Besøg Orkanskoven i Almindingen

12-01-2015

Den 17. oktober 1967 blev Bornholm ramt af en orkan, der raserede Almindingen. Sporene efter katastrofen findes lyslevende i Orkanskoven, som har ligget hen som urørt skov siden begivenheden. Der er offentlig adgang, og stedet er bestemt et besøg værd.

Orkanskoven i Almindingen_17-12-2014_foto_1_Michael Stoltze.jpg
En stor del af de faldne bøgetræer vokser videre i Orkanskoven, som har ligget urørt hen siden orkanen i 1967. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Tvillingestormene, Dagmar og Egon, anrettede en del skader, da de ramte Danmark 9. og 10. januar 2015.

Men det er for intet at regne i forhold til følgerne af den orkan, som ramte Danmark og ikke mindst Bornholm den 17. oktober 1967. Orkanen smadrede hundredvis af gårde og huse på øen. Og den gik hårdt ud over skovene, fordi jorden var opblødt efter store regnmængder og fordi, der stadig var blade på træerne. Vinden tog derfor godt fat i løvtræerne, som på grund af den bløde jord blev revet op med rode overalt på Bornholm.

Orkanskoven - et minde om 1967
Meget forud for sin tid udpegede det daværende statsskovvæsen et "videnskabeligt iagttagelsesområde", som der står på det gamle, solide metalskilt, som skovvæsenet har sat op ude i skoven. Det var ikke almindeligt at lade skove ligge dengang, og det vakte en del opsigt, at statsskovbruget sådan lod en masse træ "gå til spilde". I dag er det en vigtig del af Naturstyrelsens opgave at beskytte biodiversiteten (naturens mangfoldighed af dyr, planter og svampe) ved blandt andet at lade udvalgte skovområder ligge urørt hen.

Beslutningen i 1967 er altså grunden til, at Bornholm i dag har et minde om katastrofen og et klenodie i form af et skovstykke, der siden orkanen har været helt overladt til naturens kræfter.
 
Området, som mest bestod af bøg, blev udvalgt for at følge skovens naturlige udvikling efter et voldsomt træfald. Træerne var faldet tæt. Enkelte store og stærke bøge havde klaret orkanen, men de fleste var revet op med rode. Her snart 50 år efter orkanen er området ved at blive rigtig interessant, og med årene bliver det endnu mere spændende og urskovsagtigt. Her kan man følge, hvad der sker, når en skov passer sig selv.

I Naturstyrelsen på Bornholm er vi begyndt at kalde stedet for "Orkanskoven". Den er bestemt et besøg værd (se nedenfor).

Rodvæltere flytter jord og sten
Voldsomme storme med stærke vindstød kan knække store træer. Især plantager med rødgraner kan falde i flok og følge på den måde. Når jordbunden er meget våd, falder træerne tit på en anden måde. Så løsner rødderne sig, når træerne rokker frem og tilbage i blæsten. Hvis det stormer længe og voldsomt, rives træerne op med rode. De kaldes for rodvæltere.

Bøge og ege er stærke træer. De knækker sjældent, men falder ofte som rodvæltere, hvis det er voldsom storm eller orkan. Så forårsager de stor ravage i landskabet, fordi rødderne river enorme kager af jord og sten med op. På den måde opstår der huller, der kan være vandfyldte, og små jord- og stenhøje, som kan blive i landskabet mange hundrede år efter, at træerne er rådnet væk. Al den ravage med huller, høje, jord, sten og døende stammer og rødder skaber variation og gode betingelser for biodiversiteten.  

De faldne fra 1967 lever videre
Forsøgsområdet i Almindingen ligger på Bornholms højeste del nær ved Rytterknægten (162 meter over havets overflade). Her falder betydeligt mere nedbør end andre steder på øen, og der er oftere tæt tåge, så det drypper og driver af fugt fra træerne. 

De væltede træer lå tæt i det våde område, og de stående træer stod spredt. De fleste væltede træer havde stadig jordforbindelse gennem en del af rødderne. Og da der var rigeligt vand og lys de første år efter orkanen, groede de fleste af de faldne træer videre. Nye stammer er i hobevis skudt i vejret fra stormens ofre. De lever videre som invalider. Siden stormen er mængder af træer også skudt op ved naturlig tilgroning - især vortebirk, men også el og ask på de vådeste steder. Her - snart halvtreds år efter den store storm - er skoven på vej til at blive noget i retning af et stykke urskov med masser af træer i mange aldre og stadier af forfald, svampe, mos, lav, bregner, urter, insekter og alt det liv, der hører til en vildtvoksende skov. De rigtig gamle træer mangler. De kommer med tiden. Det er blot at vente et par hundrede år...
Se biolog og forfatter Flemming Rune fortælle mere i denne lille udsendelse fra Orkanskoven.  


Det er let at besøge Orkanskoven
Det lille område, der har ligget urørt siden 1967, et let at finde. Når man kommer fra Rønne, stopper man ved Arboretet ved Segenhus, lige når man er kommet ind i Almindingen. Herfra går man af vandrestien lige øst for parkeringspladsen mod sydøst og går omkring en halv kilometer gennem nåleskov. Derefter svinger stien til højre, og går gennem den orkanramte løvskov. Stien er markeret med gule prikker (tur nr. III) på kortet i Naturstyrelsens folder om Almindingen

God tur!

 

undefined
Orkanskoven 22-2-2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

 

undefined
Tøndersvamp på bøg. Orkanskoven 22-2-2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


undefined
"Mastebøg" med seks master. Orkanskoven 22-2-2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

undefined
"Kanotræer". De væltede i 1967, men er endnu i live. Orkanskoven 22-2-2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Skiltet i Orkanskoven. (Foto: Michael Stoltze):
Skiltet i Orkanskoven. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


Prydbregnemos.jpg
Prydbregnemos fra Orkanskoven. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Kontakt

Michael Stoltze

Naturformidler