Naturstyrelsens driftsplan vedtaget

28-10-2015

Naturstyrelsen har underskrevet driftsplanen for sine arealer på Bornholm. Planen gælder 15 år frem. Det betyder fortsat omstilling til en drift, hvor naturen bliver mere vild, våd og varieret. Desuden indfører Naturstyrelsen nye friluftszoner.

undefined
Naturstyrelsen har fastlagt, hvilken vej driften af statens skove og andre naturområder skal følge på Bornholm de næste 15 år. Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen.

Efter den offentlige høring og mindre justeringer har Naturstyrelsen nu underskrevet driftsplanen for sine arealer på Bornholm. Planen gælder 15 år frem. Det betyder fortsat omstilling til en drift, hvor naturen bliver mere vild, våd og og varieret. Desuden indfører Naturstyrelsen en ny zonering for offentlighedens brug af arealerne - den såkaldte friluftszonering.

Planen skal sikre en god beskyttelse af naturen med alt, hvad der hører til af plante- og dyreliv, en bæredygtig og naturnær skovdrift samt gode rammer for kulturen og friluftslivet.

Planen lægger vægt på bevarelse af det særegne bornholmske landskab med blandt andet højlyng, sprækkedale, klippeløkker og kystklipper.

Naturpleje og mere vand
Da der mangler store, vildtlevende planteædere på Bornholm, er den åbne, blomsterrige natur afhængig af ekstensivt græssende dyr, rydning eller slåning – såkaldt naturpleje – for at bestå.

Planen styrker naturplejen med udlæg af yderligere 60 ha græsningsskov på Hammeren og fastholder den eksisterende pleje, herunder plejen af naturen omkring fortidsminder som Hammershus, helleristningsfelterne mellem Sandvig og Hammershus, Lilleborg og Gamleborg.

undefined
Pleje med græsning, slåning og rydning af vedplanter sikrer livsbetingelser for mange sjældne planter - f.eks. denne aksærenpris på Hammershusklippen. Foto Tino Hjorth Bjerregaard, Naturstyrelsen.

Planen sikrer også mere vand i skoven. Ved omstillingen til naturnær skovdrift vil grøfter normalt ikke længere blive vedligeholdt, så vandstanden bliver højere med tiden, og nogle steder bliver grøfter sløjfet for at genoprette den oprindelige vandstand i skoven. Mere vand i skoven giver variation og et rigere liv af dyr, planter og svampe.

Planen betyder fortsat omstilling til såkaldt naturnær skovdrift. Statens skovbrug kommer på den måde tættere på naturen, samtidig med at økonomi og produktion af træ sikres. Målet er en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet og træproduktion. Driftsplanen er et stort skridt væk fra ensformige bevoksninger med én slags træer af samme alder hen imod en blanding af træarter med flere aldre.

Omstillingen til naturnær skovdrift bliver markant i de bornholmske statsskove de næste 15 år. Hele 500 ha - 1/3 af statens nåleskovsareal på Bornholm - bliver fældet og lagt om til blandet skov.

undefined
Åremyr i Almindingen. Naturstyrelsens driftsplan skal sikre en god balance mellem hensyn til natur, landskab, friluftsliv og skovbrug. Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen.

Mere skov med særlige naturhensyn
Af statens 2.995 ha skovbevoksede arealer på Bornholm er omkring 1/6 udlagt med særlige hensyn til natur. Ca. 200 ha er urørt skov, ca. 250 ha er græsningsskov (der samtidig kan være urørt), ca. 100 ha er plukhugstskov, og ca. 2 ha er udlagt til stævningsskov. Den nye driftsplan udpeger knap 60 ha ny græsningsskov på Hammeren, så næsten hele Hammerknuden har nu status af græsningsskov. Udlæg af nye arealer til urørt skov er ikke med i driftsplanen, men kan ske. Over 70 % af Naturstyrelsens arealer er internationale naturbeskyttelsesområder - såkaldte Natura 2000 områder.

undefined
Urørt skov og græsningsskov udgør tilsammen omkring 15 % af Naturstyrelsens skove på Bornholm. Her Orkanskoven i Almindingen. Arealet har ligget urørt siden 1967. Foto Michael Stoltze, Naturstyrelsen.

Dødt ved, gamle træer og mere naturlighed
De urørte skove og græsningsskove udgør omkring 15 % af statens skovareal på Bornholm. Arealerne findes navnlig på Nordbornholm. Her er store mængder af dødt ved og døende træer. Det giver livsbetingelser for et stort antal arter, især insekter og svampe, som har det svært i det almindelige skovbrug. De urørte skove og græsningsskove giver publikum en oplevelse af vild og urskovslignende natur. På arealer med naturnær skovdrift bliver der efterladt 3-5 store træer per ha til naturlig aldring og henfald. De store, gamle træer giver variation i skovbilledet. Når træerne får lov til at ældes, forfalde og forgå, bliver de i op til flere hundrede år vigtige levesteder for insekter, svampe, spætter, hulrugende fugle, flagermus og meget mere. Den naturnære skovdrift lægger vægt på, at naturens egne processer fylder mere. Det gælder vand, dødt ved, og også påvirkning fra store dyrearter.  I årene 2015-2017 vil det således blive afklaret, om de europæiske bisoner, der nu går i en indhegning omkring Svinemosen i Almindingen, kan leve frit på Bornholm og i hvilken grad, de kan påvirke skovene.

Friluftszoner
De nye friluftszonering omfatter alle arealer, hvor offentligheden har adgang. Planen inddeler arealerne i stillezoner, der kun er til stille færdsel, og hvor der normalt ikke bliver givet tilladelse til større arrangementer, friluftszoner, hvor der er gode muligheder for at dyrke varieret friluftssliv og afvikle større arrangementer samt facilitetszoner, hvor der er særlige publikumsfaciliteter. Inddeling i de tre zoner sker både at hensyn til natur, publikum og drift. 67 % af Naturstyrelsens arealer på Bornholm er friluftszone, 27 % (herunder Rø Plantage) er stillezone, mens 4 % (herunder f.eks arealet mellem Opalsøen og Hammersøen) er facilitetszone. 2 % er lukket for offentligheden.

Se kort og læs mere i Naturstyrelsens driftsplan for Bornholm 2015



undefined
Planen underskrives af Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen og skovrider Søren Friese. Foto: Jesper Tranberg, Naturstyrelsen.