyllands fede jorde til de sandede dele syd for Silkeborg.  Den er velegnet til en tur over et par dag måske med overnatning i shelters eller på en teltplads undervejs, begge dele findes her.

Fra Silkeborg kan man så tage en af de andre cykelruter.

Langåbanen går mod NØ. Det er også en banesti, den går fra Silkeborg mod Langå og Randers.

Den skrå bane går med en sti mod SV mod Grindsted. Kjellerupbanestien er den korteste den går mod NV til Hinge.

Man kan naturligvis også vælge at blive i det smukke Søhøjland og udforske det på cykel, men det er bakkeland!

Vel mødt på cykel i Søhøjlandets skove!