Nu skal der ild i heden

16-03-2015

Alle er velkomne til at kigge med, når Naturstyrelsen sætter ild til heden.

Naturstyrelsen brænder den jyske hede af. Ikke for at den skal forsvinde, men for at holde den ung og frisk og forhindre, at den gror til i græs og krat.

Randbøl Hede er blandt de heder, som Naturstyrelsen sætter ild til i løbet af marts måned.

- Man er velkommen til at kigge på, når vi futter heden af. Og vores folk fortæller gerne om arbejdet.  Men vi vil gøre opmærksom på, at det er en voldsom ildebrand, så man skal sørge for, at Naturstyrelsens personale kan se én. Og så skal man selvfølgelig følge de anvisninger, man får fra personalet, siger skovfoged Claus Simonsen fra Naturstyrelsen i Trekantsområdet.

Vejret bestemmer, hvornår tændstikkerne bliver sat til. Det er bedst at brænde efter nogle dage med tørvejr. Og det må ikke blæse for meget, for så er ilden svær at styre.

Det er tredje år i træk, at der bliver sat ild til Randbøl Hede. Heden er en del af LIFE Hede-projektet, der er delvist finansieret af EU.

Læs mere om LIFE Hedeprojektet

Sådan foregår afbrændingerne

Hedeafbrænding foregår altid i det tidlige forår, inden fugle og andre smådyr begynder at yngle. Der brændes ikke hede efter den 31. marts.

Før ilden tændes, laves et brandbælte rundt om området. Der er vandvogne og personale med ildslukkere på stedet. Politiet er informeret, og der er indhentet tilladelse hos den lokale brandinspektør.
På Randbøl Hede brændes der 30-60 hektar på én dag. Det vil sige op til 600 parcelhusgrunde. I alt håber Naturstyrelsen at kunne brænde ca. 260 hektar før 1. april.

Hedebonden brændte også lyngen

I gamle dage sendte bonden får og kreaturer ud for at græsse på heden. Lyngen blev slået og bragt hjem til gården i form af foder til dyrene. På den måde blev heden udpint og lyngen holdt ung. Bonden brændte også heden af engang imellem, da han vidste, at foderværdien i den unge lyng, som kommer efter afbrændingen, er langt højere end i den gamle lyng.

Denne praksis ophørte for 50-100 år siden. I dag indgår heden ikke i landmandens drift. Derfor er Naturstyrelsen nødt til at pleje heden. Hvis plejen ophører, vil heden springe i skov i løbet af 20-30 år.

I dag er det primært et græs, der hedder blåtop, som brændes af på Randbøl Hede. Det sker for at give plads til den smukke hedelyng og andre dværgbuske.

Hedens dyreliv

Mange insekter, planter, fugle og dyr har heden som leve- og yngleplads. De kan forsvinde, hvis heden ikke plejes. På Randbøl Hede findes bl.a. traner og storspover samt hugorme og andre krybdyr. Der er også en række pattedyr såsom kronhjorte og rådyr, som benytter heden. Og i efteråret blev der for første gang i 46 år fundet birkemus på Randbøl Hede. Flere af disse dyr nyder godt af en varieret hede med lyng og andre dværgbuske.

 

Kontaktperson: Claus Simonsen, 20 98 35 90,