Freja, Gorm og Helga har gjort Sønderjylland 4 meter bredere!

14-12-2015

Med Helga som den tredje vinterstorm i rækken kommer det gamle muldheld om at havet gir’ og havet tar’ til sin ret på den jyske vestkyst. Mens kysten brydes ned i det nordvestjyske lægger sandet til og landskaber bygges op på Rømø

undefined
Lakolk Strand oversvømmet i forbindelse med stormvejr

Af Skovfoged Jens Hjerrild Hansen  

Når vinterstorme som Freja, Gorm og Helga raser på Vesterhavskysten nord og syd for Vadehavet så giver det øget transport af sand til det store lavvandede område i bunden af den næsten 100 kilometer lange havbugt mellem Blåvandshuk og Westerland på Sild.

Klitterne
Den største af Vadehavets øer – Rømø – er således skabt af sand og silt fra havet på nogle få tusinde år. Mens vikingerne havde markedsplads på hovedengen i Ribe, var Rømø ikke stort andet end en velvoksen højsandsbanke med en enkelt klitrække. I de efterfølgende 1000 år er der kommet 4 ekstra klitrækker til og øen er i alt vokset med ca. 4 kilometer i bredden, svarende til ca. 4 meter om året i gennemsnit.  

Rømø vokser fortsat ud af mod vest. Det skønnes at havet hvert år aflejrer mere end 1. mio. m3 sand på Vadehavsøen, hvilket svare til ca. 10 fodboldbaner fyldt med sand i 14 meters højde. Sandet blæser op på stranden i sommerhalvåret hvor det fyger sammen i små dynamiske forklitter som gennem årene vokser sig større og til sidst danner sammenhængende bånd af mere permanente klitrækker fra nord til syd gennem øen. Den seneste klitrække længst mod vest begyndte at tage form for 45 år siden og har efterhånden udviklet sig til en ny sammenhængende klitrække på en strækning over små 12 kilometer.

Strandengene
På den åbne strandbred i læ mellem den gamle og den ny klitrække kan det næste udviklingstrin i den dynamiske kystnatur så tage sin spæde start. Og igen er det havet som er den glade giver! I ly bag fortroppen af nye klitformationer kan små fine silt partikler lejre sig i forbindelse med oversvømmelser på stranden. Siltpartiklerne danner et tyndt fedtet lag på den åbne strandbred hvor små uanseelige pionérplante kan slå rod. Den lille plante - kveller – er en af de første til at slå rod som tegn på, at en strandeng er ved at vokse ud af den nøgne sandstrand. Mange andre strandengsplanter som strand-annelgræs, vingefrøet hindeknæ, strand-asters og strand-vejbred for blot at nævne nogle følger hurtig efter i takt med at strandengen bygger op, for hver gang nye oversvømmelser bringer nyt sediment ind til strandengene.

undefined
Kveller - strandengsdannelse på Rømø Strand omkring bilfri zone

Opbygningen af nye strandenge er mest udtalt omkring de to store lå systemer – Havsand Lå og Mærskhjørn Lå – der skærer dybe render ind gennem den bredde strand og fungerer som store blødårer der leder havvand ind og ud mellem Vesterhavet og den åbne strandbred. Et detailstudie af området omkring Havsand viser hvordan strandengene i løbet af 15 år er vokset fra ca. 4 ha i 1999 til ca. 146 ha i 2014. Et groft estimat over den stadigt tiltagende strandengsdannelse på hele Rømø Strand er omkring 20 ha pr. år svarende til ca. 28 fodboldbaner om året.

undefined

Med strandengsdannelserne følger også et rigt og særegent plante og dyreliv som hurtigt rykker ind og etablere sig i de nye åbne strandenge med kort og næringsfattig vegetation. Viber, klyder, rødben, hvidbrystet præstekraver og den meget sjældne engryle kvitterer for havets fantastiske gavmildhed på Rømø Strand og etablerer nye ynglebestande hvor der for ganske få år siden var nøgen sandstand. Rømø er ægte dynamisk kystnatur for fuld udblæsning som ikke har sit sidestykke andre steder i Danmark.