Vejarbejde på Vildmosevej

13-11-2015

Vildmosevej skal hæves. Det vil ske i perioden 16. november kl. 9.00 til 11. december kl. 15.00.
I den periode vil en strækning fra Lillesø til Grønvej være spærret for trafik.

Hævning af Vildmosevej er en del af det igangværende LIFE-projekt. Når Birkesø på et tidspunkt gendannes, vil vandstanden i søen risikere at påvirke Vildmosevej, hvis ikke vejen hæves.

Derfor går entreprenørfirmaet Anton Christensen nu i gang med vejarbejdet.

Under vejarbejdet vil Vildmosevej være spærret for trafik fra Lillesø til Grønvej. Omkørsel vil derfor ske, som vist på kortet her. Østgående trafik ledes ad Birkesøvej til Møllesøvej. Vestgående trafik ledes ad Hegnsvej og Ny Høstemarkvej.

Vejarbejdet forventes færdig på denne strækning inden jul.

Vi håber ikke vejarbejdet vil genere trafikken og beboerne i området for meget.