Udgravning i Torup landsby

25-05-2014

I perioden 26. maj til 20. juni vil Museum Nordsjælland lave en arkæologisk undersøgelse af en gårdtomt i den tilsandede landsby Torup, Tisvilde Hegn. Vi begynder dog så småt allerede den 21. maj med at fjerne sandet.

En af gårdene i Torup skal nu udgraves. Foto: Naturstyrelsen

Undersøgelsen vil foregå i samarbejde med Aarhus Universitet. Her ud over vil der være deltagere fra Museum Vestsjælland og Museum Østdanmark.

Ved undersøgelsen vil der deltage 12 studerende fra Aarhus Universitet, som læser middelalder- og renæssancearkæologi. For dem vil undersøgelsen være en uddannelsesgravning.

Lørdag den 14. og søndag den 15. juni vil amatørarkæologer fra HGAF være med på udgravningen. I hele perioden er folk velkomne til at komme på besøg, på hverdage fra 8-16, hvor det vil være muligt at få rundvisning.

Torup landsby
Udgravningen vil ske i Torup landsby, som lå ca. 1 km nord for Asserbo. Torup landsby bestod af 12 gårde. I slutningen af 1500-tallet måtte hele landsbyen forlades, da sandflugten opslugte gårdene. I dag ligger der ½ til 1 m flyvesand over landsbyen. 

Da man forlod landsbyen, tog man alt med hvad der kunne bruges, men noget fik lov til at blive. Frem til i dag har gården ligget godt beskyttet. Det giver et helt unik mulighed for at forstå en landsbybebyggelse og dens udvikling fra 1100-tallet frem til 1500-tallet.

Ad to omgange i 1960´erne og i 1992 er der blevet blotlagt en gård, som i dag kan ses i området. Ved disse undersøgelser blev der registreret mange interessante forhold omkring bebyggelsen i perioden.

Den gård, som nu skal undersøges, ligger ca. 50 m syd for denne gård.

Hvorfor graver vi?
I de tyve år, der er gået siden der sidst er blevet gravet i Torup, er der sket en stor udvikling i arkæologien og de naturvidenskabelige metoder, som arkæologer anvender til at belyse samfundsudviklingen.

 Formålet med undersøgelsen er derfor at se, om nye metoder, kan skabe bedre forståelse for det liv, der var på landet i middelalderen og renæssancen. F.eks. vil alt jorden fra gården omhyggeligt blive vådsoldet, så man kan finde knogler fra dyr og fisk, der kan fortælle meget om ernæringen i en landsbybebyggelse.

Undersøgelsen af Torup skal også anvendes til at perspektivere andre kendte gårdstomter fra samme tid. Grunden til dette er, at når man har foretaget arkæologiske udgravninger af landbebyggelse fra middelalderen og renæssancen, er de ofte meget dårligt bevaret. I Torup er der en helt unik mulighed for at se, hvordan bønderne boede, og indrettede sig. Hermed kan vi med udgangspunkt i Torup få et langt bedre grundlag for at tolke, hvad vi ellers finder fra perioden. 

Vi kommer virkelig ind under huden på de mennesker, der boede i Torup.  

Fremtiden
Når udgravningen er færdig, kan det, alt efter hvor godt gården er bevaret, blive aktuelt at lade den ligge synlig, som det ses for den allerede undersøgte gårdstomt

Gården
Den nu blotlagte gårdstomt fremstår som den så ud da den blev forladt. Den består af et hovedhus, en stald og en lade.

Under denne gård har der ligget flere forgængere. De ældste har været bygget ved, at man har gravet stolperne ned i jorden, de yngste ved at man har sat stolperne på sten. Ved udgravninger i 60´erne blev der fundet tre mønter dateret til Valdemar Sejrs tid (1202-1204). Torup blev anlagt i den tidlige middelalder. Torup har hørt under Asserbo.