Naturen på Bornholm bliver mere vild og varieret

22-01-2015

Statens arealer på Bornholm står overfor store ændringer de kommende år. Den fremgår af det forslag til driftsplan, som Naturstyrelsen netop har sendt i høring. Naturen bliver mere vild og varieret, og der bliver bedre rammer for friluftslivet.

Naturstyrelsen har nu offentliggjort sit forslag til driften af statens arealer på Bornholm.

Driftsplanen, som traditionen tro gælder for de næste 15 år, betyder denne gang en fortsat omfattende omlægning til mere naturnær skovdrift. Planen er i offentlig høring indtil 15. marts, og alle kan komme med kommentarer og forslag indtil da.

 

Det skal planen sikre

Driftsplanen skal sikre en god beskyttelse af naturen med alt, hvad der hører til af plante- og dyreliv, et bæredygtigt og naturnært skovbrug samt gode rammer for friluftslivet.

Planen lægger vægt på bevarelse af det særegne bornholmske landskab med blandt andet højlyng, sprækkedale, klippeløkker og kystklipper.

Da der mangler store, vildtlevende planteædere på Bornholm, er den åbne, blomsterrige natur afhængig af ekstensivt græssende dyr, rydning eller slåning – såkaldt naturpleje – for at bestå.

Naturplejen skal som minimum bevare den gode lysåbne natur, der findes, og gerne skabe mere. Naturplejen spiller tæt sammen med beskyttelse og formidling af Bornholms mange fortidsminder, hvoraf Hammershus, helleristningsfelterne mellem Sandvig og Hammershus, Lilleborg og Gamleborg er blandt de mest markante.

Planen sikrer også mere vand i skoven. Ved omstillingen til naturnær skovdrift bliver grøfter normalt ikke længere vedligeholdt, så vandstanden bliver højere med tiden. Nogle steder bliver grøfter sløjfet for at genoprette den oprindelige vandstand i skoven.  Mere vand i skoven giver variation og et rigere liv af dyr, planter og svampe.

Ekkodalen_21-10-2014_1920x1080 pixel_foto Michael Stoltze.jpg

Uden naturpleje var der ikke enge og ekko i Ekkodalen. Foto: Michael Stoltze. 

 

Massiv omlægning til natur

Staten er i fuld gang med at omstille skovdriften til såkaldt naturnær drift.  Statens skovbrug kommer på den måde tættere på naturen.  Skoven drives med mål om at sikre en endnu mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet og træproduktion. Planen angiver, hvordan skoven skal bevæge sig væk fra ensformige bevoksninger med én slags træer af samme alder hen imod en blanding af træarter med flere aldre. Der, hvor skoven allerede består af de træarter, som vokser optimalt under naturlige forhold, bliver der drevet skovbrug ved at fælde egnede træer og opelske nye, egnede træer ud fra, hvad der naturligt vokser op.  Der, hvor man ønsker at ændre på træarternes sammensætning, fælder man de eksisterende bevoksninger og planter de træarter, som passer til de naturgivne jordbundsforhold.

Omstillingen af ensformige arealer til naturnær skovdrift bliver meget tydelig i de bornholmske statsskove de næste 15 år, hvor omkring 500 ha (1/3 af statens nåleskovsareal på Bornholm) vil blive fældet og omstillet til naturnær skovdrift. I Rø Plantage skal 33 ha med rødgran f.eks. forvandles til fremtidig egeskov og bøgeskov. Det ser voldsomt ud, når det sker, men vil gavne biodiversiteten, da langt flere arter er knyttet til de oprindelige danske arter eg og bøg end til rødgran. Omkring 1000 insektarter er knyttet til eg – for eksempel sommerfuglen blåhale.

Blaahale_Slotslyngen_2008_1920x1080 pixel_foto Michael Stoltze.jpg

Blåhalen er en af de ca. 1000 insektarter, der er knyttet til eg. Foto: Michael Stoltze.

 

Skov med særlige naturhensyn

Af statens 2.995 ha skovbevoksede arealer på Bornholm er omkring 1/6 udlagt med særlige hensyn til natur efter Naturskovsstrategien fra 1992: Ca. 200 ha er udlagt til urørt skov, ca. 198 ha er udlagt til græsningsskov (der samtidig kan være urørt), ca. 100 ha er udlagt til plukhugstskov, og ca. 2 ha er udlagt til stævningsskov.  Den nye driftsplan udlægger yderligere knap 60 ha græsningsskov på Hammeren, så næsten hele Hammerknuden får status af græsningsskov. Udlæg af nye arealer til urørt skov er ikke med i driftsplanen, men kan ske i forbindelse med det Nationale Skovprogram, som er undervejs.

Over 70 % af arealerne er internationale naturbeskyttelsesområder - såkaldte Natura 2000 områder.

Orkanskoven_8_17-12-2014_1920x1080 pixel_foto Michael Stoltze.jpg

Omkring 4 kvadratkilometer (15 % af Naturstyrelsens skove på Bornholm) er urørt skov eller græsningsskov. Foto: Michael Stoltze. 

 

Dødt ved, gamle træer og mere naturlighed  

De urørte skove og græsningsskove udgør omkring 15 % af statens skovareal på Bornholm. Arealerne findes navnlig på Nordbornholm. Her er store mængder af dødt ved og døende træer. Det giver livsbetingelser for et meget stort antal arter, især insekter og svampe, som har det svært i det almindelige skovbrug. De urørte skove og græsningsskove giver publikum en oplevelse af vild og urskovslignende natur.

På arealer med naturnær skovdrift bliver der som minimum efterladt 3-5 store træer til naturlig aldring og henfald.  De store, gamle træer giver variation i skovbilledet til glæde for publikum, og når træerne får lov til at ældes, forfalde og forgå, bliver de i op til flere hundrede år vigtige levesteder for insekter, svampe, spætter, hulrugende fugle, flagermus og meget mere. Med 13 ud af Danmarks 17 arter er Almindingen det sted i landet, der er registreret flest forskellige flagermus. Ekkodalen er eneste danske levested for den sjældne Bechsteins Flagermus.

Den naturnære skovdrift lægger vægt på, at naturens egne processer fylder mere. Det gælder vand, dødt ved, og også påvirkning fra store dyrearter.  I årene 2015-2017 vil det således blive afklaret, om de europæiske bisoner, der nu går i en indhegning omkring Svinemosen i Almindingen, kan leve frit på Bornholm og i hvilken grad, de kan påvirke skovene.

Bison_Almindingen_22-1-2015_2000x1493 pixel_foto Søren Friese.jpg

Europæisk bison i Almindingen. Inden sommeren 2017 skal muligheden for, at de kan leve frit på Bornholm afklares. Foto: Søren Friese.  

 

Nye stillezoner

Ligesom i resten af Danmark har Naturstyrelsen på Bornholm inddelt sine arealer i tre zoner: stillezone, friluftszone og facilitetszone. Zonerne skal hjælpe de mange gæster med i fremtiden lettere at kunne overskue, hvad de kan forvente af friluftsfaciliteter og tilladelser. I stillezonerne kan man nyde den stille naturoplevelse uden faciliteter. Der bliver som udgangspunkt ikke givet lov til at holde friluftsarrangementer.

Hele Rø Plantage bliver udlagt til stillezone. Her kan skovgæsten få en oplevelse af stille natur ved at vandre gennem det kuperede og vanskelige terræn, hvor det til tider er svært at orientere sig. Den stille naturoplevelse understøttes ved, at der er fri teltning og mulighed for overnatning på en primitiv overnatningsplads.

Forslaget til driftsplanen kan læses i driftsplan for Naturstyrelsens arealer på Bornholm.