Julevandring ved Jels Søerne

17-12-2015

Ingen jul uden traditioner, gode traditioner, og et eksempel på en sådan tradition er julevandringen i skovene omkring Jels Søerne.

undefined
Vandreturen er både for de små og de store

Hvert år deltager mellem 150 og 200 glade julevandrer fra nær og fjern i den guidede tur omkring Jels Søerne.

I år bliver der dog rokket en smule ved traditionerne, idet julevandringen kommer til at foregå søndag d. 27. december, og efter næsten 30 år som turleder på julevandringen giver Svend Hansen nu stafetten videre. I år vil det nemlig være skovfoged Lene Lie fra Naturstyrelsen, der fortæller om, hvad der rører sig i naturen netop nu ved juletid.      

Julevandringen starter på P-pladsen ved Jels Voldsted kl. 10.00 og slutter omkring middagstid.

Arrangør er Naturstyrelsen og Turistforeningen for Rødding-Egnen

Find flere oplysninger om turen på udinaturen.dk