Naturplejedag på Hammershus
13-01-2015Kom og hjælp de sjældne planter på Hammershus. Med håndsav og bål laver vi naturpleje på Hammershus søndag d. 18 januar kl. 10 og du er velkommen.

Grib grensaksen og hjælp de sjældne planter på Hammershus
Et arrangement for både børn og voksne Søndag d. 18 januar
Mød op med egen havesav, grensaks eller ørnenæb. Krat og buske skal ryddes på skråningerne omkring Hammershus, så de ikke gror til - og det hele skal brændes af. Skråningerne er vigtige levesteder for mange planter, hvoraf nogle er meget sjældne.
Jesper og Tino fra Naturstyrelsen styrer slagets gang. Kenneth fra NaturBornholm hjælper og serverer varm kakao fra bålet.
Tag gerne pølser eller andet med, som du kan varme over bålet.
OBS! Hvis det blæser kraftigt tænder vi ikke bål.
Tidspunkt: kl. 10 til kl. 13
Mødested: Ved Slotsgårdens Café
Arrangementet er gratis