Åbning af Fændrikhus

12-05-2014

Lørdag d. 10. maj var der åbningsreception i træktørstedet i Fændrikhus. Et tilbud til Gribskovs mange gæster som kan komme til træktørstedet gående, cyklende, ridende og sejlende, men ikke i bil. Som noget nyt er der ved at blive indrettet offentlige toiletter i det gamle skovløbersted.

Et traktørsted i Gribskov

 FændrikhusTale_JanFStephan

Ved åbningen var der taler af Gribskovs borgmester Kim Valentin, Ole Andersen Naturstyrelsen Nordsjælland og Anders Fisker (billedet) medejer af Færgefarten Esrum Sø.

Anders Fisker sagde bl.a. om denne skovens perle:
Som bådfart kunne vi se en god mulighed i at sejle folk over til et attraktivt sted, så vi får solgt nogle sejlture. Men vi kunne også se, at i kraft af stedets enestående beliggenhed, havde vi mulighed for at opbygge et koncept, som ikke mange andre kan tilbyde. Vi kan simpelthen tilbyde autentiske og unikke oplevelser, som man nok ikke finder mange andre steder så tæt på København. Ud over at drive traktørsted, tilbyder vi stedet til kurser og selskaber. Vi kan få sat tippie-telte op, hvis man ønsker at overnatte, og vi kan få arrangeret alle former for udfordringer i Gribskov i form af løb, cykelture, kajakture, klatreture osv.

Vi har allerede gennemført flere bryllupper, det største havde 130 deltagere, og alle skippere og gaster var iført hvide skjorter, hvide handsker og røde butterflies, så bryllupsgæsterne lige kunne fornemme, at der var lidt stil over det. Brudeparret blev selvfølgelig sejlet over i den kongelige chalup – der var ikke et øje tørt skulle jeg hilse at sige. Men vi har også arrangeret fødselsdage, fætter og kusine komsammen osv. Og i weekenderne, hvor vi har åbent kommer folk vandrende, cyklende, sejlende i kano og kajak eller større både eller med vores færger og mange kommer ridende, og vi har jo egen hestefold inde ved siden af, hvor hestene kan græsse, mens rytterne spiser frokost eller får kaffe og kage.

Læs hele talen her.

FændrikhusFærge_JanFStephan
Fotos: Jan F. Stephan