Bekendtgørelse for færdsel m.v. på Arresø

30-11-2015

Ny bekendtgørelse om færdsel m. v. på Arresø træder i kraft 1. december 2015.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har underskrevet en ny bekendtgørelse om færdsel m.v. på Arresø, som erstatter de gamle regler fra 12. maj 1989.

undefined

Bekendtgørelsen har til formål:

  •          At beskytte naturværdierne i og omkring Arresø.
  •          At sikre en rekreativ benyttelse af Arresø og dens bredarealer, der giver borgerne gode muligheder for et friluftsliv i harmoni med hinanden, floraen og faunaen.
  •          At sikre de landskabelige værdier på og omkring Arresø.

Rørhøg. Foto Ole Andersen

De vigtigste ændringer er:

  •          Forhold vedrørende Søværnets Grundskole, herunder skydefeltet på søen er fjernet, da grundskolen er flyttet til Frederikshavn
  •          Der åbnes for kano- og kajaksejlads, samt windsurfing hele året
  •          Der åbnes for indtil 10 lystfiskerbåde med motor
  •          Der indføres fartgrænser for fritidssejlads
  •          Der indføres af hensyn til fuglelivet på udvalgte steder afstandszoner til rørskoven i perioden 1.2. – 30.8.
  •          Der indføres af hensyn til fuglelivet en opdeling af søen i forhold til windsurfing hele året og i forhold til motorsejlads 1.11 – 15.3.
  •          Kitesurfing forbydes
  •          Der er lavet kortbilag til bekendtgørelsen visende zonering og opdatering af adgangssteder

Lystfiskere. Foto: Ole Andersen

Det er en stor glæde, at vi nu kan byde på bedre forhold for specielt lystfiskere samt kano- og kajakroere, samtidig med at vi gennem en zonering sikrer bedre beskyttelse for fuglelivet på Danmarks største sø Arresø udtaler skovfoged Jens Ole Andersen. 

Den nye bekendtgørelse kan læses på retsinformation.dk 

Læs mere om Arresø på Naturstyrelsens hjemmeside om Arresø