Ny Halsnæssti i Arresødal Skov indvies

19-05-2014

Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen i Nordsjælland inviterer til indvielse af ny Halsnæssti, der kombinerer motion, natur og kultur i Arresødal Skov den 28. maj 2014 kl. 12.

Stien er blevet til i et samarbejde mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Nordsjælland og Halsnæs Kommune. Borgerne og pressen er meget velkommen til at deltage.

Legepladsen på Classens Bakke er et af de steder ruten går forbi

Halsnæsstien som er 3,6 km starter ved Brede Åsti fra bymidten ved P-pladsen på Kirkegade ved Frederiksværk Kirke. Den afmærkede sti går forbi motionsredskaber, sundhedssporet og kulturhistoriske spor. På et af stiens høje punkter kan man opleve en fantastisk udsigt over Arresø og komme helt ud til udsigtsplatformen, hvor man kan nyde udsigten over Arresø og opleve fuglelivet.

Halsnæsstien, som kombinerer motion, natur og kultur, er endnu en blandt mange afmærkede stier og spor i Halsnæs Kommune.


Halsnæsstien bliver indviet onsdag den 28. maj kl. 12 ved den sorte træhytte ved Sundhedssporet i Arresødal Skov. Der kan parkeres på P-pladsen på Kirkegade i Frederiksværk lige bag ved Frederiksværk Kirke. Derfra er der skiltning til træhytten.

Program:
Kl. 12: Velkommen og officiel indvielse ved Jens Bjerregaard Christensen, Skovrider, Naturstyrelsen Nordsjælland og Annette Westh, Formand for Udvalget Sundhed og Kultur, Halsnæs Kommune.

Kl. 12.15: En tur rundt på Halsnæsstien

Vi serverer vand og frugt. Alle er velkomne.

Yderligere oplysninger om Halsnæsstien og om åbningsarrangementet

Birgitte Sølvkjær,
Sling. Stud, Naturstyrelsen
Telefon 72 54 31 25
E-mail:

Christina H. Schneekloth
Sundhedskonsulent, Halsnæs Kommune

Telefon 47 78 43 87

E-mail: