Indvielse af Kløverstier med start fra Skodsborg Station

02-10-2015

Lørdag d. 10.oktober kl. 14-16 ved Skodsborg station, Bøllemosevej.
Naturstyrelsen indvier Kløverstier i Jægersborg Hegn og Dyrehaven med festivitas.

Tag til Skodsborg station og følg de nye Kløverstier, som viser vej til forskellige efterårsoplevelser!

Mød Pjerrot og Sumpheksen fra Bøllemosen. Tag på motionstur eller vandretur med turguide. Tag cyklen med eller trav afsted, efter hvor langt du vil nå omkring. Medbring evt. smartphone og få fortællinger undervejs.

Program ved indvielse af Kløverstierne lørdag d.10.oktober:

Kl. 14 ved Skodsborg stationsplads ved Bøllemosevej. Taler og kickstart af Kløverstier:

Skovrider Hans Henrik Christensen fortæller om mulighederne ved at følge Kløverstierne rundt i skoven og om spændende projekter, som er på vej på stationspladsen og i skoven. Steen Lohse fra Skodsborg Kultur/Naturforening fortæller om nye kulturaktiviteter.

Pjerrot ”åbner for” Kløverstierne og inviterer de mindste til fortælling i skoven og til at møde Sumpheksen i Bøllemosen

Kl. 14:15-16. Oplevelser for enhver smag:

  • Følg Pjerrot i skoven ad den korte grønne Kløversti. På Tørvehussletten kl. 14:30 og igen kl. 15 fortæller Pjerrot en historie om hvordan Pjerrot kom til verden
  • Besøg den hyggelige heks, som holder til i Bøllemosen ved et bålsted på Tørvemosevej. Smag mosekonebryg fra heksens dampende gryde og lav en tryllestav
  • Prøv lette motionsaktiviteter på den grønne Kløversti med Skodsborg Skovfitness ved Jeanett Debb
  • Tag med Dansk Vandrelaug på tur med guide. Vælg den grønne Kløversti på 2.6 km, den blå Kløversti på 5,2 km eller den røde Kløversti på 7,5 km.
  • Tag afsted egen hånd ad Kløverstier og få fortælling via App på Endomondo. Find Appén gratis i Appstore på din smartphone inden du kommer, så du er klar.

Vedhæftet: fotos og illustration, som kan benyttes til offentliggørelsen

Vedhæftet: Ny guidefolder over Jægersborg Hegn og Dyrehave, som ligeledes offentliggøres ved indvielse af Kløverstier.

undefined

Kontaktinfo til redaktionen:

  • Projektleder Stella Blichfeldt, Naturstyrelsen, Hovedstaden, tlf. 2373026o
  • Projektleder for Kløverstier i Friluftsrådet Dorte Tegtmeier tlf. 40754060
  • Kommunikationschef i Nordea-fonden Tine Wickers, 3333 5770