Nytårskur eller nytårstur....?

28-12-2015

Trænger du til motion og frisk luft ovenpå julen og nytåret, er dette tilbud om en tur i den vestjyske natur måske en mulighed.

Søndag d. 3. januar 2016 - "Over stok og sten i Ormstrup Plantage" (Nytårs-refresh-motionsvandretur)

Efter julehøjtidens fester og festmad kan det være sundt for sjæl og legeme at komme ud i skoven og trække noget frisk luft og få sig rørt lidt. I den anledning tilbyder Naturstyrelsen Vestjylland en guidet motionsvandretur i skoven.

Det er ikke en overlevelsestur, men vi bevæger os mest uden for veje og stier og til tider i ujævnt terræn. Praktisk fodtøj anbefales.

Mødested: Ormstrup lejrplads; Fra Råsted (postnr. 7500), køres der ad Nymøllevej til Blæsbjergvej, følg den 350 m og drej ad Ormstrupvej, følg den 2,5 km.

GPS koordinat for mødestedet. Format WGS 84 - decimaltal: 56.30490, 8.49980 (kan søges på Kraks kort)

Tid: 13.00–15.30.

Turlængde: Ca. 8 km.

Arr.: Naturstyrelsen Vestjylland.

Turguide: Erling Trankjær.

Tlf: 4044 0940.

Mail:

Pris: Gratis

Målgruppe: Alle som kan klare en frisk travetur.

Handicapegnet: Nej, og der kan ikke køres med klap-/barnevogne.

For gangbesværede: Nej.