Naturstyrelsen Fyn får ny driftsplan

29-10-2015

Naturstyrelsen Fyn, der passer statens naturområder og skove i det fynske område, skal have ny driftsplan. Driftsplanen er det "værktøj" vi bruger i planlægningen af arbejdet.
Mandag d. 9. november 2015 er der mulighed for at høre om den nye driftsplan.

undefined
I forbindelse med arbejdet med den nye driftsplan blev der holdt offentlige arrangementer. Her fortæller skovrider Søren Kirk Strandgaard om forholdene i Kistrup Skov ved Faaborg i juni 2014. Foto: Naturstyrelsen/JVC

Naturstyrelsen Fyn passer statens skove og naturområder i det fynske område. Det er fx Svanninge Bakker, Helnæs Made, Bobakkerne, Elmelund Skov og Kirkendrup Skov ved Odense, arealer på Fyns Hoved, Thurø Rev, området med de vilde heste på Sydlangeland og mange andre steder. Lige nu lægger vi sidste hånd på den plan, der skal gælde for driften af arealerne i de næste 15 år. Den nye driftsplan er i høring frem til onsdag d. 2. december 2015.

Udkastet til driftsplanen kan ses på vores hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/statsskovene/driftsplanlaegning/fyn/

Mandag d. 9. november 2015 kl. 19.00 – ca. 21 orienterer vi om driftsplanen. Det foregår på Naturstyrelsen Fyns kontorer på Sollerup, Sollerupvej 24, 5600 Faaborg. Der serveres en sandwich i forbindelse med mødet.

Det er nødvendigt at tilmelde sig, hvis man ønsker at deltage. Det foregår på e-mail: , og det skal ske senest torsdag d. 5. november 2015, kl. 12.00.

Kontakt

Søren Kirk Strandgaard

Skovrider
Fyn

Nyhedsbrev

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.