Blå blink i Ekkodalen

04-06-2015

Den store blåvingede pragtvandnymfe kan opleves hele sommeren i Ekkodalen, hvor den flakser omkring og sætter sig på planter langs Læsåen. Denne og andre guldsmede har glæde af, at danske vandløb er blevet renere. Udbredelsen af Danmarks guldsmede er ved at blive kortlagt i en stor landsdækkende undersøgelse, hvor alle kan være med.

På den højeste, skovbevoksede del af Bornholm falder der 15-20 % mere nedbør end ved øens kyster. Et væld af kilder og småbække i Almindingen samler sig i Læsåen, der strømmer gennem Ekkodalen. I slutningen af det 19. århundrede blev åen i dalen rettet ud og i lange tider opretholdt som en snorlige grøft, der afvandede de dyrkede marker i dalen.

I dag dyrkes dalbunden ikke. Markerne er ved at udvikle sig til artsrige enge, og den udrettede å er lige så langsomt begyndt at sno sig (mæandrere) igen. Samtidig er vandet blevet renere i løbet af de sidste årtier. Og der er også blevet mere af det, fordi nedbøren er steget og andelen af løvtræ (som lader mere vand slippe ned i jorden end nåletræ) er steget.

Det renere og mere rigelige vand er godt for plante- og dyrelivet i dalen. Kabbelejer, engkarse, engnellikerod, trævlekrone og mange andre fine engplanter vender tilbage, og i åen myldrer det med mange arter af guldsmede, slørvinger, døgnfluer, vandmyreløver og andre insekter, der kræver rent vand.

Om sommeren dukker de flotte blåvingede pragtvandnymfer op i stort tal. Vandnymfer er en gruppe af relativt små guldsmede, der er kendetegnet ved at have tynde, tænstiklignende kroppe og fire spatelformede vinger, der bevæges svirrende og individuelt. De flyver langsommere end de store ægte guldsmede, og de hviler sig ofte.

Med et vingefang på op til godt syv centimeter er den blåvingede pragtvandnymfe den største danske vandnymfe. Det er kun hannen, der har blå vinger. Hunnens vinger er halvgennemsigtige og røgfarvede.



Blåvinget pragtvandnymfe - hun. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).



Blåvinget pragtvandnymfe - han. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).



Blåvinget pragtvandnymfe - han på tæt hold. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Det strålende stålblå metalskær skyldes lysets brydning i vingerne og kroppen. Når de store pragtvandnymfer sidder stille i vegetationen kan de virke næsten sorte. Men når de flakser rundt over åen og frem og tilbage mellem deres hvilepladser i vegetationen, udsender de kraftige blå blink i solen.

Flyvetiden varer fra sidst i maj til hen i august. Larverne (nymferne) lever som rovdyr i rene vandløb. De er som regel to år om udviklingen fra æg til voksen.

Guldsmede har stor glæde af, at vandet i danske vandløb og søer er blevet renere efter mange års miljøindsats. For øjeblikket er udbredelsen af Danmarks guldsmede ved at blive dokumenteret i denne landsdækkende undersøgelse, som alle kan være med i. Der sker spændende forandringer for tiden. Blandt andet har Europas største og kraftigste guldsmed - den flotte, store kejserguldsmed - spredt sig nord på til Danmark i de seneste år.

Når du er ude ved de større bornholmske vandløb er det værd at holde øje med en nær slægtning til den blåvingede pragtvandnymfe. Det er den blåbåndede pragtvandnymfe, hvor den blå farve er indskrænket til blå bånd eller pletter på vingerne. Den er hidtil ikke fundet på Bornholm, men muligheden er til stede. Opdatering: Efter et par dage med varm, sydøstelig vind blev den blåbåndede pragtvandnymfe for første gang set på Bornholm i 2017: 31. juli ved Slusegårdssletten (fotograferet af Michael Stoltze og flere turdeltagere) og 1. august nær udløbet af Læså.  


Blåbåndet pragtvandnymfe, der endnu ikke er fundet på Bornholm (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).
PS: Fundet første gang på Bornholm i 2017 - se tekst ovenfor! 


 
Læsåen er så småt begyndt at slynge sig gennem Ekkodalens enge. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).