Svenskere på jagt efter træ i Danmark

12-12-2016

Naturstyrelsen Søhøjlandet har haft besøg af en opkøber fra det svenske træfirma Rundvirke for at finde træ her.

Når svenskere køber træ i Danmark er der måske nogen der vil sige at det er som at gå over sundet efter vand, men det er ikke desto mindre tilfældet.

Baggrunden er naturligvis ikke, at svenskerne ikke har træ, de har det blot ikke i den kvalitet og størrelse der her skal bruges.

Rundvirke er et firma der har specialiseret sig i træmaster af en vis størrelse og kvalitet. De er på udkig efter douglasgran hvor der kan laves master 18-23 m i længden og 30 cm tykke i toppen.

Douglas vokser godt i vores skove og, selvom den er fremmed, passer den godt sammen med et bæredygtigt skovbrug med naturhensyn.

Masterne skal bruges til højspændingsledninger i mellemstørrelse og i skov, og firmaet har fundet ud af at sådanne tunge kabler kan træ bedre holde master til vinden end jernmaster.

Vi har haft besøg af firmaet før og her kunne vi fint finde 45 stk. og så har vi stadig voksende træer også til senere efterspørgsler.

Opkøberen er derpå sendt videre til Naturstyrelsen Himmerland og Vestsjælland, der også har gode træer.