Rydninger i Napstjert Mose er nu i fuld gang

05-08-2015

3 naboer på Napstjert Mose Vej får nu ryddet en hel del træer og opvækst på deres arealer ned mod åen.

Alstrup Skovservice vandt opgaven efter udbud og gik for en uge siden i gang med mænd med motorsave og en maskine til at køre træet ud.

undefined

I denne uge er endnu en maskine kommet til området.
Træet bliver lagt i stakke hvor det skal ligge og tørre inden det bliver lavet til flis som ender hos varmeværkerne. Til sidst er det planen at bruge en knuser til de områder, hvor der er tæt med birk på vej op.

Selv om sommeren ikke har været så varm og tør som vi kunne have ønsket, går det foreløbig fremad uden problemer. Målet er, at arealerne skal være klar til, at der næste år kan komme ”naturplejere” ud og græsse på arealerne.

Landskabet med rimmer og dobber bliver straks mere synligt når træer og opvækst kommer væk og de gule åkander får større mulighed for at vende sig mod solen.

 undefined

I løbet af de næste par uger går HedeDanmark i gang med et par rydningsopgaver inde på Kragskovhedes arealer – her er målet først og fremmest at få de træer væk, som ikke er danske og som spreder frø hvor de senere giver problemer i forhold til at passe på mose og hede arealerne.